Kviste - Priser og info om montering af tagkviste
- Opdateret
-
Byggesagkyndig Kuno Bonne
- Artiklen kan indeholde reklamer - Se mere
Overvejer du at tilføje en tagkvist til dit hjem? I denne artikel forklarer vi, hvad du bør overveje først.
En tagkvist giver mere lys, og i modsætning til ovenlysvinduer skaber kviste en anderledes rumfornemmelse med ekstra areal og gulvplads. Husk at indhente tilladelse fra din kommune, før du går i gang.
Vi gennemgår forskellige typer kviste, priser og deres funktionelle og æstetiske fordele, samt hvordan du vælger den rette type til dit hjem.
Overblik over indhold
Toggle
Få 3 gratis tilbud på tagkviste
Ønsker du gratis rådgivning og 3 tilbud på montering af kviste, anbefaler vi, at du udfylder formularen hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk
- Landsdækkende service med hurtigt svar
- +650.000 udførte opgaver med høj trustscore
- 100% uforpligtende med gratis rådgivning

Pris på en tagkvist - hvad koster en kvist?
Ifølge vores erfaring, varierer prisen for en ny tagkvist typisk mellem 50.000 – 100.000 kr. Prisen er inkl. moms og montering.
Vi har lavet en prisoversigt herunder, der viser gennemsnitspriser for en standard præfabrikeret kvist – både med og uden montering.
Kvisttype | Pris pr. stk. | Pris pr. stk. inkl. montering |
---|---|---|
Sadeltagskvist | 33.000 kr. | 66.000 kr. |
Rytterkvist | 39.000 kr. | 78.000 kr. |
Fladtagskvist | 37.000 kr. | 74.000 kr. |
Buekvist | 40.000 kr. | 80.000 kr. |
Hvad koster en kvist inkl. montering?
Vores tommelfingerregel
Montering af en kvist koster omtrent det samme som selve kvisten.
Det er naturligvis billigere at få udskiftet en eksisterende tagkvist end at få den eftermonteret.
Prisen afhænger af en lang række faktorer såsom typen af kvist, ruder, størrelser, antallet (mængderabat er mulig ved flere ens kviste), tagbelægningen og tagkonstruktionens kompleksitet og hældning.
Det er muligt at eftermontere kviste på alle skrå tagtyper, men økonomisk og praktisk er det mest fordelagtigt at gøre det i forbindelse med større renoveringer eller ombygninger.
F.eks. ved udskiftning til et nyt tag, større tagrenovering eller inddragelse af tagrum til beboelse.
De seneste år er det blevet meget populært at omdanne et uudnyttet loftsrum til beboelse, hvilket kræver godt lysindfald og udsigt. Her har ovenlysvinduer traditionelt været det mest populære valg, idet det før i tiden var dyrt og besværligt at bygge kviste, da de skulle konstrueres direkte på taget.
I dag bliver bygningselementerne ofte præfabrikeret i haller og efterfølgende monteret direkte ude på byggepladsen. Tagkvisten er altså klar og samlet på forhånd, hvorefter den løftes op med en kran og monteres, hvilket har gjort kviste mere tilgængelige og overkommelige prismæssigt.
For nye huse eller tilbygninger er det ideelt at inkludere kviste i designfasen for både byggetekniske og arkitektoniske fordele.
Vores anførte priser er blot vejledende gennemsnitspriser. Ønsker du en nøjagtig pris, så kontakt en fagmand. De vil starte med en gratis undersøgelse af taget, drøfte dine ønsker og muligheder, hvorefter du får et uforpligtende tilbud.
Vi anbefaler dig altid at undersøge markedet for at finde det bedste tilbud. Det kan du gøre ved at udfylde formularen i artiklen.
Hvor er tagkviste velegnede?

