Nyt tag på kolonihavehus - se priser & de valg der betyder noget
- Opdateret
-
Byggesagkyndig
Kuno Bonne
- Artiklen kan indeholde reklamer - Se mere
Et kolonihavehus kan være simpelt i sin opbygning, men taget er stadig det sted, hvor små fejl hurtigt bliver til fugt, råd og en sæson der starter med bekymringer i stedet for hygge.
Mange kolonihavehuse har lave taghældninger og lette konstruktioner, og det er præcis derfor, valget af tagtype betyder ekstra meget her.
Du skal vælge en løsning, der passer til tagets hældning, husets bæreevne og de regler, der gælder i din haveforening.
Opnå en bedre pris på tagdæking
Ønsker du gratis rådgivning og 3 tilbud på et nyt tag, anbefaler vi, at du udfylder formularen hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.
- Landsdækkende service med hurtigt svar
- +650.000 udførte opgaver med høj trustscore
- 100% uforpligtende med gratis rådgivning
Hvad koster et nyt tag på kolonihavehus?
De fleste kolonihavehuse ender med tagpap, eternit eller en grøn løsning som sedum, og derfor ligger prisniveauet ofte i den lave ende sammenlignet med tunge tagtyper.
Som pejlemærke koster et nyt tag på kolonihavehuse typisk 600 til 1.500 kr. pr. m² inkl. montering.
Vores erfaring er, at et nyt tag med tagpap, som de fleste vælger, typisk koster 600 til 1.500 kr. pr. m² inkl. moms og montering, men prisen afhænger især af om du vælger 1 lag eller 2 lag.
Et 1-lags tagpaptag ligger typisk på ca. 600 til 900 kr. pr. m² med montering, mens et 2-lags tagpaptag typisk ligger på ca. 900 til 1.500 kr. pr. m² med montering.
Forskellen handler primært om holdbarhed og opbygning, og derudover påvirkes prisen af fx kvalitet, listedækning, tagets størrelse og kompleksitet, hældning, valg af underlag samt beliggenhed.
LÆS OGSÅ: Hvad er det billigste tag?
Overvejer du andre tagtyper end det populære tagpap, kan du herunder se nogle vejledende gennemsnitspriser på forskellige tagtyper:
| Tagtype | Pris pr. m² | Levetid |
|---|---|---|
| Ståltag | 800 - 1.000 kr. | 50-80 år |
| Bølgeeternit | 800 -1.000 kr. | 20-35 år |
| Eternitskifer | 1.000 - 1.500 kr. | 35-40 år |
| Tagpap | 1.000 - 1.500 kr. | 50 år |
| Zinktag | 1.400 - 1.800 kr. | 60-100 år |
| Betontag | 1.400 - 2.100 kr. | 50 år |
| Tegltag | 1.500 - 2.200 kr. | 60-100 år |
| Naturskifer | 1.900 - 2.200 kr. | 100 år |
Beregn prisen på et nyt tag til kolonihavehus
Samlet pris: 0 kr.
Tagdækning.dk’s prisberegner er baseret på data fra flere tagdækkere i Danmark. Det er estimater med en usikkerhed på op til 30%. For at få de mest nøjagtige priser, kan du udfylde formularen for nyt tag hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.
tag på kolonihavehus
100% uforpligtende!
Hvad afhænger prisen af?
Prisen afhænger især af tagtype og tagareal, men på et kolonihavehus er der tre ting, der ofte gør den største forskel.
Det første er underlaget. Tagpap kræver et fast og sundt underlag, så hvis brædder eller plader er trætte, skal de skiftes, før den nye tagdækning kan blive tæt.
Det næste er tagets form og afslutninger. Selv et lille tag kan have mange meter stern, kanter og gennembrydninger, og hvis tagfladen er skæv, tager det ekstra tid at få det både pænt og tæt.
Den sidste faktor er adgang og logistik. I kolonihaver er der ofte smalle gange og begrænset adgang for materialer og stillads, og det kan påvirke tidsforbruget og dermed prisen.
Vi kan kun give dig vejledende priser. For en præcis pris anbefaler vi, at du kontakter en tagdækker. De vil først udføre en inspicering for at vurdere tagets tilstand og drøfte dine behov og muligheder. Herefter får du et uforpligtende tilbud på et nyt tag.
Vi anbefaler dig altid at undersøge markedet for at finde det bedste tilbud.
