Skifertag pris: sammenlign naturskifer med andre alternativer

Naturskifertage er kendt fra historiske bygninger og herskabsvillaer, hvor de har bevist deres holdbarhed med over 100 års levetid.

Tidligere har prisen dog gjort denne elegante løsning uopnåelig for mange almindelige husejere.

I dag er naturskifer blevet mere tilgængeligt, blandt andet takket være nye produktionsmetoder og formater, der har reduceret prisen til et niveau, som kan konkurrere med et tegltag af høj kvalitet.

Parcelhusejere vælger i stigende grad naturskifer som et tidløst og smukt alternativ til eternit eller sortglaseret tegl.

Når man medregner den imponerende holdbarhed, bliver prisen per leveår ofte lavere end for andre tagtyper. Det gør naturskifertage til en løsning, der ikke kun forener æstetik og funktionalitet, men også giver værdi på den lange bane.

I denne artikel gennemgår vi de forskellige typer af naturskifer til tage, priserne, hvilke muligheder der findes for renovering og alternative tagbelægninger, der imiterer naturskifer.

natur-skifertag
Foto: Nybyggeri med skifertag fra Cupa Danmark

Få 3 gratis tilbud på nyt skifertag

Ønsker du gratis rådgivning og 3 tilbud på nyt skifertag, anbefaler vi, at du udfylder formularen hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.

Naturskifertag pris: hvad koster et skifertag?

Vores erfaring er, at prisen for et nyt tag med naturskifer typisk spænder fra 1.900 – 2.200 kr. kr. pr. m2. Prisen er inkl. moms for montering af en tagdækker.

Der findes dog også et billigere kunstigt fremstillet alternativ i form af eternitskifer. Du kan se nogle af forskellene herunder, eller læse en mere detaljeret beskrivelse om begge senere i artiklen.

TagtypePris Levetid
Naturskifer1.900 – 2.200 kr. 100 år
Eternitskifer1.000 – 1.500 kr. 35-40 år

Prisen afhænger af en række faktorer såsom typen af skifer tagplader, tagets størrelse, struktur, kompleksitet samt hældning, valg af undertag, valg af tillægsudstyr såsom tagrender, kvisteovenlysvinduer, ejendommens højde samt beliggenheden.

Naturskifer hører til blandt de dyreste tagbelægninger, men det er samtidig også den mest holdbare tagløsning, da et naturskifertag kan holde i over 100 år.

Selvom prisen på et nylagt skifertag er høj, gør den ekstraordinært lange levetid det til en god investering, der på sigt kan betale sig – både økonomisk og ved at øge husets værdi ved et fremtidigt salg.

Et naturskifertag er faktisk en af de billigste tagløsninger, når man sammenholder prisen med levetiden. Det kan du læse mere om i vores artikel her

Vi kan blot komme med vejledende priser. Ønsker du en nøjagtig pris, så kontakt en tagdækker. De vil starte med et gratis tagtjek af tagets forhold, drøfte dine ønsker og muligheder, hvorefter du får et uforpligtende tilbud på et nyt tag. 

Vi anbefaler dig altid at undersøge markedet for at finde det bedste tilbud. 

Prisberegner for nyt naturskifertag inkl. montering

Samlet pris: 0 kr.

Tagdækning.dk’s prisberegner er baseret på data fra flere tagdækkere i Danmark. Det er estimater med en usikkerhed på op til 30%. For at få de mest nøjagtige priser, kan du udfylde formularen for nyt tag hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.

Vores priser er blot vejledende. Ønsker du en nøjagtig pris, så kontakt en tagdækker. De vil starte med en gratis undersøgelse af tagets forhold, drøfte dine ønsker og muligheder, hvorefter du får et uforpligtende tilbud. 

Vi anbefaler dig altid at undersøge markedet for at finde det bedste tilbud. Det kan du gøre ved at udfylde formularen øverst i artiklen. 

3b_logo.png
Trustpilot
4.5/5
Få 3 gratis tilbud
på et nyt skifertag

100% uforpligtende!

Typer af skifertag: Naturskifer vs. kunstskifer (eternitskifer)

Foto: minARKITEKT

Når du skal vælge skifertag, står valget typisk mellem naturskifer og kunstskifer, som begge kan være gode løsninger afhængigt af dine behov og budget.

Naturskifer er et naturprodukt, en bjergart udvundet fra skiferbrud og kendt for sin naturlige struktur, elegante glans og imponerende holdbarhed på op til 100 år.

