Solcelletag - Priser og info om solceller på taget

Traditionelt har solcelleanlæg været monteret oven på taget, men nu er solcelletage, hvor solcellerne er integreret direkte i tagmaterialet, blevet et populært alternativ.

solcelletag vs solceller-paa tag

Ifølge energistyrelsen opgørelse var der per 31. dec. 2023, 46.708 solcelleanlæg med et egetforbrug tilknyttet øjebliksafregning, hvilket dækker over solceller på private husholdninger samt erhvervs- og industribygninger.

Solcelletage tilbyder en æstetisk og effektiv måde at udnytte solenergi på, hvilket reducerer elregningen og CO2-udledningen. Disse tage forbedrer ikke kun husets udseende men også dets værdi og energiuafhængighed.

Læs mere om priser, mulighederne og vejledning til et nyt tag med solceller.

solcelletag pris
Foto: Ennogie integreret solcelletag

Få 3 gratis tilbud på nyt solcelletag

Ønsker du gratis rådgivning og 3 tilbud på nyt solcelletag eller anlæg, anbefaler vi, at du udfylder formularen hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.

Hvad koster et nyt tag med solceller inkl. montering?

Prisen på et solcelletag med integrerede solceller koster typisk fra 2.000 til 4.000 kr. kr. pr. m2 inkl. moms.
Prisen afhænger af typen af solcelletag, tagets kompleksitet, størrelsen, tagets hældning, afstand til tagfoden, beliggenheden og om du vil have batteri med. 

Prisen på solceller monteret oven på et eksisterende tag koster typisk fra 60.000 – 160.000 kr. 

Vores priser er blot vejledende. Ønsker du en nøjagtig pris, så kontakt en solcellemontør. De vil starte med en gratis undersøgelse af tagets forhold, drøfte dine ønsker og muligheder, hvorefter du får et uforpligtende tilbud. 

Vi anbefaler dig altid at undersøge markedet for at finde det bedste tilbud.

3b_logo.png
Trustpilot
4.5/5
Få 3 gratis tilbud på nyt
solcelletag eller anlæg

100% uforpligtende!

Sådan fungerer et solcelletag

Solcelletagsten, hvor solcelleanlægget er integreret i teglstenen, vil ligesom solcelleanlæg, producere jævnstrøm fra solen.

Energien kan føres til en boks (inverter), hvor den omdannes til vekselstrøm og lagres i en batteribank. Det betyder, at du kan bruge elektriciteten døgnet rundt.

Du kan altså gemme oplagret el der er produceret om dagen til brug om aftenen. Du kan dog ikke gemme opsparet el i længere periode – fx fra sommer til vinter. 

Ofte får man en mobil app med, hvor du kan holde øje med den strøm, dit tag producerer.

Bolius har lavet en video med boligejeren Gert i 2020, der har et af Danmarks første solcelletage.
Han fortæller, hvordan han oplever det, hvad det har kostet og hvad han sparer på sin elregning. 

Hvad er tilbagebetalingstiden på et solcelletag vs. konventionelt tag?

For familier med et almindeligt elforbrug vil tilbagebetalingstiden for et solcelletag være 13 år.

Tilbagebetalingstiden betyder her, hvor lang tid det tager, at tjene merudgiften til solcelletaget hjem (via reduceret elregning) sammenlignet med et konventionelt tag.

Herefter vil du spare yderligere i mange år fremover. Faktisk har solcelletage en forventet levetid på op mod 80 år.
Vær dog opmærksom på, at der er stor usikkerhed omkring dette, da tagtypen stadig er så ny og uprøvet.

Desuden er tilbagebetalingstiden behæftet med usikkerhed, hav derfor en sund skepsis overfor disse tal, idet elprisen historisk har store udsving.

I hvor høj grad solceller kan betale sig for dig, afhænger også af om:

Desuden er det værd at tage med i betragtning af økonomien, at solcelleanlæg hører ind under grønne investeringer, og næsten alle banker giver i dag favorable lån til bæredygtige investeringer i boligen.

Når du indhenter tilbud fra solcellemontører, vil de foretage en skræddersyet beregning baseret på dit specifikke forbrug og dine behov. På den måde vil du modtage en mere nøjagtig beregning, der viser din reelle økonomiske besparelse.

3b_logo.png
Trustpilot
4.5/5
Få 3 gratis tilbud på nyt
solcelletag eller anlæg

100% uforpligtende!

