Nyt tag på murermestervilla - Pris, materialer & klassiske faldgruber

Murermestervillaen er bygget til at holde, men taget er stadig den bygningsdel, der tager flest tæsk fra vejr, vind og tid.

Huset blev især opført i perioden 1915 til 1930, og tagets udtryk er en stor del af det, der får en murermestervilla til at se “rigtig” ud.

Når du står med spørgsmål om nyt tag på murermestervillaen, handler det sjældent kun om en ny tagbelægning.

Det handler om hele tagets opbygning, undertag eller understrygning, inddækninger, tagrender og ikke mindst om at vælge materialer, der passer til husets proportioner og detaljer.

nyt tag murermestervilla pris

Opnå en bedre pris på tagdæking

Ønsker du gratis rådgivning og 3 tilbud på et nyt tag, anbefaler vi, at du udfylder formularen hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.

Hvad koster et nyt tag på murermestervilla?

Prisen for et nyt tag på murermestervillaer svinger, fordi disse ofte har detaljer, der tager tid. På en murermestervilla spiller kviste, skorsten, skotrender og gesims ofte en større rolle end på mere enkle hustyper.

Som et generelt spænd ligger et nyt tag på en murermestervilla typisk fra ca. 1.500 til 2.200 kr. pr. m2. Det er et bredt spænd, men det er også realistisk, fordi murermestervillaer kan variere meget i detaljegrad og tilstand.

Vil du have en hurtig fornemmelse af budgettet, så regn på tagarealet, ikke boligarealet. Har du fx et tag på 200 m², ligger et nyt tegltag typisk i niveauet ca. 300.000-440.000 kr. ud fra m² priserne.

Oven i det kan der komme udgifter til undertag, lægter, inddækninger, tagrender og eventuelle forstærkninger eller ændringer i konstruktionen.

Herunder kan du se nogle vejledende gennemsnitspriser på forskellige tagtyper:

TagtypePris pr. m² Levetid
Ståltag800 - 1.000 kr.50-80 år
Bølgeeternit 800 -1.000 kr. 20-35 år
Eternitskifer1.000 - 1.500 kr.35-40 år
Tagpap1.000 - 1.500 kr. 50 år
Zinktag1.400 - 1.800 kr. 60-100 år
Betontag1.400 - 2.100 kr.50 år
Tegltag1.500 - 2.200 kr. 60-100 år
Naturskifer1.900 - 2.200 kr. 100 år

Beregn prisen på et nyt tag til murermestervilla

Vælg tagtype:










Samlet pris: 0 kr.

Tagdækning.dk’s prisberegner er baseret på data fra flere tagdækkere i Danmark. Det er estimater med en usikkerhed på op til 30%. For at få de mest nøjagtige priser, kan du udfylde formularen for nyt tag hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.

3b_logo.png
Trustpilot
4.5/5
Få 3 gratis tilbud på nyt
tag på murermestervila

100% uforpligtende!

Hvad afhænger prisen af?

Prisen på et nyt tag på en murermestervilla ligger ofte lidt højere end på et mere simpelt parcelhus. Det skyldes sjældent selve tagfladen, men at murermestervillaer typisk har flere detaljer og flere steder, hvor taget skal afsluttes korrekt.

Det vigtigste, der påvirker prisen, er valg af tagtype, tagareal i m² og hvad der skal laves i opbygningen under tagbelægningen, for eksempel lægter og undertag.

Derudover spiller tilbehør og detaljearbejde en stor rolle, især omkring kviste, skotrender, skorsten, inddækninger og tagrender. Til sidst kan adgangsforhold og stillads også flytte prisen, især hvis der er tæt byggeri omkring huset.

Vi kan kun give vejledende prisniveauer. Hvis du vil kende prisen på netop dit tag, er det bedst at få en tagdækker ud og gennemgå taget, så du får et tilbud baseret på tagets tilstand og de løsninger, der passer til huset. Det giver også det bedste grundlag for at sammenligne tilbud på tværs.

