Nyt tag på 70'er hus - Inspiration til den bedste løsning

Når du ejer et hus fra 1970’erne, er det ofte nødvendigt at tage stilling til husets tag, især hvis det nærmer sig slutningen af sin levetid. 

Mange af de tagtyper, der blev brugt i denne periode, er ikke kun blevet slidte, men kan også være forældede i forhold til moderne krav til isolering, ventilation og holdbarhed.

Et nyt tag på dit 70’er hus giver flere fordele. Du moderniserer husets udseende og opdaterer det med tidssvarende materialer. 

Samtidig forbedrer du isoleringen, sænker energiomkostningerne og har mulighed for at øge dagslyset med fx ovenlysvinduer. Et nyt tag beskytter desuden huset mod fugt og råd og forlænger husets levetid.

I denne artikel dykker vi ned i de mest populære tagtyper fra 70’erne og giver dig overblik over fordele og ulemper ved at renovere eller udskifte taget – samt hvordan du vælger den rigtige løsning til dit hus.

nyt tag på 70'er hus

Få et gratis tagtjek i hele landet

Ønsker du et gratis tageftersyn og rådgivning om dit tags tilstand, anbefaler vi, at du udfylder formularen hos vores samarbejdspartner Jydsk Tagteknik A/S.

Hvad koster et nyt tag på 70’er huset?

Et nyt tag koster typisk fra 800 kr. til 2.200 kr. pr. m2. Prisen  afhænger af en række faktorer såsom valg af tagtypen, tagkonstruktionens tilstand og tagets kompleksitet. 

Priser på de mest populære tagtyper per m2

TagtypePris pr. m2 Levetid
Ståltag800 - 1.000 kr.50-80 år
Bølgeeternit 800 -1.000 kr. 20-35 år
Eternitskifer1.000 - 1.500 kr.35-40 år
Tagpap1.000 - 1.500 kr. 50 år
Zinktag1.400 - 1.800 kr. 60-100 år
Betontag1.400 - 2.100 kr.50 år
Tegltag1.500 - 2.200 kr. 60-100 år
Naturskifer1.900 - 2.200 kr. 100 år

Prisberegner for nyt tag

Vælg tagtype:










Samlet pris: 0 kr.

Tagdækning.dk’s prisberegner er baseret på data fra flere tagdækkere i Danmark. Det er estimater med en usikkerhed på op til 30%. For at få de mest nøjagtige priser, kan du udfylde formularen for nyt tag hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.

3b_logo.png
Trustpilot
4.5/5
Få 3 gratis tilbud
på et nyt tag

100% uforpligtende!

Valg af tagbelægning til parcelhuset fra 70’erne

tagdaekning tagkonstruktion

Når du vælger et nyt tag til dit 70’er hus, er der flere faktorer at overveje. Først og fremmest skal du tænke på, hvilket materiale der passer bedst til dit hus og dine behov.

Ved valg af tagbelægning skal du nøje overveje, hvilken type der passer bedst til dit hjem. Der er ikke blot tale om æstetik, pris og levetiden. Du har nemlig ikke nødvendigvis frit valg imellem alle tagbelægninger.

Tagkonstruktionen skal kunne bære tagtypen. Man skelner her imellem lette og tunge tagmaterialer.

Desuden er dit nuværende tags hældningsgrad afgørende for, hvilke materialer du kan vælge. 

Herudover kan dine valg være begrænset af lovkrav i bygningsreglementet, tinglyste servitutter og lokalplanen for dit område. 

Vi gennemgår disse overvejelser senere. I denne oversigt viser vi de mest populære tagtyper. 

Tegltag

Et populært valg på grund af dets holdbarhed, klassiske udseende og lange levetid på op til 100 år. Det er et tungt tag, i den høje ende prismæssigt, som kræver undertag og en min. taghældning på 20°



Betontag

Betontagsten ligner ofte tegl, men er tykkere, tungere og lidt billigere. Der findes også flade varianter, der minder om naturskifer. Den forventede levetid på 50 år er lavere end tegl. De kan anvendes på taghældninger ned til 14° og kræver et undertag.

Eternittag

Et let tag lavet af fibercement, fås som bølgeplader eller tynde plader, der ligner naturskifer. Det er et godt kompromis mellem pris og kvalitet, med en holdbarhed på 20-40 år. Bølgeplader kan lægges uden undertag på hældninger ned til 14° mens fibercementskifer med undertag kan bruges ned til 18°.

Ståltag

Er blevet mere og mere populære de sidste 2 årtier. Det skyldes at trods den lave pris, er det utroligt holdbart med en forventet levetid på 50-80 år. Desuden er det et pænt og let tag, som kan lægges på tagkonstruktioner med en min. hældning på 12°.