Solceller oven på taget eller integreret i taget?

Der er to måder at udnytte solenergien via taget: traditionelle solcelleanlæg monteret oven på det eksisterende tag og integrerede solcelletage. 

De traditionelle solpaneler på taget, var meget populære i 2010’erne grundet favorable tilskud og skatteregler, som nu ikke længere eksisterer. 

Siden 2020 er der nu kommet et populært alternativ, hvor solcellerne integreres i selve tagmaterialet. 

solceller paa taget

Solceller på taget

Her vil rektangulære sorte paneler eftermonteres på et aluminiumsstativ ovenpå en sektion af det eksisterende tag. 

Det er en mere prisvenlig løsning som typisk koster fra 60.000 – 160.000 kr. at få monteret. 

Desuden kan de monteres på stort set alle typer af tage og hældninger, endda også på et fladt tag med tagpap. 

Det er den mest brugte og almindelige løsning indtil videre.

Integrerede solcelletage

Med solcelletaget kan du generere strøm på en miljøvenlig måde, samtidig med at du ikke skal gå på kompromis med husets udseende og arkitektur.

Det er en dyrere løsning, der typisk vil koste op imod 400.000. Det er ideelt, hvis du alligevel skal skifte til et nyt tag eller bygge nyt. Ellers kan traditionelle solceller på taget være at foretrække.

I dag er tage med integrerede solceller nået til et prisniveau, der (næsten) kan matche andre af de dyrere tagtyper såsom tegltage og skifertage.

Det vil altså ikke være markant dyrere at vælge et solcelletag frem for andre tagtyper, og samtidig leverer taget el. For en gns. familie er tilbagebetalingstiden 13 år, når man tager besparelsen på elregningen med. 

solcelletag ståltag med solceller
Foto: Lindab SolarRoof ståltag

Nyt integreret solecelletag - hvilke produkter kan du vælge?

tagdaekning tagkonstruktion

Når du skal udskifte dit nuværende tag, bør du overveje hvilken type af solceller det skal udskiftes med.

Generelt er de fleste solcelletage, bortset fra solcelletagsten i tegl, klassificeret som lette tage. Derfor er de fleste tagkonstruktioner dimensioneret til at kunne bære et solcelletag.

Fælles for dem alle er at de kræver et undertag og en min. taghældning på 10°.

Monteringen af solcelletage udføres og opbygges som regel på samme vis som andre konventionelle tagtyper.

Der er kommet mange producenter på banen i Danmark. Derfor fås solcelletage i forskellige typer der imiterer konventionelle tagbelægninger såsom skifertage, metaltage (stål eller Zink) og tegltage. 

Den solcelleteknologi der sidder i tagbelægningen er ikke ens. Der er forskel på, hvor energieffektive de er. Det afhænger af hvilken producent du vælger. 

De fleste solceller monteres på en bagplade af metal, plast eller glas. Øverst er de beskyttet af en coating eller et glaslag for at modstå vejr og slid.

Populære typer af solcelletage

Solcelletag i glas

Et let solcelletag bestående af rammeløse solcellepaneler i hærdet glas med en sort og ensartet overflade. En flot, elegant tagtype, som ligner skifer eller tagplader og produceres af Ennogie samt Solartag.


Pris pr. m2 ekskl. montering:
Fra 1.300,-



Solcelletag i stål

Lindab Solarroof har udviklet et let tag med flade solceller printet på galvaniserede stålplader, som let kan klikkes sammen. Ligner næsten et zinktag, blot i sort farve. Et andet sammenligneligt ståltag med solceller er fra Roofit. 


Pris pr. m2 ekskl. montering:
Fra 1.600,-



Solcelletagsten

Et tegltag med indbyggede solceller i hver sten. Er derfor et tungt tag, så er dit nuværende tag let, så kan tagkonstruktioner ikke nødvendigvis bære det. Produceres af Creaton PV-Autarq og Solarti.



Pris pr. m2 ekskl. montering:
Fra 2.500,-



3b_logo.png
Trustpilot
4.5/5
Få 3 gratis tilbud på nyt
solcelletag eller anlæg

100% uforpligtende!

Sammenligning af populære solcelletage

Der findes en række danske og internationale producenter af solcelletage i Danmark. Flere kommer løbende til.

På nuværende tidspunkt er de mest populære for private herhjemme Solartag og Ennogie. De har leveret henholdsvis mere end 400 og 700 solcelletage ind til videre i Danmark og udlandet.  