Valg af nyt tag på murermestervillaen

tagdaekning tagkonstruktion

Murermestervillaen kan godt tåle fornyelse, men den reagerer hurtigt på materialer, der larmer i form og overflade.

Derfor vælger de fleste også en tagbelægning, der ligger tæt på husets oprindelige udtryk, og beholder typisk den tagform huset er født med, som saddeltag, halvvalm eller valmtag, fordi taget er en stor del af husets ansigt ud mod gaden.

I praksis ender det oftest med tegl eller skifer.

Tegltag er klart det mest populære valg, fordi det passer naturligt til proportioner og murværk, og fordi du kan ramme både det klassiske udtryk med røde vingetegl og et mere roligt look med mørkere tegl, hvis det klæder facaden og området.

Skiferudtrykket er næstmest udbredt, enten som naturskifer, når du vil have et elegant og tidløst tag med et stramt, eksklusivt præg, eller som eternitskifer, der giver det samme rolige udtryk i en løsning, der ofte er mere tilgængelig prismæssigt.

Begge dele fungerer særligt godt på murermestervillaer, når du samtidig holder fast i klassiske detaljer i tagrender, inddækninger og kviste.

Der findes også murermestervillaer med betontagsten eller lette metal løsninger som stål, men de er typisk et situationsvalg, for eksempel hvis der er særlige krav til vægt, økonomi, eller hvis huset allerede er ændret så meget, at man ikke er bundet af det klassiske formsprog.

Herudover kan dine valg være begrænset af krav i bygningsreglementet, tinglyste servitutter og lokalplanen for dit område. Det betyder, at du ikke altid frit kan vælge tagtype, farve og detaljer, også selv om det passer godt til huset. 

Vi vender tilbage til reglerne og de typiske faldgruber senere. Først får du et overblik over de tagtyper, vi oftest ser lagt på murermestervillaer, når man både vil ramme husets stil og have en løsning, der fungerer i praksis.

Tegltag

Tegltaget er den klassiske løsning på murermestervillaer, fordi det passer naturligt til murværk og husets detaljer. Prisen ligger typisk i mellem til høj ende, men du får en lang levetid på 60 til 100 år afhængigt af tegltype, udførelse og vedligehold. Et undertag anbefales som udgangspunkt for ekstra tæthed og sikkerhed mod slagregn og fygesne.

Betontag

Betontagsten kan være en mulighed på murermestervillaer, hvis du vil have et udtryk, der minder om tegl, til en lidt lavere pris. De er tykkere og tungere end tegl og fås også i flade varianter, der kan minde om skifer. Levetiden ligger typisk omkring 50 år. Betontagsten kan anvendes på taghældninger ned til 14° og kræver undertag.

Naturskifertag

Murermestervilla ejere vælger ofte naturskifer, når de vil have et tidløst og eksklusivt tag, der passer naturligt til husets klassiske udtryk. Prisen er høj, men en levetid på +100 år gør det til en investering, der kan betale sig på sigt. Det kræver en taghældning på minimum 20°, og undertag anbefales som udgangspunkt, fordi det giver ekstra sikkerhed mod slagregn og fygesne.

Eternitskifertag

Et eternitskifertag har et elegant, fladt udseende, der minder om naturskifer. Det er lavet af fibercement, hvilket gør det lettere end traditionelle skifertage, men stadig robust og holdbart. Prisen ligger i et middelniveau og er billigere end naturlig skifer. Den forventede levetid er 35-40 år. Det kan anvendes på taghældninger ned til 18°. Er hældningen over 34° kan det lægges uden et undertag.

3b_logo.png
Trustpilot
4.5/5
Få 3 gratis tilbud på nyt
tag på murermestervila

100% uforpligtende!

Kan murermestervillaen bære alle tagtyper?

