Tagpap med listedækning: Priser,
inspiration & tilbud på montering
- Opdateret
- | Artiklen kan indeholde reklamer - Se mere
Listedækning bliver stadig mere populært – og med god grund. De smukke, vertikale linjer udstråler kvalitet og godt design og skaber et flot arkitektonisk udtryk. Samtidig får man en tagbelægning, der kan holde i op til 50 år.
Denne type tagdækning anvendes ikke kun ved tagrenovering, men er også et populært valg til mange nybyggerier.
Listedækning bruges typisk på skrå tage med en hældning fra 6° og opefter, hvor det bidrager til et stilfuldt og markant visuelt udtryk.
Læs videre for at få mere information om, hvorfor tagpap med listedækning kan være det rette valg for dit tag.
Overblik over indhold
ToggleFå 3 gratis tilbud på nyt tagpaptag med lister
Ønsker du gratis rådgivning og 3 tilbud på nyt tag med tagpap, anbefaler vi, at du udfylder formularen hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.
- Landsdækkende service med hurtigt svar
- +650.000 udførte opgaver med høj trustscore
- 100% uforpligtende med gratis rådgivning
Priser på tagpap med listedækning
Vores erfaring er, at et nyt tag med listetagpap koster fra 1.000 – 1.500 kr. kr. pr. m2. Prisen er inkl. moms for montering af en tagdækker.
Prisen på listedækket tagpap er højere end et almindeligt glatdækket tagpaptag, da det tager længere tid at lægge.
Desuden er afstanden imellem listerne også en faktor der har indvirkning på prisen. Des tættere listerne ligger, desto dyrere bliver listedækningen fordi det tager længere tid at montere.
Prisen på montering af tagpap med listedækning afhænger også af en række andre faktorer såsom tagearealet, kvaliteten af tagpappet, antallet af lister, tagets kompleksitet, hældning, valg af underlag, ejendommens højde og beliggenheden.
Prisberegner for nyt listetag inkl. montering
Tagdækning.dk’s prisberegner er baseret på data fra flere tagdækkere i Danmark. Det er estimater med en usikkerhed på op til 30%. For at få de mest nøjagtige priser, kan du udfylde formularen for nyt tag hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.
Vores priser er blot vejledende. Ønsker du en nøjagtig pris, så kontakt en tagdækker. De vil starte med en gratis undersøgelse af tagets forhold, drøfte dine ønsker og muligheder, hvorefter du får et uforpligtende tilbud.
Vi anbefaler dig altid at undersøge markedet for at finde det bedste tilbud. Det kan du gøre ved at udfylde formularen øverst i artiklen.
nyt tag med listetagpap
100% uforpligtende!
Hvad er listedækning?
Listedækning er en særlig metode til tagpapdækning, hvor man tilføjer lodrette trekantede lister langs tagfladen for at skabe et markant og karakteristisk udseende.
I stedet for en ensartet, flad overflade får taget med listedækning et mønster, hvor listerne bryder overfladen og tilfører dybde og dynamik.
Tagpap leveres ofte i lange baner, der kan lægges på langs eller tværs. Ved listedækning dækker man samlingerne med trekantede lister, der også dækkes af tagpap, hvilket skaber de velkendte lodrette linjer.
Tagpap fås i en række forskellige farver. En synlig tagdækning som et listetag udføres ofte i sorte nuancer. Men de fås fra helt lyse farver til kulsort, og farverne er på grund af en keramisk brænding meget holdbare.
Icopal har for eksempel disse 6 farver at vælge imellem:
Så du har mulighed for, at finde præcis den nuance, der passer til din bygnings arkitektur og omgivelser.
Hvor er listedækning velegnet?
Tagpap med listedækning kan i princippet udføres på flade tage med en hældning over 6°.
For at få det fulde visuelle udbytte af den flotte listestruktur lægges de dog normalt på tage med en hældning over 11°.
Listernes funktion er at give taget et visuelt løft, der understøtter bygningens arkitektur og fremhæver tagets linjer.
De har derfor ingen konstruktionsmæssige eller byggetekniske funktioner eller fordele.
Med sin minimalistiske og tidløse fremtoning giver listedækning mulighed for at skabe et tag, der harmonerer med både moderne og klassisk arkitektur.
Det er derfor også en ideel løsning til nybyggeri, hvor man ønsker et funktionelt og elegant blikfang, der samtidig er langtidsholdbart. En anden fordel ved listedækning er, at solceller kan integreres mere diskret på taget end på en ubrudt, glat overflade.
