Nyt tagpaptag - Priser og info om tagdækning med tagpap
- Opdateret
- | Artiklen kan indeholde reklamer - Se mere
Moderne tagpaptage er en populær løsning på grund af deres holdbarhed og fleksibilitet.
Med en levetid på op til 50 år anvendes tagpap især på garager, sommerhuse og udehuse, men er også blevet mere almindelige at se på parcelhuse.
Tagpap er let og fleksibelt, hvilket gør det velegnet til tage med meget lave hældninger ned til 1° og kan lægges som listedækning, glatdækning eller shingles.
Tagpap har været anvendt i mere end 150 år. Tidligere havde tagpap et blakket ry på grund af kortere levetid og lavere kvalitet.
Moderne tagpap er dog fremstillet af forbedrede materialer, der giver længere holdbarhed, bedre vejrbestandighed og forbedret brandsikring.
Disse egenskaber gør moderne tagpap til en pålidelig løsning for mange typer af bygninger.
Læs videre for at få mere information om, hvorfor moderne tagpap kan være det rette valg for dit tag.
Overblik over indhold
ToggleFå 3 gratis tilbud på nyt tagpaptag
Ønsker du gratis rådgivning og 3 tilbud på nyt tag med tagpap, anbefaler vi, at du udfylder formularen hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.
- Landsdækkende service med hurtigt svar
- +650.000 udførte opgaver med høj trustscore
- 100% uforpligtende med gratis rådgivning
Tagpaptag pris: hvad koster det at få monteret?
Vores erfaring er, at et nyt tag med tagpap koster fra 1.000 – 1.500 kr. kr. pr. m2. Prisen er inkl. moms for montering af en tagdækker.
Prisen afhænger af en række faktorer såsom kvaliteten af tagpappet, om det er med listedækning eller ej, tagets kompleksitet, hældning, valg af underlag, ejendommens højde og beliggenheden.
Type | Uden montering | Med montering |
---|---|---|
1-lags tagpap | 450 kr. pr. m2 | 1.000 kr. pr. m2 |
2 lags tagpap | 550 kr. pr. m2 | 1.000-1.500 kr. pr. m2 |
Prisberegner for nyt tagpaptag inkl. montering
Tagdækning.dk’s prisberegner er baseret på data fra flere tagdækkere i Danmark. Det er estimater med en usikkerhed på op til 30%. For at få de mest nøjagtige priser, kan du udfylde formularen for nyt tag hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.
Vores priser er blot vejledende. Ønsker du en nøjagtig pris, så kontakt en tagdækker. De vil starte med en gratis undersøgelse af tagets forhold, drøfte dine ønsker og muligheder, hvorefter du får et uforpligtende tilbud.
Vi anbefaler dig altid at undersøge markedet for at finde det bedste tilbud. Det kan du gøre ved at udfylde formularen øverst i artiklen.
Hvad er tagpap lavet af?
Tagpap fik sit navn, fordi man tidligere brugte pap som kerne i materialet.
Denne papkerne var dog mindre holdbar og tilbøjelig til at nedbrydes over tid, hvilket oftere førte til vedligeholdelse og udskiftning.
I dag er pap erstattet af polyesterfibre eller glasfiber, som giver tagpappet øget styrke og holdbarhed. Omkring kernen er et lag bitumen, som består af asfalt blandet med syntetisk gummi og kemiske materialer, der gør materialet blødt og fleksibelt.
Overpap er strøet med et beskyttende lag stengranulat af naturskifer for at beskytte bitumen mod solens nedbrydende UV-stråler. Det er faktisk det skifergranulatet der giver tagpap sin farve – sort naturskifer, kulsort, hvid, teglrød, lysegrå eller skovgrøn.
De moderne materialer forbedrer tagpappets levetid, modstandsdygtighed over for vejrforhold og UV-stråler samt reducerer risikoen for revner og skader.
Valg af antal lag og kvalitet
Tagpap er et let, stærkt og utroligt fleksibelt materiale. Derfor kan det lægges på alle typer af hældninger og tagkonstruktioner.
Når du vælger tagpap, skal du overveje antallet af lag og tagpappets kvalitet. Vi anbefaler som udgangspunkt 2-lag tagpap da det giver en længere holdbarhed og bedre beskyttelse.
Selvom 2-lags tagpap er lidt dyrere, er omkostningsforskellen ikke dobbelt så stor, fordi meget af arbejdet og materialerne er de samme uanset antallet af lag.
For mindre strukturer og sekundære tage, såsom cykelskure, carporte, udhuse, legehuse eller kolonihavehuse, kan 1-lag tagpap være tilstrækkeligt, og en smule billigere.
Ved beboelsesarealer skal du bruge tagpap, der skal svejses fast (2-lags løsning). Derfor anbefales vi, at du kun gør det selv, når der er tale om tagpap på sekundære tage såsom et skur eller carport.
Hvis du ønsker et tag i høj kvalitet og længere levetid, skal du vælge tagpap med SBS-højpolymerbitumen og overveje at få arbejdet udført af en tagdækker, der tilbyder garanti på tagdækningen.