På en murermestervilla har du som regel en luksus, mange andre hustyper ikke har. Taget er typisk bygget til et tungt tegltag, og taghældningen er ofte stejl, så konstruktionen kan som regel bære stort set den tagtype, du har lyst til.

Ja, der ligger ofte allerede tegl, men pointen er, at du ikke er låst til at vælge det samme igen. Du kan lægge nyt tegl og holde huset helt klassisk, eller du kan gå efter naturskifer for et mere eksklusivt og roligt udtryk. Og du kan også vælge lettere løsninger, hvis du vil prioritere økonomi eller et andet look.

I praksis er det sjældent bæreevnen eller hældningen, der begrænser dig på en murermestervilla. Det er detaljerne der afgør projektets niveau og pris: kviste, skotrender, skorsten og inddækninger, plus hvad der gemmer sig i undertag, lægter og ventilation.

I tabellen herunder får du et overblik over de gængse tagtypers, prisniveau, forventede levetid, vægt og krav til taghældning.

TagtypePris Levetid VægtklasseMin. taghældning
StåltagLav50-80 år Let 5-12°
BølgeeternitLav20-35 år Let 14°
EternitskiferMiddel35-40 år Let18°
TagpapMiddel50 år Let 1-5°
TegltagHøj60-100 år Tungt 20°
BetontagHøj50 år Tungt14°
NaturskiferHøj100 år Tungt 20°
TagtypeVægtTaghældning
StåltagLet Min. 5-12°
BølgeeternitLet Min. 14°
EternitskiferLetMin. 18°
TagpapLet Min. 1-5°
TegltagTungt Min. 20°
BetontagTungtMin. 14°
NaturskiferTungt Min. 20°

Den nemmeste løsning er at vælge en ny tagbelægning, der matcher den nuværende.

Hvis du derimod planlægger større ændringer, eller hvis tagkonstruktionen er i dårlig stand, kan det være nødvendigt at reparere, ændre eller udskifte dele af konstruktionen, såsom spærene, der bærer taget.

Hvilke materialer, inddækninger og tagrender passer til husets stil?

murermestervilla

På murermestervillaer er det tit detaljerne, der afslører om taget er lavet med omtanke.

Inddækninger omkring kviste og skorsten, skotrender og tagrender er ikke bare teknik. Det er en del af husets finish.

Zink er en klassiker på murermestervillaer, fordi det passer til stilen og ældes pænt. Kobber er den mere eksklusive løsning, som patinerer smukt og kan give huset en særlig karakter, især hvis du allerede har kobberdetaljer andre steder.

Det vigtigste er, at du tænker tagrender og inddækninger med fra start, ikke som noget der “lige skal med”. Når du først har stilladset oppe, giver det ofte bedst mening at få helheden lavet ordentligt, så du ikke står med et nyt tag og gamle, trætte tagrender.

Hvilke nye muligheder giver et nyt tag, uden at huset mister sin sjæl?

renovering af murermestervilla

Et nyt tag er en oplagt anledning til at tænke lys og funktion ind, især hvis du har en udnyttet 1. sal. Ovenlysvinduer kan give et markant løft, og rigtigt placeret kan det føles naturligt på huset.

Kviste kan også give mere plads og bedre rum, men her er proportioner og placering afgørende.

En murermestervilla kan bære en kvist, men den kan også miste sit udtryk, hvis kvisten bliver for stor, for mange eller placeret forkert.

Derfor er tommelfingerreglen enkel: Jo mere synligt taget er i gadebilledet, jo mere skal du vælge løsninger der respekterer husets linjer og rytme.

Det kan være svært at vælge imellem de mange tagløsninger, især når du også gerne vil ramme murermestervillaens udtryk rigtigt.

Derfor kan det give meget at se, hvordan andre har grebet det an, for eksempel i Social og Boligstyrelsens renoveringscase om en murermestervilla fra 1928, hvor et nyt sort tegltag er tænkt sammen med isolering og nye ovenlysvinduer.