Kunstskifer, derimod, er fremstillet af fibercement, en blanding af cement og syntetiske fibre, og har en forventet levetid på cirka 35 år. Tidligere blev kunstskifer fremstillet med asbestfibre

De to typer skifer adskiller sig også visuelt. Naturskifer har rektangulære former, affasede kanter og en naturligt struktureret, glansfuld overflade. Kunstskifer har ofte afskårne hjørner, lige kanter og en glat, ensartet overflade, hvilket giver et mere strømlinet udtryk.

Traditionelt set har skifertage været belagt med naturskifer. I dag er kunstskifer – også kendt som eternitskifer – dog blevet en populær og prisvenlig alternativ løsning, der giver flere muligheder, især til projekter med et strammere budget.

Valget mellem naturskifer og eternitskifer afhænger i høj grad af dine behov og præferencer. Naturskifer er kendt for sin levetid på over 100 år, sin naturlige struktur og sit klassiske udtryk, men det er også et tungt materiale, der kræver en stærk tagkonstruktion.

Eternitskifer, som er fremstillet af fibercement, er væsentligt lettere og nemmere at arbejde med. Det har en kortere levetid på omkring 35 år og en mere ensartet og moderne overflade.

Vægten og levetiden er derfor væsentlige faktorer at tage med i overvejelserne. Rent økonomisk koster naturskifer typisk 1,5 gange mere end eternitskifer, men dens lange levetid, der er 3 gange så lang, kan gøre den til et økonomisk fordelagtigt valg på den lange bane. 

Hvis du ønsker et tag med en unik, naturlig æstetik og lang holdbarhed, er naturskifer ofte det bedste valg. Hvis budgettet og tagkonstruktionens bæreevne er afgørende, kan eternitskifer være et godt alternativ. Begge typer kan skabe et smukt resultat, men det rette valg afhænger af din boligs behov og dit langsigtede mål.

I denne artikel, er det naturskifer vi fokuserer på. 

Skifertag er naturmaterialet der holder i generationer

Skifer er en bjergart, der blev skabt for omkring 500 millioner år siden, da mudder på havbunden blev presset sammen under højt tryk og varme.

Denne proces omdannede mineralerne og skabte naturlige lag, som gør det muligt at kløve skiferen i tynde, stærke plader.

Det er netop denne unikke kombination af holdbarhed og spaltelighed, der gør skifer til et fantastisk materiale til tagdækning.

Tidligere var skifertage forbeholdt de velhavende og et symbol på byggekultur og status.

Mange historiske slotte, herregårde og godser rundt omkring i Europa prydes stadig af deres oprindelige skifertage, som vidnesbyrd om denne æra.

I dag har teknologiske fremskridt og mere økonomiske produktionsmetoder gjort skifertage langt mere tilgængelige.

Dette gør skifer til et attraktivt valg, der både komplementerer traditionelle bygningstraditioner og moderne arkitektoniske stilarter. Skifertage forener tidløs skønhed med en holdbarhed, der kan stå i generationer, hvilket gør det til en investering i både kvalitet og æstetik.

Formater og størrelser af skiferplader

Når du vælger skiferplader til dit tag, står du overfor en række valg – for de findes i flere varianter.

Typer og kvalitet af naturskifer

De oprindelige naturskifre på danske tage fra perioden 1860 til 1920 stammer fra Wales. De gamle skiferbrud er i dag lukkede og fungerer primært som museer.

I dag kommer størstedelen af naturskiferen til tagarbejde fra Spanien, der står for 80-90 % af verdensproduktionen.

I Norden stilles der særlige krav til skiferens holdbarhed, især i forhold til frostresistens. For at sikre kvaliteten anvendes den franske LNE-test, der udføres af NF LNE-instituttet, som er en forudsætning for, at skiferen kan godkendes til brug i blandt andet Københavns Kommunes byfornyelsesprojekter. 

Plandirektoratet i København har udviklet specifikke anvisninger, Forskrifter for naturskifer, som er baseret på LNE-testen.

Disse forskrifter fungerer som den eneste pålidelige retningslinje for, om skiferen er frostsikker og egnet til tagdækning, og de bruges af arkitekter og rådgivere som standard.

Det er derfor vigtigt altid at bede leverandøren om dokumentation for, at skiferen fra det pågældende skiferbrud har gennemgået og bestået LNE-testen, inden du køber skifer til tagbelægning. Desuden bør leverandørens monteringsvejledning følges nøje for at sikre korrekt installation og lang holdbarhed.

