Nyt tag på sommerhus - Priser og inspiration til det rette valg
- Opdateret
-
Byggesagkyndig Kuno Bonne
- Artiklen kan indeholde reklamer - Se mere
Et nyt tag på sommerhuset er vigtigt for at beskytte mod fugt og forbedre isoleringen. Er du i gang med at bygge nyt, eller trænger det gamle tag til en udskiftning, spiller valg af materiale en stor rolle for både udseende og holdbarhed.
Sommerhuse står ofte over for udfordringer som hårdt vejr og fugtige omgivelser, og derfor kræver taget ekstra opmærksomhed.
I denne artikel ser vi på, hvornår et nyt tag kan være nødvendigt, hvilke materialer der passer bedst til sommerhuse, priser og levetider og hvad du bør overveje, før du går i gang.
Overblik over indhold
Toggle
Opnå en bedre pris på tagdæking
Ønsker du gratis rådgivning og 3 tilbud på et nyt tag, anbefaler vi, at du udfylder formularen hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.
- Landsdækkende service med hurtigt svar
- +650.000 udførte opgaver med høj trustscore
- 100% uforpligtende med gratis rådgivning
Hvad koster et nyt tag på sommerhuset?
Et nyt tag på sommerhuset koster typisk fra 800 kr. til 2.200 kr. pr. m2. Prisen afhænger af en række faktorer såsom valg af tagbelægning, tagkonstruktionens tilstand og tagets kompleksitet.
LÆS OGSÅ: Hvad er det billigste tag?
Herunder kan du se nogle vejledende gennemsnitspriser på forskellige tagtyper:
Tagtype | Pris pr. m2 | Levetid |
---|---|---|
Ståltag | 800 - 1.000 kr. | 50-80 år |
Bølgeeternit | 800 -1.000 kr. | 20-35 år |
Eternitskifer | 1.000 - 1.500 kr. | 35-40 år |
Tagpap | 1.000 - 1.500 kr. | 50 år |
Zinktag | 1.400 - 1.800 kr. | 60-100 år |
Betontag | 1.400 - 2.100 kr. | 50 år |
Tegltag | 1.500 - 2.200 kr. | 60-100 år |
Naturskifer | 1.900 - 2.200 kr. | 100 år |
Beregn prisen på et nyt tag til sommerhuset
Samlet pris: 0 kr.
Tagdækning.dk’s prisberegner er baseret på data fra flere tagdækkere i Danmark. Det er estimater med en usikkerhed på op til 30%. For at få de mest nøjagtige priser, kan du udfylde formularen for nyt tag hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.
Hvad afhænger prisen af?
At få skiftet taget på sommerhuset er en betydelig investering, og derfor er det vigtigt at danne sig et overblik over, hvad et nyt tag kan koste.
Præcise priser kan dog være svære at fastlægge, da hvert tagprojekt er unikt og afhænger af flere faktorer. De mest afgørende er:
- Tagtype: Valget af tagtype har stor betydning for både prisen og tagets forventede levetid
- Tagareal: Hvor stort er dit tag? (Husk, at tagarealet ofte er større end grundarealet.)
- Tagkonstruktion: Kræver taget nye spær, undertag eller efterisolering?
- Tilbehør: Vil du have ovenlysvinduer eller nye tagrender?
- Kompleksiteten: Tagets form, inddækninger, skorstene, taghældning og lignende faktorer
- Beliggenhed: Hvor i landet du bor, og hvor let det er at arbejde på grunden
Vi kan kun give dig vejledende priser. For en præcis pris anbefaler vi, at du kontakter en tagdækker. De vil først udføre en inspicering for at vurdere tagets tilstand og drøfte dine behov og muligheder. Herefter får du et uforpligtende tilbud på et nyt tag.
Vi anbefaler dig altid at undersøge markedet for at finde det bedste tilbud.
Valg af nyt tag på sommerhuset

Når du skal vælge et nyt tag til dit sommerhus, er der flere ting at tage højde for. Det handler ikke kun om udseende, pris og holdbarhed, men også om, hvilke materialer der rent faktisk passer til huset og dets konstruktion.