Valg af nyt tag på kolonihavehus
Når du vælger tag til et kolonihavehus, er der to ting, der bestemmer næsten alt: tagets hældning og hvor stærk konstruktionen er. Det gælder både, hvis du udskifter et gammelt tag, og hvis du bygger nyt.
Lette og tunge tagtyper: her går grænsen
Det er vigtigt at skelne mellem lette og tunge tagtyper, fordi tagkonstruktionen skal kunne bære vægten. Den vigtigste regel er enkel: Har du allerede et tungt tag, kan du næsten altid skifte til en lettere løsning uden at ændre konstruktionen.
Men har du et let tag i dag, kan du ikke bare skifte til et tungt, uden at konstruktionen bliver vurderet og ofte forstærket.
Disse tagtyper er lette:
- Tagaptage
- Ståltage og andre metalplader
- Eternittage - både bølgeplader og skiferplader
Disse tagtyper er tunge:
- Tegltag
- Betontage
- Sedumtage
De fleste klassiske kolonihavehuse er lette konstruktioner med flade eller svagt hældende tage. Her giver det sjældent mening at drømme om tunge tagtyper, hvis du ikke samtidig vil bygge konstruktionen op til det.
I den type huse er tagpap typisk det mest oplagte, fordi det kan bruges helt ned til 1° og stadig holde tæt, når det er lagt rigtigt. Det er også derfor, tagpap er så udbredt i kolonihaver, især på små tage med lave hældninger og mange afslutninger.
Men bygger du et kolonihavehus i en mere moderne “luksus” udgave, kan du dimensionere det til tunge tagtyper fra starten, og så åbner det for fx tegl, hvis reglerne tillader det.
Hvilken taghældning har du, og hvad betyder den?
Mange kolonihavehuse har flade eller svagt hældende tage. Her er tagpap typisk det mest oplagte valg, fordi det kan bruges helt ned til 1° og stadig holde tæt, når det er lagt korrekt.
Eternit kræver som regel mere hældning. Bølgeeternit bruges typisk fra 14° og op. Sedum fungerer bedst på flade til let hældende tage, typisk op til omkring 20°, og det giver sjældent mening på meget stejle tage.
| Tagtype | Pris | Levetid | Vægtklasse | Min. taghældning |
|---|---|---|---|---|
| Ståltag | Lav | 50-80 år | Let | 5-12° |
| Bølgeeternit | Lav | 20-35 år | Let | 14° |
| Eternitskifer | Middel | 35-40 år | Let | 18° |
| Tagpap | Middel | 50 år | Let | 1-5° |
| Tegltag | Høj | 60-100 år | Tungt | 20° |
| Betontag | Høj | 50 år | Tungt | 14° |
| Naturskifer | Høj | 100 år | Tungt | 20° |
| Tagtype | Vægt | Taghældning |
|---|---|---|
| Ståltag | Let | Min. 5-12° |
| Bølgeeternit | Let | Min. 14° |
| Eternitskifer | Let | Min. 18° |
| Tagpap | Let | Min. 1-5° |
| Tegltag | Tungt | Min. 20° |
| Betontag | Tungt | Min. 14° |
| Naturskifer | Tungt | Min. 20° |
Skal du have undertag på et kolonihavehus?
På kolonihavehuse giver det mest mening at forklare undertag ud fra tagtypen. Ved tagpap er det faste underlag en del af den tætte løsning, så her handler det især om at underlaget er sundt, plant og stabilt.
Ved bølgeeternit lægges taget ofte uden undertag, hvis hældningen og opbygningen er korrekt.
Til gengæld bliver undertag vigtigt, hvis du vælger tagsten som tegl, fordi undertaget er den ekstra sikkerhed mod slagregn og fygesne.
Og ved sedum er membranen under det grønne lag den egentlige tagdækning, typisk tagpap, som skal være helt tæt, før sedum giver mening.
Tjek reglerne før du beslutter dig
I kolonihaver kan haveforeningens regler, servitutter og lokalplan begrænse materialevalg, farver og tagets udtryk. Det gælder især, hvis du skifter tagtype eller bygger nyt, så få det afklaret tidligt.
Vi gennemgår de mest populære tagtyper i kolonihaverne nærmere senere, men her er først en oversigt.