Størrelser

Naturskifer fås i mange forskellige former og størrelser. Herhjemme er det dog 40 x 20, 50 x 25 og 30 x 60 cm skiferpladen der er mest anvendt. 

Generelt er vores hovedregel at på mindre tagoverflader der anvendes små skiferplader – og på de store tage vil det typisk være de større formater, såsom 30 x 60 cm, der fungerer bedst.

Men udover udseendet, har valget af størrelse også nogle fordele og ulemper.

Store formater som 60 x 30 cm reducerer antallet af plader, hvilket gør monteringen hurtigere og mere omkostningseffektiv, da færre arbejdsgange og materialer som søm er nødvendige.

naturskifertag nyt skifertag

Mindre plader kræver flere enheder pr. kvadratmeter, hvilket øger vægten med op til 25 %, og kan betyde ekstra forstærkning af konstruktionen. 

Når man ser et skifertag, er det faktisk kun omkring 30 % af hver skiferplade, der er synlig, da pladerne har et betydeligt overlap. Typisk består et skifertag af tre lag skiferplader på grund af dette store overlæg.

Formater

Udover forskellige størrelser – findes der også mange forskellige formater. Det klassiske og mest dominerende format herhjemme er dog den rektangulære naturskifer. Det er muligt at få andre formater hos leverandørerne, hvis du har mere specielle ønsker, men de er ofte ikke en lagervarer og skal bestilles hjem. 

Cupa Danmark har f.eks. disse muligheder:

Der findes flere leverandører af naturskifer til tage som bliver solgt i Danmark. Her kan bl.a. nævnes Cupa Danmark, Kompronent og V. Meyer.

Formen og størrelse har stor indflydelse på det færdige skifertags udseende. Her er det er ofte ejendommens arkitektur, som spiller ind i forhold til, hvilken tagsten der klæder netop dit hjem bedst.

Farver og overflader

naturskifer-plader
Foto: Cupa Danmark

Naturskifer findes i et bredt udvalg af farver og varianter, der afhænger af oprindelsesstedet og det specifikke skiferbrud.

De mest almindelige farver er nuancer af sort og blågrå, men skifer kan også have rødlige eller grønlige toner alt efter geografien.

Skifer fås med forskellige overflader, der afhænger af dens densitet og måden, den kløves på. Ønsker du et tag, der minder om de oprindelige skifertage fra det 1800 århundrede, bør du vælge en ensartet og plan skifer.

Denne type er lettere for håndværkeren at lægge og skaber en jævn, harmonisk overflade uden store mellemrum. For et mere rustikt udtryk kan du vælge en uensartet skifer, der giver taget et råt og naturligt præg.

Skifer kan desuden udskæres i et væld af former og størrelser, så det passer til både traditionelle og moderne designstile.

Skifertags levetid, hvor længe holder det?

naturskifertag
Foto: Cupa Danmark

Naturskifertage har været anvendt i Danmark siden midten af 1800-tallet og mange af disse har ligget der i mere end 100 år.

Naturskifer er en af de mest holdbare tagbelægninger, der findes, med en levetid på 100-150 år.

I modsætning til mange kunstige materialer bevarer skiferen sin naturlige farve og kvalitet hele vejen igennem, og du slipper for bekymringer om løbende vedligeholdelse.

Det kan klare selv de mest ekstreme temperaturer, snefyldte vintre og er fuldstændig vandtæt – og så er det også brandsikkert. Vedligeholdelsen er enkel: fjern mos, blade og andet skidt en gang imellem, så taget forbliver lige så flot og funktionelt, som da det blev lagt.

Tagpladerne med naturskifer har således en længere levetid end både tagkonstruktionen og undertaget. Derfor spiller både tagkonstruktionen og undertaget en afgørende rolle for holdbarheden af et tag med naturskifer.

I nedenstående tabel har vi samlet et overblik over forskellige tagbelægningers priser og levetid, så du bedre kan sammenligne imellem dem.

Senere i artiklen sammenligner vi også skifertaget med andre populære alternativer der imiterer naturskifers udseende.

TagtypePris pr. m2 Levetid
Ståltag800 - 1.000 kr.50-80 år
Bølgeeternit 800 -1.000 kr. 20-35 år
Eternitskifer1.000 - 1.500 kr.35-40 år
Tagpap1.000 - 1.500 kr. 50 år
Zinktag1.400 - 1.800 kr. 60-100 år
Betontag1.400 - 2.100 kr.50 år
Tegltag1.500 - 2.200 kr. 60-100 år
Naturskifer1.900 - 2.200 kr. 100 år
3b_logo.png
Trustpilot
4.5/5
Få 3 gratis tilbud
på et nyt skifertag

100% uforpligtende!