Populære typer af tagpaptage
Tagpap bruges traditionelt ofte på flade tage, eller tagkonstruktioner med en meget lav hældning, hvor anden tagbelægning ikke er mulig.
Det er dog også blevet mere populært at lægge på tage med hældning, fx som listedækning eller shingles.
Glatdækning
Glatdækning i tagpap er perfekt til dem, der ønsker et enkelt og fleksibelt tagdesign. Det er ideelt til glatte, ubrudte flader og kan formes til buede og konkave tagformer. Glatdækning giver en enkel, stilren overflade med et svagt mønster af horisontale eller lodrette striber fra banernes overlapning, hvilket tilføjer diskret arkitektonisk karakter.Listedækning
Er et tagpaptag med underliggende trekantlister, monteret med en afstand på 90 eller 60 centimeter. Listerne har udelukkende en visuel effekt med flotte skyggeeffekter. Prisen er højere på grund af længere monteringstid. Tagfladen bør have en hældning på mindst 20 grader for at få det fulde visuelle udbytte af den flotte listestruktur.Shingles
Tagpap shingles består af individuelle overlappende elementer, der ligner skifer og monteres som separate enheder. Dette giver større designfleksibilitet og mulighed for unikke mønstre. Mens almindeligt tagpap i ruller giver et ensartet og glat udseende, tilbyder shingles en tredimensionel effekt med skygger og konturer, der fremhæver tagets struktur.Hvilket underlag og hældning kræver et tagpaptag?
Et tag med tagpap kræver ikke undertag i traditionel forstand, men derimod et fast underlag, såsom brædder eller godkendte OSB-plader (plader lavet af grove træspåner). Dette underlag beklædes med underpap.
Vandfast krydsfinér kan også bruges, men det har en højere risiko for skimmelsvampvækst sammenlignet med OSB-plader, som har en lidt lavere risiko.
Selvom tagbrædder er den dyreste løsning, anbefales de som det bedste valg, blandt andet af BYG-ERFA, på grund af deres holdbarhed og kvalitet.
En stor fordel er at tagpap kan lægges med så lave hældninger, at taget næsten opfattes som fladt.
Siden 1982 har man ikke måtte lægge tage med mindre hældning end 1:40 (svarende til 1°).
Hvorfor vælge et tagpaptag?
At vælge tagpap som et nyt tag frem for andre tagbelægninger har flere fordele.
Det er populært på grund af sin lethed og fleksibilitet, hvilket gør det velegnet til flade tage med hældninger ned til 1°.
Moderne tagpap er meget holdbart, vandtæt og har en levetid på op til 50 år.
Prismæssigt ligger tagpap i et medium niveau, hvilket gør det til en økonomisk overkommelig løsning.
Derudover kan tagdækning med tagpap udføres på forskellige metoder såsom listedækning, glatdækning og shingles, hvilket giver stor fleksibilitet i udtryk og udseendet.
Sammenlignet med andre tagmaterialer er tagpap en pålidelig og alsidig løsning, der kombinerer holdbarhed med en økonomisk fordel.
I nedenstående tabel har vi samlet et overblik over forskellige tagbelægningers priser og levetid, så du bedre kan sammenligne imellem dem.
Tagtype | Pris | Levetid | Vægtklasse | Min. taghældning |
---|---|---|---|---|
Ståltag | Lav | 50-80 år | Let | 5-12° |
Bølgeeternit | Lav | 20-35 år | Let | 14° |
Eternitskifer | Middel | 35-40 år | Let | 18° |
Tagpap | Middel | 50 år | Let | 1-5° |
Tegltag | Høj | 60-100 år | Tungt | 20° |
Betontag | Høj | 50 år | Tungt | 14° |
Naturskifer | Høj | 100 år | Tungt | 25° |
Tagtype | Pris pr. m2 | Levetid |
---|---|---|
Ståltag | 800 - 1.000 kr. | 50-80 år |
Bølgeeternit | 800 -1.000 kr. | 20-35 år |
Eternitskifer | 1.000 - 1.500 kr. | 35-40 år |
Tagpap | 1.000 - 1.500 kr. | 50 år |
Tegltag | 1.500 - 2.200 kr. | 60-100 år |
Betontag | 1.400 - 2.100 kr. | 50 år |
Naturskifer | 1.900 - 2.200 kr. | 100 år |
Kan man lægge nyt tagpap oven på det gamle?
Ja, det kan du godt. Det eksisterende tagpap skal dog være i orden, så der ikke er dampbuler i det, folder eller har vandlunker med samlinger af vand. Når underlaget ligger ordentligt, kan der lægges nyt tagpap på.
Det kan være en god idé at lægge nyt tagpap ovenpå det gamle, dog så længe at der ikke er store ujævnheder i det eksisterende, og at det ikke er utæt.
Hvis den gamle belægning skal fjernes, er der regler for minimumskravet til taghældningen, som den nye tagdækning skal overholde. Siden 1982 har man ikke måtte lægge tage med mindre hældning end 1:40 (svarende til 1°) , så det kan betyde, at du skal øge hældningen, hvis du har et gammelt fladt tag.