Tagpaptag
Moderne tagpap er meget holdbart med en levetid op til 50 år. Det er populært grundet dets lethed, fleksibilitet og at det kan lægges på tage med hældninger ned til 1°. Prismæssigt ligger det i et medium niveau. Kan lægges som listedækning, glatdækning eller shingles.Sedum tag
Sedumtage er populære til kolonihavehuse for deres miljøvenlige og naturlige udseende. De passer til flade eller lavt hældende tage op til 25° og kan lægges direkte på tagpap, tagfolie eller bølgeeternit. Med god pleje kan de holde op til 30 år.Eternittag
Et let tag lavet af fibercement, fås som bølgeplader eller tynde plader, der ligner naturskifer. Det er et godt kompromis mellem pris og kvalitet, med en holdbarhed på 20-40 år. Bølgeplader kan lægges uden undertag på hældninger ned til 14° mens fibercementskifer med undertag kan bruges ned til 18°.Ståltag
Er blevet mere og mere populære de sidste 2 årtier. Det skyldes at trods den lave pris, er det utroligt holdbart med en forventet levetid på 50-80 år. Desuden er det et pænt og let tag, som kan lægges på tagkonstruktioner med en min. hældning på 12°.Betontag
Betontagsten ligner ofte tegl, men er tykkere, tungere og lidt billigere. Der findes også flade varianter, der minder om naturskifer. Den forventede levetid på 50 år er lavere end tegl. De kan anvendes på taghældninger ned til 14° og kræver et undertag.Tegltag
Et teltag har en lang holdbarhed, tidløst udseende og lange levetid, som kan være op til 100 år. Det er en tung tagløsning, der ligger i den dyrere ende, og som kræver både et solidt undertag og en minimum taghældning på 20° for at sikre optimal funktion og tæthed. nyt tag på kolonihavehus
100% uforpligtende!
Tid til nyt tag eller blot en renovering?
Når du står med et kolonihavehus, handler spørgsmålet sjældent om at renovere eller skifte for renoveringens skyld. Det handler om, hvad der giver mening for huset, hvor meget du bruger det, og om du kan få taget tæt og stabilt i mange år frem.
Hvis tagfladen grundlæggende er sund, kan en reparation af taget eller delvis tagrenovering ofte være nok.
Det er typisk mindre problemer som utætte afslutninger ved kanter, en gennemføring der er blevet utæt, et område hvor tagpap er sluppet, eller enkelte plader der er revnet eller blevet løse.
Den type fejl kan ofte udbedres, så du får flere gode sæsoner ud af taget uden at starte forfra.
Men hvis taget er generelt slidt, eller hvis der er tegn på at underlaget og opbygningen under tagbelægningen er træt, så er det sjældent her du skal spare.
På kolonihavehuse er underlaget ekstra vigtigt, især ved tagpap, fordi det i praksis er en del af den tætte løsning. Er plader eller brædder ujævne, fugtskadede eller svækkede, får du hurtigt et tag der bliver ved med at give problemer, uanset hvor mange småreparationer du laver.
Et tæt tag er det, der beskytter resten af huset. Og på et kolonihavehus kan fugt og råd sprede sig hurtigt, fordi konstruktionen ofte er lettere og mindre tilgivende end på en helårsbolig.
Derfor giver det god mening at få en tagdækker til at gennemgå taget, hvis du er i tvivl, eller hvis taget har nogle år på bagen. Så får du en konkret vurdering af, om det kan betale sig at renovere, eller om en komplet udskiftning er den løsning, der bedst beskytter huset på længere sigt.
De mest populære tage på kolonihavehus
På et kolonihavehus er taget ikke stedet, hvor du skal gætte dig frem. Mange tage har lav hældning og en let konstruktion, og det betyder, at nogle tagtyper bare fungerer bedre end andre.
Her får du de tre løsninger, vi ser allerflest vælge, og for hver af dem får du det vigtigste på plads med det samme: hvilke taghældninger de passer til, hvor meget de typisk vejer i projektet, og hvor lang levetid du kan regne med.
Tagpap
Hvis vi skal pege på én løsning, der giver mening på flest kolonihavehuse, så er det tagpap.
Ikke kun på grund af prisen, men fordi tagpap fungerer, når hældningen er lav, og det er netop dér, mange kolonihavehuse ligger.
Tagpap kan lægges helt ned til 1°, men det kræver, at opbygningen er lavet ordentligt, så vand ikke bliver stående og arbejder de forkerte steder.
Det vigtigste valg er 1 lag eller 2 lag. 1 lag kan være fint på små og enkle tage, især hvis huset ikke bruges hårdt året rundt, og hvis underlaget er sundt. Vil du have en mere robust løsning, vælger de fleste 2 lag, fordi det typisk giver bedre holdbarhed og færre problemer over tid.