Krav til undertag og taghældning

naturskifertag
Foto: Naturskifertag fra Kompronent

Generelt bør skifertage ikke lægges på hældninger lavere end 20°. 

Selvom det traditionelt ikke har været nødvendigt med undertag under naturskifertage, da skiferen anses for vandtæt, anbefales det i dag at etablere undertag for at beskytte mod fygesne og slagregn. 

Der findes to typer undertag: fast undertag og undertag i banevare.

Ved høje og komplekse bygninger anbefales fast undertag for lang levetid og minimal vedligeholdelse.

Mens banevareundertag er tilstrækkeligt til enklere konstruktioner som enfamiliehuse, som typisk ikke er komplekst opbygget med mange kviste, skotrender og andre gennembrydninger, der skaber risiko for utætheder. 

Naturskifer kan dog holde i over 100 år, og derfor bør du overveje at vælge et undertag med en tilsvarende levetid, da et nedslidt undertag kræver udskiftning af hele taget. Her er et fast undertag ofte foretrukket på grund af sin lange holdbarhed og stabilitet.

Skiferen lægges typisk på trælægter med enten fast undertag eller banevareundertag, eller direkte på rupløjede brædder med tagpap, som er den traditionelle metode.

God ventilation af tagkonstruktionen er afgørende for at forhindre fugtopbygning. Som vejledning anbefales fast undertag eller undertag med ru-brædder fra 20° taghældning, mens banevareundertag kan bruges fra 25°.

Tegn på at dit skifertag er for gammelt og bør udskiftes

Hvis dit skifertag er gammelt og nærmer sig slutningen af sin levetid, bør du være ekstra opmærksom på det. Tjek, om det ligger jævnt, og om fliserne har forskubbet sig.

Selvom der kan være synlige afskalninger på skiferen, forbliver materialet ofte tæt langt ud over de 100 år. Det er dog ofte de kobberlegerede søm, der holder skiferen fast, som bliver årsagen til udskiftning. Når disse søm ruster, kan skiferstenene glide ned fra taget.

Uanset tagets alder er det altid en god idé at inspicere det regelmæssigt – både udefra med en stige og indefra via loftet.

Vejret kan i sjældne tilfælde forårsage, at naturskifer knækker, revner eller blæser ned. Disse sten skal udskiftes hurtigst muligt for at undgå vandskader.

Fra loftet bør du holde øje med fugtskader i tagkonstruktionen og undertaget. Kig efter pletter eller skjolder, som kan indikere problemer.

Udskifte hele tegltaget eller reparere det nuværende?

Er du i tvivl om dit skifertags tilstand, kan du få et gratis tagtjek. En tagdækker kan udføre et grundigt tagtjek, hvor de nøje inspicerer tagets tilstand. De ser efter tegn på slid, utætheder, skader på tagkonstruktionen, og vurderer tagets generelle sundhed og forventet resterende levetid.

Tagdækkeren kan også identificere potentielle problemer, der ikke er synlige for det utrænede øje.

Med denne vurdering kan tagdækkeren give dig et kvalificeret råd om, hvorvidt det er mest fordelagtigt med en renovering af taget eller investere i et helt nyt tag.

De kan også give dig et overslag over omkostningerne og varigheden for begge muligheder, så du kan træffe en informeret beslutning baseret på dine behov og budget.

Få et gratis tagtjek

100% uforpligtende!

Kan et skifertag lægges på alle huse?

Et nyt skifertag kan som udgangpunkt lægges på alle typer af huse. Der er dog nogle regler og byggemæssige forhold du bør være opmærksom på.

loftisolering

Bygningsreglementet og efterisolering

I bygningsreglementet er der nogle overordnede krav til tagets materiale og konstruktioner.

Taget skal være modstandsdygtigt over for brand, sikret mod fugtskader, korrekt ventileret og isoleret.

Ifølge bygningsreglementet skal du desuden efterisolere, når du renoverer dit tag eller tagetage, men kravet gælder kun, hvis efterisoleringen er økonomisk rentabel. Kilde: SparEnergi.dk.

Udseendet og lokalplanen

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan være restriktioner eller særlige krav til tagbelægninger i din kommune.

Tjek altid din lokalplan for at sikre, at der ikke er forhold, der kan forhindre dig i at lægge et skifertag.

Hvis din bolig er fredet, kan der desuden gælde specifikke regler for valg af tagmateriale.