Tagkonstruktionen skal kunne bære det materiale, du vælger. Der skelnes mellem lette og tunge tagtyper, og det er vigtigt, at konstruktionen er dimensioneret til vægten.
Derudover spiller tagets hældningsgrad en afgørende rolle. Ikke alle tagmaterialer er egnede til lave hældninger, så du har måske ikke frit valg blandt alle typer tagbelægning.
Herudover kan dine valg være begrænset af lovkrav i bygningsreglementet, tinglyste servitutter og lokalplanen for dit område.
Vi gennemgår disse overvejelser senere. I denne oversigt viser vi de mest populære tagtyper til sommerhuset.
Tegltag
Et teltag er et populært valg til sommerhuse på grund af dets holdbarhed, tidløse udseende og lange levetid, som kan være op til 100 år. Det er en tung tagløsning, der ligger i den dyrere ende, og som kræver både et solidt undertag og en minimum taghældning på 20° for at sikre optimal funktion og tæthed.Betontag
Betontagsten ligner ofte tegl, men er tykkere, tungere og lidt billigere. Der findes også flade varianter, der minder om naturskifer. Den forventede levetid på 50 år er lavere end tegl. De kan anvendes på taghældninger ned til 14° og kræver et undertag.Eternittag
Et let tag lavet af fibercement, fås som bølgeplader eller tynde plader, der ligner naturskifer. Det er et godt kompromis mellem pris og kvalitet, med en holdbarhed på 20-40 år. Bølgeplader kan lægges uden undertag på hældninger ned til 14° mens fibercementskifer med undertag kan bruges ned til 18°.Ståltag
Er blevet mere og mere populære de sidste 2 årtier. Det skyldes at trods den lave pris, er det utroligt holdbart med en forventet levetid på 50-80 år. Desuden er det et pænt og let tag, som kan lægges på tagkonstruktioner med en min. hældning på 12°.Tagpaptag
Moderne tagpap er meget holdbart med en levetid op til 50 år. Det er populært grundet dets lethed, fleksibilitet og at det kan lægges på tage med hældninger ned til 1°. Prismæssigt ligger det i et medium niveau. Kan lægges som listedækning, glatdækning eller shingles.Sedum tag
Sedumtage er populære til sommerhuse for deres miljøvenlige og naturlige udseende. De passer til flade eller lavt hældende tage op til 25° og kan lægges direkte på tagpap, tagfolie eller bølgeeternit. Med god pleje kan de holde op til 30 år.Tagtypen og tagkonstruktionen skal passe sammen
Når du vælger et nyt tag til dit sommerhus, er det vigtigt, at tagtypen passer til tagkonstruktionen. Konstruktionen skal kunne bære tagets vægt, og derfor skelnes der mellem lette og tunge tagmaterialer.
Hvis sommerhuset har et let tag, kan du ikke udskifte det med et tungt materiale, da konstruktionen ikke er designet til at bære den ekstra vægt. Til gengæld kan du uden problemer skifte fra et tungt tag til et let.
Disse tagtyper er lette:
- Ståltage
- Eternittage
- Tagaptage
Disse tagtyper er tunge:
- Tegltag
- Betontage
- Sedumtage
Tagets hældning spiller også en central rolle for valget af tagmateriale. Ikke alle tagtyper kan holde tæt ved lave hældninger, da vandafledningen bliver udfordret. Derfor har hver type tag en minimumshældning, der skal overholdes.
Sommerhuse har ofte tagkonstruktioner med lav hældning eller en mere enkel opbygning, hvilket kan begrænse udvalget af egnede tagmaterialer.
Det er derfor vigtigt at overveje både bæreevnen og hældningen, så du vælger en løsning, der fungerer optimalt for dit sommerhus.
I nedenstående tabel har vi samlet et overblik.
