Zinktag - Priser, typer, levetid & få tilbud på montering
- Opdateret
-
Byggesagkyndig Kuno Bonne
- Artiklen kan indeholde reklamer - Se mere
Zink er blandt de mest anvendte tagmaterialer i europæiske byggerier – og med god grund.
Det lette, elegante og holdbare materiale har længe været populært i storbyer som Paris, hvor zinktage pryder på størstedelen af ejendommene.
Gennem de seneste par årtier er danskerne også begyndt at få øjnene op for denne smukke og simplistiske tagløsning.
Med sin fleksibilitet er zink ideelt til tage med skæve former og detaljer som kviste, samtidig med at det patinerer flot og kræver minimal vedligeholdelse.
Det lette tag, kan monteres på taghældninger ned til 3° og er en utrolig holdbar løsning med en forventet levetid på 60-100 år, der både klæder og beskytter dit hjem.
Læs mere om, hvorfor zinktage vinder frem i Danmark, og om det er det rette valg til din bolig.
Overblik over indhold
Toggle
Få 3 gratis tilbud på nyt zinktag
Ønsker du gratis rådgivning og 3 tilbud på nyt zinktag, anbefaler vi, at du udfylder formularen hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.
- Landsdækkende service med hurtigt svar
- +650.000 udførte opgaver med høj trustscore
- 100% uforpligtende med gratis rådgivning

Zinktag pris: hvad koster et nyt zinkt?
Vores erfaring er, at prisen for et nyt zinktag typisk spænder fra 1.400 – 1.800 kr. kr. pr. m2. Prisen er inkl. moms for montering af en tagdækker.
Prisen afhænger af en række faktorer såsom typen af zinktag, tagfladens areal, tagets kompleksitet, hældning, valg af underlag, valg af tillægsudstyr såsom tagrender og ovenlysvinduer, ejendommens højde samt beliggenheden.
Prisberegner for zinktag inkl. montering
Tagdækning.dk’s prisberegner er baseret på data fra flere tagdækkere i Danmark. Det er estimater med en usikkerhed på op til 30%. For at få de mest nøjagtige priser, kan du udfylde formularen for nyt tag hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.
Vores priser er blot vejledende. Ønsker du en nøjagtig pris, så kontakt en tagdækker. De vil starte med en gratis undersøgelse af tagets forhold, drøfte dine ønsker og muligheder, hvorefter du får et uforpligtende tilbud.
Vi anbefaler dig altid at undersøge markedet for at finde det bedste tilbud. Det kan du gøre ved at udfylde formularen øverst i artiklen.
Hvad er et zinktag?
Et zinktag er en eksklusiv og holdbar tagbelægning lavet af det naturlige metal zink, som også kendes fra tagrender samt inddækninger til kviste, skotrender og skorstene.
Taget kan fås i forskellige løsninger, såsom lange baner eller plader, der samles i systemer som stående false eller kliksystemer. For korrekt montering kræves et fast undertag, hvilket sikrer tagets stabilitet og lang levetid.
Zink er et levende materiale, der reagerer med omgivelserne og ældes smukt over tid. Når et zinktag monteres, er overfladen blank og skinnende. Men i løbet af det første år danner materialet et naturligt beskyttende lag patina, der gradvist giver taget en mat gråblå farve.
Patinaen fungerer som et selvhelende lag, der beskytter mod korrosion og bidrager til tagets imponerende holdbarhed på 60-100 år.
I begyndelsen kan patineringen variere og skabe farveforskelle, især på områder, hvor regnvand ikke naturligt skyller overfladen, som under udhæng eller på skyggefulde steder.
Disse forskelle udjævnes dog med tiden, og taget opnår en ensartet og harmonisk overflade. Denne naturlige aldring giver zink en særlig charme og gør materialet endnu smukkere med årene.
For dem, der ønsker en ensartet farve fra første dag, findes der forpatinerede zinkplader, som allerede har opnået deres ønskede nuance gennem en fabriksbehandling. Disse fås i flere farver, såsom rød, grøn eller skifergrå, og sikrer et eksklusivt og tilpasset udtryk til bygningen. Alternativt kan zinken lakeres for at opnå andre visuelle udtryk.
Et zinktag er altså ikke blot en praktisk løsning, men også en investering i et æstetisk og levende tag, der bliver smukkere med alderen og kræver minimal vedligeholdelse.