Tagkviste er særligt velegnede til etager med skråvægge, hvor de kan tilføre væsentlige fordele.
De øger lysindfaldet markant, tilføjer ekstra gulvplads og forbedrer rumhøjden. Dette gør rummet større og lettere at indrette med møbler som skriveborde og senge tæt på væggene.
Ofte monteres kviste for at optimere udnyttelsen af loftrummet, især når overetagen skal bruges til beboelse. I visse tilfælde er etableringen af en kvist nødvendig for at overholde bygningsreglementets krav om flugtveje.
Typer af kviste
Når du overvejer at få en ny kvist, er det vigtigt at kende de forskellige typer, der findes.
En kvist er en udbygning af taget med sit eget lille tag, typisk forsynet med vinduer eller en dør. Fronten og siderne kan have vinduer, og glasset kan variere i størrelse eller gå helt til gulvet – en såkaldt altankvist. Kviste med dør i fronten kaldes dørkviste.
Du kan få de fleste typer af tagkviste præfabrikeret. Det betyder at de er færdigproduceret på forhånd og klar til at blive monteret på taget – frem for at håndværkeren skal bygge den på taget. De har hver især sine egne fordele og funktionalitet og kan kombineres som du har lyst.
Det er også muligt at få specialdesignet en tagkvist, hvis du har meget specifikke og unikke præferencer. Men så er prisen højere.
Vi gennemgår her de mest populære kvisttyper, så du kan finde inspiration til din bolig.
De 6 mest populære kvisttyper
Sadeltagskvist
Denne klassiske, minimalistiske og mest populære kvisttype i Danmark har et to-sidet tag med en hældning på 15°. Taget består ofte af zink eller kobber, men kan også bygges med to-lags tagpap.Et særpræg er muligheden for at integrere glas i siderne (flunker), hvilket øger lysindfaldet i rummet.
Priseksempel: 66.000 kr. inkl. moms og montering
Rytterkvist
En klassisk kvist, der minder om sadeltagskvisten i sit grunddesign, idet begge har et to-sidet fald på taget. Rytterkvisten adskiller sig dog ved en stejlere hældning på ca. 45° og at den er udstyret med tagrende.Man kan vælge at få glas i siderne og føre dens loft op i en spids. Taget på rytterkvisten kan beklædes med tagsten/tagplader eller zink med stående false
Rytterkvisten anvendes på alle slags huse, men bruges typisk på længehuse.
Priseksempel: 78.000 kr. inkl. moms og montering
Fladtagskvist
Som navnet antyder, har denne kvist et fladt tag med en smule hældning bagtil, så vand føres væk fra vinduet og ned i skotrenden langt kvisten.Taget er ofte beklædt med 2-lags tagpap, men kan også laves med zink eller kobber med stående false.
Den er ideel, hvis du gerne vil have en bred kvist. Da taget er fladt, bliver det ikke for dominerende i udseendet. Fladtagskvisten er lavet i et stilrent design og passer godt til moderne huse
Priseksempel: 74.000 kr. inkl. moms og montering
Halvbuekvist
Kvistens tag har form som en halvbue. Den giver bygningen et flot udseende. Halvbuekviste bygges med forskellige radier, alt efter hvor bred kvisten skal være.Kvisten laves som standard med zink på tag, flunker og front. Frontvinduet kan evt. følge bueformen på taget.
Halvbuekviste kan fås på alle typer af huse. Man bruger dem særligt, hvor facadevinduerne har buede overkarme eller buet mørtel over vinduerne, så det passer i stilen.
Priseksempel: 84.000 kr. inkl. moms og montering
Dørkvist (fransk altan)
En dørkvist, også kendt som en fransk altan, omdanner vinduer til døre og skaber en illusion af en lille altan med et rækværk foran.Denne type kvist giver ekstra gulvplads, da skunken ud mod tagfoden udnyttes, og er en populær løsning for dem, der ønsker lys og luft uden en fuld altan.
En dørkvist er ofte lettere at få godkendt end en altankvist og kan tilpasses forskellige kvisttyper, så den passer til din ejendoms stil.
Priseksempel: 90.000 kr. inkl. moms og montering
Altankvist
Som navnet antyder er denne type en kombination af en kvist og altan, hvor du får en tagaltan at træde ud på.Dørpartiet skærer sig ned igennem taget, og altanen bygges ud ved bunden ad døren, hvilket skaber en smuk panoramaudsigt.
Det er muligt at lave altankviste af alle kvisttyper. De fås i mange forskellige størrelser, men afhænger af afstanden imellem tagets spær.
Priseksempel: 180.000 kr. inkl. moms og montering
Præfabrikerede kviste eller bygget på stedet?

Udover at vælge kvisttypen skal du også overveje monteringsmetoden. Du kan vælge mellem præfabrikerede kviste, kviste bygget direkte på taget eller saml-selv kviste.
Præfabrikerede færdigkviste bygges på en fabrik under kontrollerede forhold, hvilket mindsker risikoen for fejl og fugt. Disse kviste leveres klar til montering med en kran, og det er ofte en billigere løsning, da de masseproduceres og sparer tid ved monteringen. Dette gør dem til et praktisk valg frem for stedbyggede kviste.
Desuden er det en fordel, at tiden, hvor huset står åbent for vind og vejr, bliver minimeret. Mange producenter af færdigkviste tilbyder også specialdesigns, der kan tilpasses dine behov. Der findes flere både store og små producenter på markedet, bl.a. Quattro Færdigkvist, Quinntus, Alfa Kviste og Vestkvisten.
Kviste bygget på stedet, konstrueres direkte på dit tag af en tømrer. Denne metode er fordelagtig, især hvis taget alligevel skal renoveres, da håndværkerne allerede er på plads. Arbejdet kan dog tage længere tid og være afhængigt af vejret, hvilket kan påvirke resultatet.
Får du lavet en kvist på stedet i samarbejde med en tømrer, så du får den, lige som du gerne vil have den. Men jo mere specialiseret dine ønsker er, jo dyrere bliver det som regel også.
Saml selv-kviste er en mellemting imellem de to førnævnte. Her leveres kvisten som et byggesæt med præfabrikerede dele, der samles på stedet.
Processen for et kvistprojekt fra start til slut
At købe en kvist er en vigtig beslutning, da den både definerer husets udseende og skaber større rum indvendigt med nye muligheder.
Mange håndværkerfirmaer og producenter af præfabrikerede kviste tilbyder hjælp gennem hele processen, fra de første overvejelser om valg af kvisttype til indhentning af tilladelser og montering på taget.