Det er væsentligt dyrere, men sikrer også en længere levetid på taget med mindre vedligehold.
Etablering af fald og efterisolering af flade tage med en kileløsning
Mange parcelhuse fra især 1970’erne har et såkaldt built-up tag. Dette er en tagkonstruktion med 3 eller flere lag af tagpap med mellemstrygning af asfalt.
Indtil 1982 kunne tagpaptage udføres med et fald under 1:40 (1°), som giver en helt flad overflade, der ikke kan lede vand og skidt effektivt væk fra taget.
Derudover opfylder tagisoleringen fra den tid ofte ikke nutidens krav til isoleringstykkelse.
Der findes en effektiv og økonomisk løsning på disse problemer. De flade tage kan nemlig hæves en smule med en kileløsning, hvis du ønsker et fald og bedre plads til efterisolering.
Løsningen består af at opbygge et fald på taget med isoleringskiler. Det leder regnvand korrekt mod tagbrønden eller tagrenden og forbedrer samtidig tagets isolering uden at fjerne det eksisterende underlag eller efterisolere nedefra.
Ovenpå kileløsningen påsvejses normalt et lag underpap og et lag overpap.
Hvor lang en levetid har et nyt tag med tagpap?
Et nyt tagpaptag har en forventet levetid på op til 50 år. Levetiden er dog afhængig af flere faktorer.
Det afhænger bland andet af:
- Materialevalg og antal lag: Vi anbefaler 2-lags tagpap og valg af typen SBS-højpolymerbitumen der er højeste kvalitet.
- Underlagets kvalitet og hårdhed: Et solidt underlag sikrer stabiliet og reducerer risikoen for revner, fugt og utætheder.
- Håndværkskvaliteten: Er det udførte arbejde i høj kvalitet med fokus på alle detaljer og inddækninger.
- Fastgørelsesmetoden: Tagpap der svejses fast, har en højere levetid end det selvklæbende som sømmes fast
- Tagets hældning: Påvirker vandafledningen og ophopning af snavs og vegetation. Jo højere hældning, desto bedre er det for levetiden og kræver mindre vedligehold.
- Vedligehold: Regelmæssige årlige tjek af taget for at renovere utætheder eller andet inden det udvikler sig.
Flere af de tagdækkere, der lægger tagpap, giver op til 15 års garanti på både produkt og udførelse.
Tag det med i betragtning når du skal vælge håndværker, det giver dig en ekstra tryghed.
Sådan vedligeholdes et tagpaptag
Et tagpaptag kan i dag holde 50 år, og endda endnu længere hvis du passer godt på det.
Her får du vores bedste råd til at vedligeholde dit tag med tagpap:
- Regelmæssig inspektion: Undersøg dit tagpaptag mindst to gange årligt, gerne om foråret og efteråret, for at identificere skader som revner, buler eller huller i tagpappen.
- Rensning af tagfladen: Fjern blade, grene og andet affald fra tagfladen regelmæssigt. Dette forhindrer tilstopning af tagrender og afløb, som kan føre til vandophobning og potentielle skader på taget.
- Rens af afløb og tagrender: Sørg for, at afløb og tagrender er rene og frie for blokeringer. Dette sikrer, at regnvand kan drænes effektivt væk fra taget.
- Reparation af småskader: Udbedr små skader hurtigt for at forhindre, at de udvikler sig til større problemer. Brug passende materialer og teknikker til reparation af revner og huller i tagpappen.
- Fjern mos og alger: Hold øje med vækst af mos og alger på taget. Disse kan holde på fugt og beskadige tagpappen.
- Fjern løse skifersten: Det samler sig i skotrenden. Tagpap er fremstillet med ekstra skifersten, som de første år vil blæse sammen på taget. Tabet af skiferen gør ikke, at taget holder i kortere tid.
- Efterse og rengør ovenlysvinduer: En gang årligt tjekkes ovenlysvinduer for beskadigelser, og eventuelle skader udbedres. Med jævne mellemrum bør de også vaskes med sæbevand og blød kost.
Minimum hvert femte år bør du ringe til en tagdækker og bede vedkommende komme for at inspicere taget. Med sit professionelle blik får tagdækkeren øje på mere, end man selv gør som husejer.
Med et gratis tagtjek, sikrer du at skader bliver opdaget og repareret i tide inden de udvikler sig til større problemer.
Vi anbefaler at lade tagdækkeren klare reparationerne. Moderne tagpap er stærkt og elastisk, hvilket sikrer mange års holdbarhed uden reparationer.
Hvis der skulle opstå perforeringer, skal et nyt stykke tagpap svejses på. Dampbuler, som er luftlommer mellem tagdækningslagene, opstår, når solvarmen udvider luften. Disse skal skæres op, klæbes fast til underlaget, og reparationen dækkes med nyt tagpap.
Få 3 gratis tilbud på tagdækning
Ønsker du gratis rådgivning og 3 tilbud på et nyt tag, anbefaler vi, at du udfylder formularen hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.
- Landsdækkende service med hurtigt svar
- +650.000 udførte opgaver med høj trustscore
- 100% uforpligtende med gratis rådgivning