Ovenlysvinduer - Priser og info om montering af tagvinduer
- Opdateret
-
Byggesagkyndig
Kuno Bonne
- Artiklen kan indeholde reklamer - Se mere
Ovenlysvinduer er en fantastisk måde at bringe naturligt lys ind i dit hjem og skabe en lysere, mere rummelig atmosfære.
Udover at forbedre boligens æstetik og indeklima via forbedret ventilation kan ovenlysvinduer også bidrage til besparelser på elregningen ved at reducere behovet for kunstig belysning.
Desuden sparer du penge på varmeregningen idet du får mere solvarme ind i huset om vinteren.
Der findes i dag et hav af forskellige typer af ovenlysvinduer (også kendt som tagvinduer), der passer til både skrå og flade tage.
De fleste huse bygges med ovenlysvinduer i dag, men har du et ældre hus med mørke rum, så er prisen for montering i det eksisterende tag faktisk lavere end de fleste tror.
I denne artikel vil vi udforske de mange fordele ved ovenlysvinduer, give dig inspiration til, hvordan de kan forbedre dit hjem, og hvad du bør overveje, når du vælger den rette løsning til dit tag.
Overblik over indhold
Toggle
Få 3 gratis tilbud på ovenlysvinduer
Ønsker du gratis rådgivning og 3 tilbud på montering af ovenlysvinduer, anbefaler vi, at du udfylder formularen hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.
- Landsdækkende service med hurtigt svar
- +650.000 udførte opgaver med høj trustscore
- 100% uforpligtende med gratis rådgivning
Pris på et ovenlysvindue - hvad koster det at få monteret?
Ifølge vores erfaring, varierer prisen for et nyt ovenlysvindue typisk mellem 7.000 – 32.000 kr. kr. Prisen er inkl. moms og montering.
Det er naturligvis billigere at få udskiftet et eksisterende tagvindue. Skal der etableres et nyt hul i taget, kan du forvente en pris fra 25.000 kr. inkl. moms og opefter.
Prisen afhænger af en række faktorer såsom typen af ovenlysvindue, ruder, størrelser, antallet, tagets og tagkonstruktionens kompleksitet og hældning, valg af betjening såsom manuel, elektrisk eller solcelledrevet samt valget af den indvendige finish.
Det er muligt at eftermontere tagvinduer på alle tagtyper, men økonomisk og praktisk er det mest fordelagtigt at gøre det i forbindelse med større renoveringer eller ombygninger. F.eks. ved udskiftning til et nyt tag, større tagrenovering eller inddragelse af tagrum til beboelse.
For nye huse eller tilbygninger er det ideelt at inkludere tagvinduer i designfasen for både byggetekniske og arkitektoniske fordele.
Vores priser er blot vejledende. Ønsker du en nøjagtig pris, så kontakt en fagmand. De vil starte med en gratis undersøgelse af taget, drøfte dine ønsker og muligheder, hvorefter du får et uforpligtende tilbud.
Vi anbefaler dig altid at undersøge markedet for at finde det bedste tilbud. Det kan du gøre ved at udfylde formularen i artiklen.
Hvor er ovenlysvinduer velegnede?
Ovenlysvinduer er velegnede til forskellige typer af bygninger og tagkonstruktioner.
Ovenlysvinduer bruges i både nybyggeri og ved renoveringsprojekter, især i huse med udnyttet tagetage, hvor traditionelle vinduer ikke kan monteres. En tagkvist er her et alternativ til ovenlysvinduer, men også en noget dyrere løsning.
I etplanshuse kan tagvinduer effektivt bringe lys ind i de dybere dele af huset, hvor dagslys fra ydervæggenes vinduer kan være utilstrækkeligt, især i rum med lav loftshøjde eller små vinduer.
Typer af ovenlysvinduer
Du kan få de fleste typer af tagvinduer i standardproduktion. De har hver især med sine egne fordele og funktionalitet og kan kombineres som du har lyst.
Det er muligt at få et enkeltmonteret ovenlysvindue. Ønsker du endnu mere lys findes der 2i1 løsningen med ét fast vindue og ét der kan åbnes eller 3i1 hvor ét er fast og to kan åbnes.
Det er også muligt at designe dit eget vindue, hvis du har meget specifikke og unikke præferencer.
Det er muligt at få ovenlysvinduer til både skrå tage og flade tage med tagpap.
Vi gennemgår dem alle her, så du kan få inspiration til, hvilket et du skal vælge til dit hjem.
Ovenlysvinduer til skrå tage
Vippevindue
Vippevinduer er det klassiske valg af tagvinduer, da de er billige og praktiske.Vinduet er hængslet i midten og åbnes med en gribeliste øverst i vinduet. Det kan drejes næsten hele vejen rundt, hvilket gør det muligt at rengøre på ydersiden af ruden indefra rummet – uden at skulle gå på taget.