Levetiden for et moderne tagpaptag kan være op til 50 år, men den når du kun, hvis underlaget er i orden, og hvis detaljerne er udført skarpt ved kanter, hjørner og gennemføringer.
Det er også her, vi ofte ser den klassiske fejl. Mange tror, at det “bare” handler om ny tagpap, men underlaget afgør, om taget bliver tæt.
Hvis brædder eller plader er ujævne, fugtskadede eller arbejder, så risikerer du revner, blærer og utætheder langt tidligere end forventet. Derfor starter et godt tagpaptag med en ærlig vurdering af underlaget.
Sedumtag
Sedumtag er et valg, mange tager, når de vil have et grønt og roligt udtryk, der passer godt ind i kolonihaven.
Men sedum giver kun mening, hvis den vandtætte del under er helt på plads. Sedum er ikke tagdækningen. Membranen under, typisk tagpap, er taget.
Sedumlaget er det øverste lag, som samtidig beskytter membranen mod sol og store temperatursvingninger, men det kan ikke kompensere for en membran, der ikke er tæt.
Levetiden ligger typisk omkring 30 til 50 år, men her afhænger meget af, om opbygningen er lavet korrekt, og om afvandingen fungerer. Sedum stiller især krav til kanter, afløb og fald, så vand ikke bliver stående de forkerte steder. Og så er der vægten.
Sedum bliver tungere, når det er vådt, og på et klassisk kolonihavehus kan det være afgørende, fordi konstruktionen ofte er let. Derfor anbefaler vi altid at få vurderet bæreevne og opbygning, før man beslutter sig.
Eternittag
Eternit, især bølgeplader, er et klassisk kolonihavevalg, fordi det er let, relativt hurtigt at montere og passer godt til huse med en mere tydelig tagrejsning.
Men her er der en grænse, man ikke kommer udenom: taghældningen. Bølgeeternit kræver typisk minimum 14°.
Ligger taget under det, er eternit sjældent det rigtige valg, og så er tagpap ofte en mere sikker løsning.
Levetiden ligger typisk omkring 20 til 35 år, og det passer fint til mange kolonihavehuse, men igen er udførelsen afgørende. Det er sjældent selve pladen, der skaber problemer. Det er samlinger, fastgørelse, afslutninger og ventilation.
Et let pladetag kan arbejde i vinden, og derfor skal det monteres korrekt, hvis du vil undgå raslen, løse skruer og utætheder omkring gennemføringer.
Hvis du udskifter et gammelt eternittag, skal du også være opmærksom på alder. Nogle ældre plader kan indeholde asbest, og så ændrer både proces og pris sig, fordi materialet skal håndteres korrekt.
nyt tag på kolonihavehus
100% uforpligtende!
Er kravene til et nyt tag på kolonihavehuset de samme som helårsboligen?
Nej. I mange kolonihaveområder er kolonihavehuse særreguleret, og hvis husets størrelse og placering er fastlagt i en lokalplan, byplanvedtægt eller en tinglyst deklaration, så er kolonihavehuset kun omfattet af udvalgte dele af bygningsreglementet.
Konkret er det især krav til afløb, vand, røgalarm og energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygningen.
Det betyder i praksis, at du typisk ikke møder de samme “helårs krav” til fx energiniveau og den samlede tekniske dokumentation, når du skifter tag.
Til gengæld bliver det ofte lokalplanen og haveforeningens regler, der styrer dit tagvalg.
Kommuner beskriver netop, at kolonihavebyggeri skal overholde lokalplan, deklarationer og vedtægter i kolonihaveforeningen, og at vand og afløb er et område, hvor reglerne stadig gælder.
Og her bliver det meget konkret: nogle steder står der direkte krav til tagets udformning og husets højde. For eksempel kan der være krav om, at husene kun må have saddeltag, fladt tag eller skrånende tag, at mansardtag ikke er tilladt, og at der er loft over højden til kip.
Vores tommelfingerregel er derfor: På helårsboligen er det ofte bygningsreglementet, der sætter rammen. I kolonihaven er det mindst lige så ofte foreningen og lokalplanen, der afgør, om du må vælge fx eternit, tagpap, sedum eller et “luksus” nybyg med tegl.
Få 3 gratis tilbud på tagdækning
Ønsker du gratis rådgivning og 3 tilbud på et nyt tag, anbefaler vi, at du udfylder formularen hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.
- Landsdækkende service med hurtigt svar
- +650.000 udførte opgaver med høj trustscore
- 100% uforpligtende med gratis rådgivning