Populære typer af zinktage
Zinktage findes i flere forskellige typer, der hver især tilbyder unikke designmuligheder og praktiske fordele.
Producenterne af zink tagplader har udviklet deres egne typer af montagesystemer, og derfor kan det variere. De mest kendte herhjemme er RHEINZINK, NG ZINK og VMZINC.
Valget afhænger af bygningens stil, tagets hældning og ønsket æstetik. Her er et overblik over de mest populære løsninger.
Stående vinkelfals
Stående vinkelfals er det mest udbredte zinktag. Stående false giver et rent og elegant udtryk med lange, rene linjer, der kan lægges vertikalt eller horisontalt.Zinkpladerne passer til tage med en hældning på 25-35° og kan tilpasses forskellige banelængder og -bredder.
Stående dobbeltfals
Stående dobbeltfals har en slank og harmonisk fremtoning, der passer til både moderne og klassisk arkitektur. I modsætning til vinkelfals, som kræver større taghældning, kan dobbeltfals bruges på flade tage med hældninger ned til 3°. Den dobbeltsikrede samling gør systemet ekstra vandtæt og velegnet til krævende forhold.Zinkruder
Zinkruder, også kaldet shingles, kombinerer funktionalitet og æstetik med et design, der imiterer skifertage. De fås i forskellige størrelser, hvilket gør dem økonomiske og fleksible til unikke tagflader. Monteringen kan udføres horisontalt eller diagonalt og tilpasses nemt bygningens form. Afhængigt af producent og typen kan de bruges på tage med hældninger fra 10-20°.Typer af overflader på zinktage
Zink tagplader findes med flere forskellige overflader, så du kan vælge det udtryk, der bedst matcher din personlige stil og dit hjem.
Blank zink

Blank zink er den rå og naturlige version af zink, som i starten fremstår med en skinnende, blank overflade.
Når zinken udsættes for ilt i luften, påbegyndes en naturlig proces, hvor der dannes et lag patina – basisk zinkkarbonat.
Denne patinering beskytter materialet og giver det en smuk gråblå nuance, der med tiden skaber en ensartet og elegant finish.
Patineringen begynder straks efter montering og udvikler sig over et par år.
I starten kan overfladen virke lidt ujævn, men resultatet er en harmonisk, holdbar overflade, der kan modstå tidens tand i op til 60-100 år.
Blank zink er samtidig den mest prisvenlige løsning, hvilket gør den til et populært valg blandt boligejere, der ønsker et tidløst og naturligt udseende til deres tag.
Forpatineret zink
Hvis du ønsker at springe den naturlige patineringsproces over, er forpatineret zink et oplagt valg.
Denne type zink har allerede gennemgået en fabriksætsning, der giver den den eftertragtede gråblå farve.
Blank zink opnår normalt først denne nuance efter flere års eksponering for vejr og vind.
Forpatineret zink fås i forskellige farver som skifergrå, rød og grøn, hvilket giver dig mulighed for at vælge et unikt udtryk til dit tag.

Denne fleksibilitet gør det nemt at matche tagets farve med resten af bygningens æstetik. Selvom forpatineret zink typisk koster omkring 50 % mere end blank zink, er det en investering i et tag, der ser færdigt og ensartet ud fra første dag.
Antracit sort zink

Antracit sort zink er det perfekte valg for dig, der ønsker et moderne og sofistikeret udseende til din bygning.
Med sin mørke, elegante nuance tilføjer materialet en markant kontrast, der passer smukt ind i nutidens arkitektur.
Over tid patinerer det sorte zinktag også naturligt og får en lysere nuance, hvilket giver en levende og dynamisk æstetik.
Prisen ligger på samme niveau som forpatineret zink, og er ligeledes 50 % så dyrt som den blanke zink uden overfladebehandling.
Som et naturmateriale har zink både fordele og begrænsninger. Antracit sort zink kan afgive udtræk af hvidrust, især på områder som skyggefulde steder eller udhæng, hvor regnvand ikke naturligt skyller overfladen.
Dette er mere synligt på den mørke farve end på blank eller forpatineret zink. I kystnære områder med højt saltindhold i luften kan materialet også kræve ekstra opmærksomhed.
På trods af disse faktorer er antracit sort zink et yderst populært valg, der kombinerer tidløs holdbarhed med moderne æstetik – perfekt til projekter, hvor et markant og levende udtryk ønskes.
Zinktagets opbygning: krav til undertag og taghældning
For at sikre et zinktags holdbarhed og funktionalitet er det afgørende at opfylde krav til undertag og taghældning. Forkert opbygning kan føre til problemer som bagsidekorrosion, der opstår, hvis der samler sig fugt under zinken.
Dette kan markant forkorte tagets levetid og forårsage skader, som ellers kunne være undgået.
Undertagets krav og brug af skillelag
Zink er diffusionstæt, hvilket betyder, at det ikke lader fugt fordampe. Derfor kræves enten et struktureret skillelag eller bræddeforskalling under zinken for at sikre korrekt fugthåndtering.
- Struktureret skillelag: Fungerer som et drænlag, der forhindrer vand i at samle sig under zinken og forårsager varmtvandskorrosion. Udover at beskytte zinken har skillelaget også den fordel, at det dæmper lyden af regn. Skillelaget er nødvendigt, hvis underlaget er lavet af krydsfiner, tagpap eller varmtagskonstruktioner.
- Bræddeforskalling: Kan bruges som underlag uden behov for skillelag. Uhøvlede brædder af fyr eller gran absorberer fugt og afgiver den gradvist, uden at det påvirker zinken negativt. Forskallingen skal lægges med 5-10 mm mellemrum for at sikre tilstrækkelig ventilation.
Desværre ses der stadig zinktage, der korroderer, fordi der ikke er brugt skillelag, hvor det var nødvendigt, eller fordi skillelaget var forkert valgt. Dette kan markant nedsætte zinktagets holdbarhed.
Taghældningens betydning
Taghældningen spiller en vigtig rolle for vandafledning og snavsophobning. Ved hældninger over 15° kan zink typisk monteres direkte på bræddeforskalling, da risikoen for fugt er lav.
Ved hældninger under 15° eller i udsatte områder, som kystnære beliggenheder, anbefales brug af skillelag, undertag og klemlister for at sikre korrekt dræning og beskyttelse mod fugt.
En korrekt opbygning med passende taghældning og underlag forlænger zinktagets levetid, forhindrer korrosion og sikrer et smukt og funktionelt tag i mange år.
Hvis du er i tvivl om, hvad der er den rette løsning, er det altid en god idé at konsultere en fagperson for at finde den bedste opbygning til netop dit projekt.
Hvad er den forventede levetid på et zinktag?