Inspirations- og behovsfasen
Når du overvejer placering, design og materialer til en kvist, er det vigtigt at sikre, at kvisten både er funktionel og æstetisk passende for huset.
En kvist påvirker både indretningen indenfor og husets udseende udefra. Indvendigt er det vigtigt at placere kvisten korrekt i forhold til rummets anvendelse og det lys, den tilfører. Den rigtige placering forbedrer både rummets funktionalitet og indretningsmuligheder.
Udefra har kvisten en stor visuel betydning, da den bidrager til husets samlede udtryk og æstetik.
Kvistens størrelse og form skal harmonere med husets facade, og det er afgørende, at kvisten flugter med vinduerne på facaden for at skabe balance i udseendet.
Derudover bør antallet af kviste i tagfladen overvejes nøje for at opretholde harmoni og undgå en overfyldt tagflade.
Materialevalget er også vigtigt. Traditionelle materialer som zink og kobber kræver mindre vedligeholdelse end træ, men vær opmærksom på at det stadig skal passe til husets stil for at undgå et klodset udseende.
Endelig skal vinduer og døre i kvisten have samme proportioner som resten af huset, så de matcher det overordnede design. Overvej desuden, om der skal være glas i siderne for at maksimere lysindfaldet.
Ofte tegnes kviste ind på en facadetegning, som giver et overblik inden der tages beslutning.
Dimensionering og opmåling af kviste på taget
Når du beslutter dig for en kvist, begynder processen med at vælge en model fra producentens tegninger.
Her kan du foretage justeringer for at tilpasse standardmodellen efter dine behov.
Når tegningerne er godkendt, starter produktionen, hvor kvisten bygges med dampspærre, isolering og beklædning både indvendigt og udvendigt.
Før montering foretager specialister en præcis opmåling af taget, både inde og ude.

Dette sikrer, at alle mål, som taghældning, spær og vægge, passer sammen. Ved hjælp af teknologi skabes præcise tegninger, så du tydeligt kan se, hvordan kvisten vil passe på huset.
Når opmålingen er foretaget, bliver kvisten bygget færdig og leveret klar til montering. Dette sikrer en præcis pasform, så kvisten både funktionelt og æstetisk integreres perfekt med dit tag.
Regler og tilladelser skal på plads
Når man ønsker en ny kvist, som går ind og udvider boligarealet, er der fra kommunens side krav om en byggetilladelse.
Har du derimod har en kvist i forvejen, som skal udskiftes til en tilsvarende i samme størrelse, så kræves der ikke byggetilladelse.
Hvis du vil etablere en ny kvist, eller ændre på størrelsen af den eksisterende, så kræver det altså en byggetilladelse.
De typiske krav til dokumentation i en ansøgning om byggetilladelse for kviste er:
- Tegning af ejendommen, plansnit og facade med kviste indtegnet.
- Info om kvistens energitab (U-værdier).
- Oplysning om udvidelsen af det bebyggede areal ved etablering af tagkviste.
- Info om udnyttelsesgrader på grunden.
En byggetilladelse søges hos kommunen og kan vare fra uger til måneder. Det kan for mange være en hæmsko, da denne proces, både tager meget tid, men også kan kræve meget energi at sætte sig ind i.
Derfor tilbyder mange firmaer også at stå for hele processen med byggeansøgningen. Det indebærer at lave alt tegningsmaterialet og indsende dette til kommunen. Prisen for denne service vil typisk være mellem 10.000 – 15.000 kr.
Vær også opmærksom på at, når du søger kommunen om tilladelse til etablering af nye kviste, er der tale om mindre etageudvidelse, der vil fremgå af BBR-registret, og det vil kunne betyde en lille stigning i din offentlige ejendomsvurdering.
Du skal også tjekke op på eventuelle bemærkninger i lokalplanen. Der kan nemlig være særlige regler for, hvordan kvisten må se ud, og hvilke materialer du må bruge. Desuden skal du tjekke op på om der er nogle servitutter på din ejendom.
Montering af kviste
Når kvisten er færdig, leveres den på en lastbil og løftes op på taget med en kran.
Husets tag skal gøres klar til montering og denne proces kan omfatte følgende elementer:
- Opsætning af stillads.
- Tagbelægningen fjernes der, hvor kvisten skal monteres.
- Undertag og lægter skæres fri.
- Nedrivning af skråvægge indvendigt.
- Montering af spærudveksling for at tilpasse kvistens placering.
- Montering af kvistrammen og fastgørelse af selve kvisten.
- Tilpasning af tagsten omkring den nye kvist.
- Bortkørsel af alt affald.
Når kvisten er på plads, afsluttes arbejdet med inddækninger og de sidste samlinger indvendigt og udvendigt.
Få 3 gratis tilbud på tagkviste
Ønsker du gratis rådgivning og 3 tilbud på nye tagkviste, anbefaler vi, at du udfylder formularen hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.
- Landsdækkende service med hurtigt svar
- +650.000 udførte opgaver med høj trustscore
- 100% uforpligtende med gratis rådgivning