Har du spørgsmål, er det en god idé at kontakte kommunen for vejledning.

skifertag naturskifertag

Et skifertag tilfører en tidløs elegance og naturlig skønhed, samtidig med at dets afdæmpede udseende gør det til en diskret og harmonisk tagbeklædning, der passer til mange forskellige typer huse.

De naturlige farvenuancer og den fine struktur giver taget et eksklusivt præg, som både fremhæver husets karakter og skaber visuel balance.

Når du vælger et skifertag, er det vigtigt at sikre, at det komplementerer husets arkitektoniske stil og overholder lokalplanens krav eller regler for fredede og bevaringsværdige bygninger.

Husets tagkonstruktion

tagdaekning tagkonstruktion

Hvis du ikke har haft et tag med naturskifer før og overvejer at skifte til det, skal du først sikre dig, at dit hus faktisk kan bære det.

Skifertage er nemlig et tungt tag, og det er ikke alle konstruktioner, der kan holde til det.

Tagkonstruktionen skal forstærkes, hvis du går fra et let tag såsom ståltag, eternittag eller tagpaptag til et tungt. I dag fås dog lette tage der efterligner skiferens udseende, der kan bruges som alternativ løsning.

Integrerede solceller i skifertage

skifertag-med-integrerede-solceller
Foto: V. Meyer Lousaval LV 15 med solceller

Flere leverandører, såsom Kompronent, Cupa Danmark og V.Meyer, tilbyder nu muligheden for at integrere solceller i skifertage, hvilket kombinerer æstetik og bæredygtighed på en elegant måde.

I stedet for at dække hele taget med solceller, er det typisk kun en sektion, der anvendes, hvilket skaber et harmonisk udtryk, samtidig med at det reducerer behovet for naturskifer på de kvadratmeter, som solcellerne fylder.

Denne løsning er især populær til både nybyggeri og udskiftning af ældre tage, da det ikke kun bidrager til at nedbringe energiforbruget, men også giver huset et moderne og strømlinet udseende.

Solcellerne er enten integreret eller nedfældet i taget, så du slipper for de traditionelle, påmonterede løsninger, der ofte kan forstyrre tagets æstetik. Mange leverandører tilbyder desuden en komplet solcellepakke, som inkluderer inverter og batteri, så du får en fuldt funktionel og stilren løsning til dit tag.

LÆS OGSÅ:  Integrerede solcelletage

Alternative tagtyper der minder om naturskifer

Er du blevet forelsket i naturskifertagets udseende, men det ikke er muligt på grund af økonomiske eller konstruktionsmæssige årsager, findes der andre tagtyper, der efterligner skifertaget.

Betontag med flad profil

Betontagsten ligner ofte tegl, men findes også i mere flade varianter, der minder om naturskifer.

Farven har dog tendens til at falme over tid, i modsætning til ægte naturskifer. Prisen er lavere, men det er den forventede levetid også på 50 år.

De kan anvendes på taghældninger ned til 14° og kræver et undertag.

Eternitskifertag

Et eternitskifertag har et elegant, fladt udseende, der minder om naturskifer. Det er lavet af fibercement, hvilket gør det lettere end traditionelle skifertage, men stadig robust og holdbart.

Prisen ligger i et middelniveau og er billigere end naturlig skifer. Den forventede levetid er 35-40 år.

Det kan anvendes på taghældninger ned til 18°. Er hældningen over 34° kan det lægges uden et undertag.

Ståltag i skiferprofil

Qube Prestige tagpladerne fra Metrotile er fremstillet af en stålkerne legeret med zink, aluminium og magnesium.

Det fås i farverne sort og antracitgrå. Det kræver et undertag og en min. taghældning på 15°. QUBE kan monteres med både lige og forskudt samlinger.

Taget er let og har en produktgaranti på 40 år, hvilket gør det attraktivt når prisen er væsentligt billigere end et traditionelt skifertag.

Tagpap shingles

Tagpap shingles består af individuelle overlappende elementer, der ligner skifer og monteres som separate enheder.

Dette giver større designfleksibilitet og mulighed for unikke mønstre.

Mens almindeligt tagpap i ruller giver et ensartet og glat udseende, tilbyder shingles en tredimensionel effekt med skygger og konturer, der fremhæver tagets struktur.

Gør som 300.000 andre danskere,

Få 3 gratis tilbud på tagdækning

Ønsker du gratis rådgivning og 3 tilbud på et nyt tag, anbefaler vi, at du udfylder formularen hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.

Scroll to Top