Tagtype | Pris | Levetid | Vægtklasse | Min. taghældning |
---|---|---|---|---|
Ståltag | Lav | 50-80 år | Let | 5-12° |
Bølgeeternit | Lav | 20-35 år | Let | 14° |
Eternitskifer | Middel | 35-40 år | Let | 18° |
Tagpap | Middel | 50 år | Let | 1-5° |
Tegltag | Høj | 60-100 år | Tungt | 20° |
Betontag | Høj | 50 år | Tungt | 14° |
Naturskifer | Høj | 100 år | Tungt | 20° |
Tagtype | Vægt | Taghældning |
---|---|---|
Ståltag | Let | Min. 5-12° |
Bølgeeternit | Let | Min. 14° |
Eternitskifer | Let | Min. 18° |
Tagpap | Let | Min. 1-5° |
Tegltag | Tungt | Min. 20° |
Betontag | Tungt | Min. 14° |
Naturskifer | Tungt | Min. 20° |
Den nemmeste løsning er at vælge en ny tagbelægning, der matcher den nuværende.
Hvis du derimod planlægger større ændringer, eller hvis tagkonstruktionen er i dårlig stand, kan det være nødvendigt at reparere, ændre eller udskifte dele af konstruktionen, såsom spærene, der bærer taget.
Få sommerhuset og taget til at passe sammen

Et nyt tag er en betydelig investering, som skal holde i mange år. Derfor er det vigtigt, at taget ikke kun er funktionelt, men også i harmoni med sommerhusets arkitektur og stil.
Vælg en tagbelægning, der matcher husets alder, historie og design, for at bevare dets oprindelige karakter.
Materialer, farver og form skal så vidt muligt afspejle det oprindelige tag, så huset fremstår naturligt og i balance med omgivelserne.
Detaljerne spiller også en stor rolle. Elementer som gesimser, sternbrædder, udhæng og kviste er afgørende for husets samlede udtryk.
Ændringer, der ikke tager hensyn til sommerhusets stil, som forstørrede udhæng eller moderne kviste, kan forstyrre helhedsindtrykket og i værste fald forringe husets værdi.
Hvis du overvejer at tilføje kviste eller ovenlysvinduer, er det en god idé at gøre det i forbindelse med etableringen af et nyt tag, da det er billigere og mere praktisk.
Samtidig bør du nøje overveje, hvordan disse ændringer påvirker husets udseende, så de harmonerer med den oprindelige arkitektur og bevarer sommerhusets æstetiske kvalitet. På den måde får du både ekstra funktionalitet og et tag, der passer smukt til huset.
Tid til nyt tag eller blot en renovering?
Når du skal beslutte, om en renovering af taget kan betale sig på dit sommerhus, er det vigtigt at vurdere, om en renovering vil forlænge tagets levetid væsentligt, eller om et nyt tag er en mere holdbar løsning.
Hvis taget stadig er i rimelig stand og har flere år tilbage, kan en renovering være en økonomisk fordelagtig løsning. Mindre skader som utætheder ved inddækninger, skotrender eller enkelte revnede tagplader kan ofte repareres og give taget ekstra levetid.
Men hvis tagbelægningen er stærkt slidt, eller der er skader på selve konstruktionen, er det som regel bedst at vælge en komplet udskiftning for at beskytte huset på længere sigt.
Et sundt tag er afgørende for at holde sommerhuset fri for fugt og skader. Forkerte eller midlertidige reparationer kan forværre problemerne og forkorte tagets levetid. Derfor er det vigtigt at tage en grundig vurdering af tagets tilstand.
Hvis dit tag er over 30 år gammelt, anbefaler vi et gratis tageftersyn. En professionel tagdækker kan hjælpe med at inspicere taget og identificere slid, utætheder eller skjulte skader. På den måde får du en kvalificeret vurdering af, om en renovering er nok, eller om det er tid til et nyt tag.
Hvilke skader bør du holde øje med på sommerhusets tag?
Et sommerhustag slides med tiden og skal til sidst udskiftes. Revner, utætheder og slitage er tegn på, at taget ikke længere beskytter tilstrækkeligt.
Uanset om taget er tegl, betontegl, tagpap eller eternit, bør du kende de skader, der kræver handling. Dette afsnit gennemgår, hvad du skal være opmærksom på, når taget viser tegn på at skulle udskiftes.