Vi anbefaler at vælge en producent, som har flere års erfaring og som du dermed kan regne med vil eksistere de næste mange årtier fremover.

Vil du gerne være sikker i dit valg, så tjek evt. producenternes årsregnskaber, kvaliteten af deres solceller og hvor lang deres garantier er. 

ProducentTagtypeYdelse pr. m2 (1)Ydelsesgaranti (2)Produktgaranti (3)
EnnogieGlas paneler180 W25 år10 år
SolarTagGlas paneler160 W25 år40 år
Lindab SolarRoofMetaltag200 W25 år10 år
RoofitMetaltag160-170 W25 år10 år
SolartiTegltag80-100 W25 år40 år
Creaton PV-AutarqTegltag120 W25 år50 år
Koncept RoofNaturskifertag176 WUkendtUkendt

(1) Ydelse pr. m2: Hvor effektiv solcellerne er til at producere strøm (Watt) pr. m2
(2) Ydelsesgaranti:
Angiver den garanterede antal år, hvor solcellerne producerer mindst 80 pct. strøm sammenlignet med fra nyt.
(3) Produktgaranti: Gælder kun tagbelægningen (ikke selve solcellerne)

Passer solcelletaget til husets tagkonstruktion?

Tagkonstruktionen skal kunne bære tagtypen. Man skelner her imellem lette og tunge tagmaterialer.

Er det et let tag du har nu, så må du ikke udskifte det med et tungt tag. Det kan tagkonstruktionen ikke bære. 

Du må gerne udskifte fra et tungt tag til et let tag. 

Desuden er dit nuværende tags hældningsgrad også afgørende for, hvilken tagbelægning du kan vælge. 

Det er nemlig ikke alle tage tagtyper, der holder tæt mod vand ved lave taghældninger. Derfor taler man om en minimum taghældning for hver belægning.

I nedenstående tabel har vi samlet et overblik.

ProducentVægtTaghældning
SolarTagLetMin. 15°*
EnnogieLetMin. 15°*
Koncept RoofLetMin. 20°
Lindab SolarRoofLetMin. 14°
RoofitLetMin. 10°
SolartiTungtMin. 22°
Creaton PV-AutarqTungtMin. 15°*

*Min. 15° ellers fast undertag

3b_logo.png
Trustpilot
4.5/5
Få 3 gratis tilbud på nyt
solcelletag eller anlæg

100% uforpligtende!

Hvad med Tesla solcelletage?

Du har måske lagt mærke til, at Tesla glimter ved sit fravær på listen over producenter? 

Tesla har endnu ikke leveret deres solcelletage til Danmark, selvom de blev annonceret i 2016 og har været tilgængelige for forudbestilling i årevis.

Dette skyldes flere udfordringer, herunder produktionsvanskeligheder på deres megafabrik i USA og problemer med at levere og montere tagene i stor skala.

Tesla har heller ikke offentliggjort klare informationer om leveringstider eller priser til danske kunder, hvilket skaber usikkerhed blandt dem, der har betalt depositum eller venter på yderligere information.

Hvem udfører montering af solceller?

Både solcelleanlæg og integrerede solcelletage kan typisk monteres af håndværkere såsom tagdækkere, tømrere og snedkere med speciale i solceller. Det må i princippet monteres af alle, også dig selv. 

Tilslutning af solcelleanlæg fra inverter til eltavle samt tilslutning til elnet skal dog altid foretages af en autoriseret elinstallatør.

Ofte vil firmaer med speciale i solceller tilbyde en total tagentreprise, hvor de står for hele processen fra inspektion, beregninger og rådgivning, til montering og tilslutning.  

Vælg en godkendt installatør af solceller

Det kan være en god idé, at vælge en elinstallatør, som også har en VE (vedvarende energi) – godkendelse. Det er nemlig en dokumentation fra energistyrelsen på, at virksomheden er særlig dygtig til opsætningen af solcelleanlæg.

Find en oversigt over VE-godkendte solcelleinstallatører her.

Det er dog ikke et lovkrav, at installatøren skal være VE-godkendt, blot en anbefaling.  

Vælg erfarne firmaer

For at sikre pålidelig service gennem hele solcelleanlæggets levetid, bør du vælge et solidt og driftssikkert firma. Det gælder såvel leverandøren af solcellerne, som montøren og installatøren.