Listetagpap anvendes i høj grad også ved tagrenoveringer på parcelhuse – du kan se et eksempel herunder.
Sådan udføres listedækning
Listedækning udføres typisk som en 2-lags dækning, hvor man monterer trekantlister med en jævn afstand, som passer til bredden af tagpapbanerne.
Der er to metoder til listedækning, som giver en smule forskelligt udseende på taget.
Begge metoder kræver stor præcision og omhyggelighed fra håndværkeren for at opnå et godt resultat.
Det pæneste resultat opnås uden samlinger i banerne, og vi anbefaler, at rullerne kommer fra samme produktion for at undgå farveforskelle.
- Overliggende kappe: Her lægges overpappen mellem listerne og op langs siderne, og svejses derefter fast på toppen af listen. Denne metode er den oprindelige og sikrer vandtætheden, men kan være svær for uøvede at udføre. Visuelt giver den et glat og ensartet udseende, hvor samlingerne skjules, hvilket resulterer i et elegant og rent udtryk.
- Underliggende kappe: Her monteres kappen først på listerne og føres ud på tagfladen, før overpappen lægges. Denne metode er nemmere at udføre, men kanten af kappen kan ses som en svag skygge på tagfladen, hvilket giver et lidt mere markeret udtryk sammenlignet med overliggende kappe.
Se denne video for at få forklaret mere om forskellen på de to metoder:
Selve processen ved en listedækning foregår typisk således:
- Montering af underpap: Først monteres et lag underpap på enten brædder eller krydsfiner. På brædder fastgøres underpappen mekanisk for at sikre, at den forbliver flad og ikke buler mellem tagpap og træ. På krydsfiner svejses underpappen fuldstændigt fast direkte på træet.
- Montering af profiler: Aluminiumsprofiler anvendes ofte her som bygningsprofiler. En farve vælges som matcher husets ønskede udtryk. Tagfoden monteres nederst på alle tagflader, og vindskederne monteres rundt om hele gavlen.
- Montering af trekantslister: Trekantslister lavet af træ, stål eller hårdpresset mineraluld monteres med en specifik afstand, der afhænger af tagfladens størrelse og bredden på tagpappen. Typisk er afstanden mellem listerne 60 eller 100 cm. Generelt vælger man større afstande, som f.eks. en meter, ved store tagflader, mens mindre tage ofte fremstår pænere med flere lister og dermed en kortere afstand imellem dem.
- Montering af overpap: Strimler af overpap monteres på alle listerne, hvorefter baner af overpap lægges mellem listerne.
- Rygningsudluftning: Til sidst monteres en rygningsudluftning, som sikrer, at taget får tilstrækkelig udluftning.
Er du interesseret i at vide mere, kan du downloade en monteringsvejledning til listedækning her.
Hvis du ønsker et tag i høj kvalitet og længere levetid, skal du vælge tagpap med SBS-højpolymerbitumen og overveje at få arbejdet udført af en tagdækker, der tilbyder garanti på tagdækningen.
Alternativer til listedækning
Tagpap bruges traditionelt ofte på flade tage eller tagkonstruktioner med meget lav hældning, hvor andre typer tagbelægning ikke er mulige. Her vælges ofte glatdækning.
Det er dog også blevet mere populært at anvende tagpap på tage med hældning, fx som tagpap-shingles.
Glatdækning
Glatdækning i tagpap er perfekt til dem, der ønsker et enkelt og fleksibelt tagdesign. Det er ideelt til glatte, ubrudte flader og kan formes til buede og konkave tagformer. Glatdækning giver en enkel, stilren overflade med et svagt mønster af horisontale eller lodrette striber fra banernes overlapning, hvilket tilføjer diskret arkitektonisk karakter.Shingles
Tagpap shingles består af individuelle overlappende elementer, der ligner skifer og monteres som separate enheder. Dette giver større designfleksibilitet og mulighed for unikke mønstre. Mens almindeligt tagpap i ruller giver et ensartet og glat udseende, tilbyder shingles en tredimensionel effekt med skygger og konturer, der fremhæver tagets struktur.Få 3 gratis tilbud på tagdækning
Ønsker du gratis rådgivning og 3 tilbud på et nyt tag, anbefaler vi, at du udfylder formularen hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.
- Landsdækkende service med hurtigt svar
- +650.000 udførte opgaver med høj trustscore
- 100% uforpligtende med gratis rådgivning