Og så virker den helt enkle metode stadig: gå en tur i nabolaget og kig på tagene, for du får hurtigt en fornemmelse af, hvad der klæder husene, og hvad der stikker ud.

murermestervilla-nyt-tag-pris-renovering-1

Nyt tag murermesterpå villa: hvornår er det reelt nødvendigt?

Det korte svar er, at det kommer an på, hvad der fejler taget, og hvor dybt problemet går.

Hvis du har en enkelt knækket tagsten eller en lokal skade, kan det ofte løses uden en fuld omlægning. Men murermestervillaer har tit en alder, hvor problemerne ikke kun handler om tagstenen.

De handler om tæthed under tagstenene, om slid i skotrender og inddækninger, eller om at konstruktionen og ventilationen ikke spiller sammen med moderne krav og forventninger.

En af de mest typiske situationer på de ældre tegltage er, at tagstenene ser pæne ud fra gaden, men at tætningen under dem ikke længere er til at stole på.

Her kan du opleve små, tilbagevendende utætheder, især ved slagregn og fygesne. Hvis man først begynder at jage problemet fra punkt til punkt, ender det ofte med, at man alligevel skal tage en større beslutning senere, bare dyrere og mere besværligt.

Derfor giver det mening at tænke i en faglig helhedsvurdering. Ikke fordi alt skal skiftes per automatik, men fordi det er dyrt at tage stillads op flere gange, og fordi de samme detaljer typisk går igen som svage punkter.

Hvis dit tag er over 30 år gammelt, anbefaler vi et gratis tageftersyn. En professionel tagdækker kan hjælpe med at inspicere taget og identificere slid, utætheder eller skjulte skader. På den måde får du en kvalificeret vurdering af, om en tagrenovering er nok, eller om det er tid til et nyt tag.

JT_negativ
Trustpilot
4.4/5
Få et gratis tagtjek

100% uforpligtende!

Hvilke tegn på utæt tag skal du tage alvorligt på en murermestervilla?

skotrende

Hvis du vil være skarp på tegnene, så kig både ude og inde.

På ydersiden starter problemerne ofte med tagsten, der ligger skævt, mangler eller er revnede efter frost. Det samme gælder en slidt eller utæt rygning, især hvis du kan se åbninger eller løse elementer, og skotrender hvor der er slid, revner eller tegn på at vandet ikke ledes væk som det skal.

Inddækninger ved skorsten og kviste er også et klassisk svagt punkt, fordi selv små utætheder her kan sende vand ind i konstruktionen.

Inde i huset er loftet dit bedste tidlige varslingssystem. Skjolder, misfarvninger, fugtspor i skunkrum og en muggen lugt er typiske signaler. Kondensproblemer i tagrummet er også værd at tage alvorligt, fordi de ofte hænger sammen med ventilation, isolering og tæthed mod den varme side.

En ting mange overser på murermestervillaer, er gesimsen og tagkanten. Når huset har en muret gesims i stedet for et udhæng, bliver overgangen mere sårbar. Selv små skader og udfaldne fuger kan være nok til, at vand finder vej ind de forkerte steder, hvis detaljen ikke er helt tæt.

Hvilke reparationer ser vi oftest på murermestervillaens tag?

De mest almindelige tagreparationer på murermestervillaer ligger næsten altid i detaljerne, ikke midt på tagfladen.

Udskiftning af defekte tagsten er en klassiker, men det løser kun problemet, hvis tætningen under tagstenene ellers fungerer. Understrygning og reparation af understrygning er derfor noget, vi ofte ser på ældre tegltage, fordi mange af dem oprindeligt er tætnet på den måde.

Skotrender er et andet typisk punkt. Det er her to tagflader mødes, vandmængden er stor, og små fejl bliver hurtigt til store problemer. Det samme gælder inddækninger ved skorsten og kviste, hvor der både er bevægelse, vejrpåvirkning og mange samlinger.