Tagpaptag

Moderne tagpap er meget holdbart med en levetid op til 50 år. Det er populært grundet dets lethed, fleksibilitet og at det kan lægges på tage med hældninger ned til 1°. Prismæssigt ligger det i et medium niveau. Kan lægges som listedækning, glatdækning eller shingles.

Solcelletag

Her er solcellerne integreret i tagstenene. Solcelletage er en ny løsning, der vinder frem. Det æstetisk flotte tag er let. Prisen er i den høje ende og der er usikkerhed om levetiden fordi det er så nyt. Nogle typer har dog op til 40 års garanti.

Tagtypen og tagkonstruktionen skal passe sammen

Tagkonstruktionen skal kunne bære tagtypen. Man skelner her imellem lette og tunge tagmaterialer.

Er det et let tag du har nu, så må du ikke udskifte det med et tungt tag. Det kan tagkonstruktionen ikke bære. Du må dog gerne udskifte fra et tungt tag til et let tag.

Lette tage er materialerne stål, eternit og tagpap, mens tunge tage er tegl, betontagsten og naturskifer

Desuden er dit nuværende tags hældningsgrad også afgørende for, hvilken tagbelægning du kan vælge. Det er nemlig ikke alle tage tagtyper, der holder tæt mod vand ved lave taghældninger. Derfor taler man om en minimum taghældning for hver belægning.

De fleste huse fra 1970’erne har flade tage eller saddeltag med lav hældning, hvilket kan begrænse mulighederne.

TagtypePris Levetid VægtklasseMin. taghældning
StåltagLav50-80 år Let 5-12°
BølgeeternitLav20-35 år Let 14°
EternitskiferMiddel35-40 år Let18°
TagpapMiddel50 år Let 1-5°
TegltagHøj60-100 år Tungt 20°
BetontagHøj50 år Tungt14°
NaturskiferHøj100 år Tungt 20°
TagtypeVægtTaghældning
StåltagLet Min. 5-12°
BølgeeternitLet Min. 14°
EternitskiferLetMin. 18°
TagpapLet Min. 1-5°
TegltagTungt Min. 20°
BetontagTungtMin. 14°
NaturskiferTungt Min. 20°

Inspiration til nyt tag på 70’er huset

Det kan være svært at vælge imellem de mange tagløsninger. Derfor kan du finde inspiration fra andres renoveringer af parcelhuset fra 70’erne herunder.

Vi anbefaler også, at gå en tur i nabolaget og se hvad andre har valgt. 

nyt-tag-70er-hus-foer-efter
Foto: Renovering af Phønix Tag Materialer fra eternitskifertag til tagpap
Design uden navn (4)
Foto: Renovering af Midtjydsk Tag & Facade fra eternitbølgeplader til ståltag
71ab02e4-0f5c-4e48-9aa5-fb51e56ad0e1
Foto: Lav-det-selv.dk forum efter og før billeder af renovering

Nyt tag på 70’er huset eller tagrenovering?

Når du overvejer, om det kan betale sig at renovere taget på dit parcelhus fra 70’erne, er det vigtigt at vurdere, om en tagrenovering virkelig vil forlænge tagets levetid væsentligt, eller om et nyt tag er en mere fornuftig langsigtet løsning.

Hvis taget stadig har flere gode år tilbage, kan en renovering være en økonomisk fordel. Men hvis det har større skader eller er tæt på slutningen af sin levetid, kan en udskiftning være den bedste investering.

Mindre skader som utætheder ved inddækninger, skotrender og revnede tagsten kan ofte repareres og give taget ekstra levetid. Men hvis tagbelægningen er slidt, eller der er skader på selve tagkonstruktionen, kan det være nødvendigt at udskifte taget for at sikre husets fremtidige tilstand.

Et sundt og tæt tag er afgørende for at beskytte dit hus mod fugt og skader. Forkerte reparationer kan i værste fald forværre problemet og forkorte tagets levetid. Derfor kan en udskiftning nogle gange være den eneste holdbare løsning.

Hvis dit tag er over 30 år gammelt, anbefaler vi et gratis tagtjek. En professionel tagdækker kan grundigt inspicere taget for tegn på slid, utætheder og skader på konstruktionen. De kan også opdage problemer, der ikke er synlige for det utrænede øje, og give dig kvalificeret rådgivning om, hvorvidt en renovering eller udskiftning er bedst for dig.

Efter tagtjekket vil du få et uforpligtende tilbud, der både dækker omkostningerne ved renovering og udskiftning. På den måde kan du træffe en informeret beslutning, der passer til dine behov og dit budget.

JT_negativ
Trustpilot
4.4/5
Få et gratis tagtjek

100% uforpligtende!

Hvilke tage var populære på huse i 70’erne og hvilke skader bør du holde øje med?