Et zinktag har en forventet middelevetid på omkring 60 år ifølge håndbogen for beskikkede bygningssagkyndige, men det kan ofte holde op til 100 år under de rette forhold.
Denne lange levetid skyldes zinkens naturlige stabilitet, korrosionsbestandighed og evne til at danne et beskyttende patinalag, der både beskytter og ældes smukt over tid.
Zinktagets levetid påvirkes dog af flere faktorer:
- Underlagets kvalitet og hårdhed: Et solidt og korrekt monteret underlag er afgørende for tagets stabilitet. Det reducerer risikoen for revner, fugtproblemer og utætheder, som kan skade tagets funktionalitet over tid.
- Håndværkskvaliteten: Er det udførte arbejde i høj kvalitet med fokus på alle detaljer, inddækninger og ventilation.
- Tagets hældning: En højere hældning forbedrer vandafledningen og mindsker ophobning af snavs og vegetation, hvilket kræver mindre vedligeholdelse og forlænger tagets holdbarhed.
I nedenstående tabel har vi samlet et overblik over forskellige tagbelægningers priser og levetid, så du bedre kan sammenligne imellem dem.
Tagtype | Pris pr. m2 | Levetid |
---|---|---|
Ståltag | 800 - 1.000 kr. | 50-80 år |
Bølgeeternit | 800 -1.000 kr. | 20-35 år |
Eternitskifer | 1.000 - 1.500 kr. | 35-40 år |
Tagpap | 1.000 - 1.500 kr. | 50 år |
Zinktag | 1.400 - 1.800 kr. | 60-100 år |
Betontag | 1.400 - 2.100 kr. | 50 år |
Tegltag | 1.500 - 2.200 kr. | 60-100 år |
Naturskifer | 1.900 - 2.200 kr. | 100 år |
LÆS OGSÅ: Hvad koster det at få lagt nyt tag?
Kan man få solceller på et zinktag?

Ja, solceller kan integreres på et zinktag ved hjælp af løsninger såsom RHEINZINK-PV solcellesystemet.
Dette system er designet til at passe perfekt til zinktage med stående dobbeltfalse og giver en elegant, tagintegreret løsning.
De rammeløse solcellemoduler monteres hurtigt og sikkert med specialudviklede modulbeslag, der fastgøres direkte til falsene.
Løsningen kan anvendes på nye zinktage, ved renoveringer eller til eftermontering på eksisterende tage, hvilket gør det fleksibelt og velegnet til mange typer projekter.
Resultatet er en harmonisk og æstetisk helhed, hvor solcellerne smelter naturligt ind i bygningens design.
Montering af zinktag: hvem skal man have fat i?

Montering af et zinktag kræver erfarne fagfolk, da materialet stiller særlige krav til præcision, korrekt ventilation og håndværk.
Det anbefales at kontakte en professionel tagdækker eller blikkenslager med specifik erfaring i zinktage. Disse specialister har den nødvendige ekspertise i teknikker som stående false og præcis inddækning, hvilket sikrer, at taget bliver tæt, holdbart og æstetisk korrekt monteret.
Blikkenslagere er ofte de mest erfarne håndværkere, når det kommer til arbejde med metalplader som zink.
De har typisk erfaring fra tidligere projekter og ved, hvordan man arbejder med zinkens unikke egenskaber. Det er vigtigt at vælge en blikkenslager, der har erfaring med tagdækning i zink, da ikke alle håndværkere har den nødvendige viden om dette materiale.
Arkitekter og bygningsrådgivere kan også hjælpe med at finde en kvalificeret montør og sikre, at taget designes og opbygges korrekt i forhold til bygningens behov og konstruktion. At vælge den rette fagmand er afgørende for at opnå et smukt og funktionelt zinktag, der kan holde i mange år.
Få 3 gratis tilbud på tagdækning
Ønsker du gratis rådgivning og 3 tilbud på et nyt tag, anbefaler vi, at du udfylder formularen hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.
- Landsdækkende service med hurtigt svar
- +650.000 udførte opgaver med høj trustscore
- 100% uforpligtende med gratis rådgivning