Tagrender og nedløb bliver også en del af snakken, især fordi de påvirker facaden direkte. En murermestervilla kan tage skade af forkert afvanding, fordi murværk og gesims ikke elsker konstant fugtbelastning.

Hvad skal du have undersøgt i undertag, understrygning og konstruktion?

Når vi vurderer et tag på en murermestervilla, er det ofte det usynlige, der afgør, om det giver mening at reparere eller omlægge.

Start med lagene under. Har du et egentligt undertag, eller er taget primært tæt via understrygning og selve tagstenene? Hvis du mangler et moderne undertag, har du mindre sikkerhed, når vinden presser vand ind under tagstenene.

Så kommer konstruktionen. Murermestervillaer er robuste, men de er ikke bygget efter samme standarder som i dag. Hvis du drømmer om en tung løsning som naturskifer, eller hvis du vil ændre på kviste og åbninger, skal bæring og opbygning kunne følge med. Det er her, en professionel gennemgang kan spare dig for dyre overraskelser midt i projektet.

Ventilation er det tredje ben. Et tagrum skal kunne ånde. Især hvis du efterisolerer, eller hvis du ændrer tæthed og materialer, kan fugtbalancen ændre sig. En flot tagflade hjælper ikke, hvis konstruktionen bagved ender med kondensproblemer.

3b_logo.png
Trustpilot
4.5/5
Få 3 gratis tilbud på nyt
tag på murermestervila

100% uforpligtende!

Hvilke regler skal du have med i planlægningen?

nyt-tag-murermestervilla

Mange murermestervillaer ligger i områder, hvor lokalplaner og bevaringshensyn fylder mere, end folk lige regner med.

Tagets form, farve og materialer kan være reguleret, især hvis huset ligger i et kvarter med et tydeligt arkitektonisk udtryk.

Derudover kan energikrav komme i spil, hvis du renoverer tag eller tagetage. Her bliver efterisolering ofte en del af projektet, hvis det giver mening økonomisk og byggeteknisk.

Byggetilladelse er typisk ikke et tema, hvis du udskifter taget 1 til 1 i samme udtryk. Men hvis du ændrer tagform, hæver konstruktionen, ændrer på kviste, eller laver større indgreb, skal det afklares med kommunen.

Hvordan foregår et tagprojekt med professionelle?

Et godt tagprojekt starter med en grundig gennemgang af taget, både udefra og indefra.

Det er her, man får svar på de spørgsmål der virkelig betyder noget: Er det “kun” tagbelægningen, eller er der også noget i opbygning, tæthed, ventilation og konstruktion, der skal med?

Dernæst handler det om at få afklaret valg af materialer og detaljer, så tilbuddene bliver sammenlignelige. På murermestervillaer er det især vigtigt, at inddækninger, skotrender, tagrender og løsninger ved kviste og skorsten er beskrevet tydeligt. Ellers risikerer du at sammenligne priser, der i praksis dækker over to forskellige løsninger.

Når arbejdet går i gang, er det typisk stillads, nedtagning, kontrol af konstruktion, opbygning med undertag og lægter, og så selve tagbelægningen og detaljerne. Til sidst kommer afslutning, oprydning og en gennemgang, hvor du får dokumenteret, hvad der er lavet.

Hvis du vil have et nyt tag, der både klæder huset og holder, er det her, du får mest værdi: en løsning hvor helheden er tænkt igennem, og hvor de klassiske murermestervilla detaljer ikke bliver en eftertanke.

Gør som 300.000 andre danskere,

Få 3 gratis tilbud på tagdækning

Ønsker du gratis rådgivning og 3 tilbud på et nyt tag, anbefaler vi, at du udfylder formularen hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.

Hvad synes du om vores guide?

Klik på antal stjerner for at bedømme den

Gennemsnitlig bedømmelse 4.5 / 5. Antal bedømmelser 4

Ingen bedømmelser endnu! Vær den første til at give feedback

Scroll to Top