Ifølge Bolius var 60’ernes og 70’ernes typehuse oftest lagt med eternittag. Hele 70 % af alle huse blev bygget med disse eternittagplader med asbest. Kun 13 % blev bygget med et tegltag, mens en lille andel blev bygget med betontagsten eller et fladt tag med tagpap.  

Et tag med asbest bør udskiftes, når det viser tegn på skader eller nærmer sig slutningen af sin levetid.

De gamle eternittage af bølgeplader eller kunstskifer har en forventet levetid på 40-60 år, og mange asbesttage fra 60’erne og 70’erne er derfor ved at være modne til udskiftning.

nedtagning bortskaffelse abest tag

Eternittage med asbest

Disse tage har en ret lang levetid. Det er dog vigtigt at holde øje med slid, skader på belægningen, utætheder eller hvis tagpladerne begynder at gå i stykker.

Selv mindre skader som afskalning kan være et tegn på, at taget bør undersøges nærmere af fagfolk.

Så længe asbesten er intakt og sikkert indkapslet i pladerne, udgør taget ingen sundhedsrisiko. 

Men ved brud eller gennembrydning af pladerne er der risiko for, at asbesten frigives. 

Derfor er det vigtigt at være forsigtig ved håndtering af asbesttage og få dem udskiftet af professionelle, hvis de er beskadigede eller nærmer sig slutningen af deres levetid.

Tegltage og betontagsten

Det grønne skær fra alger eller mos er ikke skadeligt for dit tegltag. Til gengæld bør du være opmærksom på om det ligger jævnt og om sten eller mørtel falder ned fra taget. 

Tjek desuden om tagstenene har revner, sprækker eller frostsprængninger – så skal de udskiftes. 

Den mest almindelige årsag til fugtskader i de underliggende trækonstruktioner er tegltage med undertag af dårlig kvalitet eller dårlig udførelse med byggefejl til følge. 

tegltag nyt tag 70er hus

Undertage har i dag fået meget fokus, da særligt de tidlige “moderne” lette undertage har skabt mange problemer på tegltage fra slutningen af 1970’erne og frem til i dag.

Mange huse fra især 1970’erne har undertag af plastik, som over tid kan blive porøst og utæt, hvilket skaber problemer.

Fugtskader opstår også ofte, fordi undertaget er udført med fejl omkring samlinger ved ovenlysvinduer, skorstene, tagfod osv. Hvis undertaget er utæt, kan det ikke repareres – det kræver et helt nyt undertag, hvilket betyder, at taget skal lægges om.

Et andet problem kan være manglende ventilation mellem undertaget og lægterne, hvilket kan føre til råd og svampeskader.

På nogle tage, især med betontagsten, blev der ikke altid anvendt afstandslister mellem undertag og lægter, hvilket kan medføre fugtophobning og efterfølgende skader på lægterne.

tagpap tag pris

Built-up-tag (tagpap)

Huse fra 70’erne med flade tage var udført med tagpap af dårlig kvalitet og med mangelfuld udluftning af tagkonstruktionen.

I dag skal taget have en vis hældning, og kvaliteten af tagpap er væsentlig forbedret.

Nogle parcelhuse fra især 1970’erne har et såkaldt built-up tag. Det er en tagkonstruktion med 3 eller flere lag af tagpap med mellemstrygning af asfalt.

Indtil 1982 kunne tagpaptage udføres med et fald under 1:40 (1°), som giver en helt flad overflade, der ikke kan lede vand og skidt effektivt væk fra taget.

Derudover opfylder tagisoleringen fra den tid ofte ikke nutidens krav til isoleringstykkelse.

Der findes en effektiv og økonomisk løsning på disse udfordringer. De flade tage kan nemlig hæves en smule med en kileløsning, hvis du ønsker et fald og bedre plads til efterisolering.

Løsningen består af at opbygge et fald på taget med isoleringskiler. Det leder regnvand korrekt mod tagbrønden eller tagrenden og forbedrer samtidig tagets isolering uden at fjerne det eksisterende underlag eller efterisolere nedefra.

Ovenpå kileløsningen påsvejses normalt et lag underpap og et lag overpap.

Det eksisterende tagpap skal dog være i orden, så der ikke er dampbuler i det, folder eller har vandlunker med samlinger af vand. Når underlaget ligger ordentligt, kan der lægges nyt tagpap på.

Det kan være en god idé at lægge nyt tagpap ovenpå det gamle, dog så længe at der ikke er store ujævnheder i det eksisterende, og at det ikke er utæt.

Hvis den gamle belægning skal fjernes, er der regler for minimumskravet til taghældningen, som den nye tagdækning skal overholde.

Få et gratis tagtjek i hele landet

Ønsker du et gratis eftersyn og rådgivning om dit tags tilstand, anbefaler vi, at du udfylder formularen hos vores samarbejdspartner Jydsk Tagteknik A/S.

Scroll to Top