Eternittage
Et eternittag kan holde længe, men visse skader indikerer, at det er tid til at overveje en udskiftning. Hvis taget har mistet farve, fået skjolder eller er dækket af mos, der hurtigt vender tilbage efter fjernelse, er det et tegn på fremskreden slitage.
Smuldrende eternit og knækkede plader er klare indikatorer på, at materialet ikke længere kan modstå vind og vejr.
Indvendigt kan fugtskjolder og misfarvninger på trælægterne under taget pege på utætheder. Lækager omkring inddækninger ved skorsten, kviste og lignende er også typiske problemer, der kræver handling.
Hvis taget er fra før 1988, kan det indeholde asbest, hvilket kræver særlig håndtering og professionelle ved udskiftning. Oplever du flere af disse tegn, bør taget inspiceres af en fagmand for at vurdere dets tilstand og eventuelle behov for udskiftning.
Tegltage og betontagsten
Hvis taget har mange knækkede sten, nedfaldne mørtelunderstrygninger eller tydelige stormskader, er det et tegn på, at det kan være tid til en udskiftning.
Lækager omkring inddækninger ved skorsten, kviste og ovenlysvinduer er også et almindeligt problem, der kan føre til fugtskader, hvis det ikke udbedres.
Et andet tegn er, hvis tagryggen eller tagfladen “hænger” – altså buer nedad. Dette kan indikere strukturelle problemer i tagkonstruktionen.

Alger og mos på taget er derimod ikke skadelige, men sten, der ligger skævt, eller mørtel, der falder ned, bør tages som et advarselstegn.
Særligt undertaget er afgørende for tegltages og betontagstens holdbarhed. Mange tidlige lette undertage fra 1970’erne og frem har vist sig at være problematiske og kan være den største årsag til fugtskader i de underliggende konstruktioner.
Hvis dit tag viser flere af disse tegn, bør det undersøges af en professionel for at vurdere, om reparation eller en komplet udskiftning er nødvendig.

Tagpaptage
Tagpaptage er populære på sommerhuse for deres fleksibilitet og holdbarhed, men de kræver vedligeholdelse for at forblive tætte.
Revner i tagpappen, som ofte skyldes bevægelser i underlaget, kan føre til utætheder. Gabende samlinger eller områder, hvor tagpappet kan rives fra hinanden, er klare tegn på, at belægningen er nedbrudt og ikke længere beskytter mod fugt.
Dampbuler – hævede områder i tagpappen – indikerer, at regnvand eller fugt er trængt igennem det øverste lag og har samlet sig under belægningen. Indvendige fugtskader som pletter eller misfarvninger på loftet eller tagets underside kan være et resultat af utætheder i tagpappen.
Hvis du oplever flere af disse skader, bør du få taget inspiceret og overveje en udskiftning for at beskytte sommerhuset mod yderligere skader.
Er kravene til et nyt tag på sommerhuset de samme som helårsboligen?

Kravene til et nyt tag på sommerhuset er de samme som for en helårsbolig. Taget skal overholde bygningsreglementets (BR18) krav til konstruktionens styrke, brandsikkerhed, tæthed og holdbarhed.
Der er ingen særregler for sommerhuse, når det gælder selve tagets udførelse eller materialer.
Dette betyder, at et nyt tag på et sommerhus skal opfylde de samme standarder for bæreevne og korrekt montering som et tag på en helårsbolig.
Dog kan sommerhusets anvendelse og lokale forhold, som kystnære placeringer eller tung snebelastning, kræve særlige overvejelser, men disse handler om praktiske valg og ikke om lempeligere regler.
Det er derfor vigtigt at sikre, at det nye tag lever op til både lovgivningen og de klimatiske udfordringer, sommerhuset står overfor. Læs mere her om regler ved nyt tag.
Få 3 gratis tilbud på tagdækning
Ønsker du gratis rådgivning og 3 tilbud på et nyt tag, anbefaler vi, at du udfylder formularen hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.
- Landsdækkende service med hurtigt svar
- +650.000 udførte opgaver med høj trustscore
- 100% uforpligtende med gratis rådgivning