Undersøg, hvor længe virksomhederne har eksisteret, tjek evt. regnskaber og anmeldelser på Google, Facebook eller Trustpilot. 

3b_logo.png
Trustpilot
4.5/5
Få 3 gratis tilbud på nyt
solcelletag eller anlæg

100% uforpligtende!

Skatteregler for salg af strøm fra solceller

Du skal kun betale skat af den el som du sælger, og kun hvis du sælger for mere end 7.000 kr. om året (14.000 for ægtefæller).

Sælger du for mere end det fastlagte skattefradrag på 7.000 kr., skal du betale 60 % i skat.
Dette kaldes for den skematiske skatteordning.

Sandsynligheden for beskatning som almindelig boligejer er lav, da du sandsynligvis vil bruge størstedelen af den producerede strøm selv. Dette skyldes, at solcelleanlæg til private husstande kun må have en begrænset størrelse.

Salg af eventuel overskudsstrøm, skal indtastes i din årsopgørelse i rubrik 20.

Det er desuden ikke længere muligt at få hverken fradrag eller tilskud til montering af solceller – uanset typen. 

Hvordan afregnes strøm fra solceller?

Først og fremmest skal du huske at tilmelde dig et elselskab, som både kunde og producent af strøm. Hvis du undlader dette, vil energinet.dk automatisk administrere det for dig, hvilket koster 1.000 kr. i årligt gebyr og betyder, at du ikke modtager betaling for salg af overskudsstrøm.

For solceller monteret efter 01.01.2024 afregnes den strøm, du sælger, efter gruppe 3 – også kaldet øjebliksafregning.
Med denne afregningstype skal du bruge strømmen fra dine solceller med det samme ellers sælges den automatisk til elnettet.

Du vil hver måned modtage en opgørelse over månedens forbrug, hvor du faktureres for dit nettoforbrug. Det vil sige forskellen mellem den el du selv har brugt og det overskydende du har solgt.

Love og regler for solceller

Som udgangspunkt vil et integreret solcelletag ikke kræve byggetilladelse. Vær dog opmærksom på, om der er en lokalplan, bestemmelser i grundejerforeninger eller servitutter, der beskriver krav til tagets udseende eller materialevalg.

Når solcelleanlægget er monteret, skal det meddeles til BBR.

Firmaet, der monterer solcellerne, vil typisk hjælpe med rådgivning om de relevante regler, der gælder for din ejendom. 

Bygningsreglementet

I bygningsreglementet er der nogle overordnede krav til solcelletagets materiale og konstruktioner på samme vis som konventionelle tagbelægninger. 

Taget skal være modstandsdygtigt over for brand, sikret mod fugtskader, korrekt ventileret og isoleret.

Ved udskiftning af taget skal du overholde de samme krav som ved et nybyggeri. Det kan nemt betyde, at isoleringen skal forbedres.

Tagets hældning skal sikre vandafløb, med minimum 2,5 cm pr. meter. Forskellige materialer kræver forskellige hældninger.

Læs mere i bygningsreglementet omkring energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger.

Lokalplanen

Inden du beslutter dig for at etablere solceller på huset, bør du sikre dig, at lokalplanen tillader det. Det er især relevant i områder med mange fredede bygninger eller i rækkehuse.

Det er almindeligt, at lokalplaner for boligområder indeholder specifikke krav til tagbelægningens type og udformning. Hvis dit hus er fredet, vil der være særlige krav, som sjældent afviges.

I flere lokalplaner stilles krav til tagmaterialers glanstal, hvilket også gælder for solceller. Dette for at undgå refleksioner, der kan genere naboerne. Glanstallet angiver, hvor meget lys en overflade reflekterer fra en given vinkel.

Du skal først modtage en skriftlig tilladelse, hvis du vil gå imod lokalplanens krav, før du påbegynder arbejdet. Ellers kan du godt regne med at skulle rive det hele ned igen for egen regning.

visplaner.plandata.dk. kan du blot indtaste adressen, og hvis der er en lokalplan, kan du finde den som PDF fil ude til venstre. 

Tinglyste servitutter

En servitut er en bestemmelse, der er tinglyst på ejendommens matrikel. Det er relativt sjældent at finde en servitut med specifikationer for taget, og dette forekommer oftest ved fredede ejendomme. 

Du kan lave et hurtigt tjek på din ejendom ved, at gå ind på tinglysning.dk og vælge “forespørg med log ind”. Så kan du logge ind med MitID. 

Scroll to Top