Vippevinduer fås med manuel, elektrisk eller solcelledrevet betjening.
Priser: Fra 7.000 kr. inkl. moms og montering
Tophængt vindue
Et tophængt ovenlysvindue er et populært valg. Disse giver et uforstyrret udsyn, da de åbner udad til 45°.De åbnes via et håndtag i bunden, og fungerer i princippet som en lem man kan træde ud af.
VELUX tophængte ovenlysvinduer kan også drejes 180°, så det er nemt at rengøre dem indefra.
Priser: Fra 9.000 kr. inkl. moms og montering
Tagtaltan
Den innovative tagaltan fra VELUX omdanner dit ovenlysvindue til en altan på få sekunder.Ved at åbne den øverste del af vindue til 45° får du en smuk panoramaudsigt fra førstesalen
Ønsker du en endnu mere rummelig altanfølelse skal du blot åbne underelementerne med en platform og et rækværk der folder sig ud og åbner for den fulde altanoplevelse.
Pris: Fra 50.000 kr. inkl. moms og montering
Tagterrasse
Med VELUX er det muligt at opgradere til en kombineret tagterrasse. Når tagterrassevinduerne er åbne, kan du gå udenfor, og når de er lukkede, giver de dig masser af dagslys.Hvis du vil have en smuk panoramaudsigt eller mere naturlig ventilation, kan du åbne den øverste del af tagterrassevinduet. Hvis du vil gå udenfor, skal du åbne både den øverste og nederste del for at lave en døråbning.
Pris: Fra 150.000 kr. inkl. moms og montering
Ovenlysvinduer til flade tage
Plant glas
Et fladtagsvindue med plant glas giver maksimalt dagslys og et pænt udtryk. Det er et godt alternativ for dem, der ikke ønsker traditionelle ovenlyskupler på taget af æstetiske årsager.Vinduet egner sig ikke til ældre flade tage uden taghældning og anbefales derfor til taghældninger på 2-15°.
Fås som fast vindue eller med elektrisk/solcelledrevet betjening.
Pris: Fra 7.000 kr. inkl. moms og montering
Buet glas
Et fladtagsvindue med buet glas sikrer et frit udsyn og at regnen ledes væk fra vinduet - selv på flade tage uden hældning. De er derfor velegnede til taghældninger på 0-15°.Indvendigt er glasset plant, så inde fra dit hjem kan man ikke se forskel på dette og vinduet med plant glas .
Kan fås som fast vindue, elektrisk eller solcelledrevet betjening.
Pris: Fra 9.000 kr. inkl. moms og montering
Ovenlyskuppel
Den traditionelle ovenlyskuppet er stadig populær på trods af de nye innovative løsningerKuplens overfladeareal er dog en smule mindre end fladtagsvinduer og derfor trænger der lidt mindre dagslys ind igennem. Desuden er lydreduktionen en smule mindre.
Toppen fås i en gennemsigtig eller opal-hvid variant. Kan fås som fast vindue eller fjernbetjent. Kuplens buede form gør at de er velegnede til taghældninger på 0-15°.
Pris: Fra 9.000 kr. inkl. moms og montering
Lystunnel til skrå og flade tage
En lystunnel er et godt alternativ til de mørke rum midt i hjemmet, hvor du normalt ikke har vinduer og hvor der er begrænset mulighed for montering af et tagvindue. Fx et lille badeværelse, en smal fordelingsgang eller garderoberum.
En ovenlystunnel går fra taget, og kanaliserer lyset udefra ind i rummet, via et rør ned igennem loftet.
De fås til både flade eller skrå tage, og du kan vælge mellem et fast eller fleksibelt rør, alt efter hvad der er nemmest at montere. Prisen er ikke meget højere end for et standard ovenlysvindue og starter typisk fra 20.000 kr. med montering.
Hvilken type tagvindue og mærke skal du vælge?
Vi anbefaler dig at gøre dit forarbejde. Brug lidt tid på, at forstå de forskellige modeller af ovenlysvinduer på markedet og vurder dine behov.
Der er mange kombinationsmuligheder med flere placeret enkeltvis i taget eller 2i1 samt 3-1 løsninger. Du skal desuden tage stilling til typen af ramme, rude, betjening og gardiner.
Danske VELUX er uden tvivl det mest kendte mærke, når snakken falder på ovenlysvinduer. Det er den førende producent med produkter af høj kvalitet og innovative løsninger.
Ønsker du et alternativ, så er der andre udenlandske højkvalitets producenter, såsom DAKEA og FAKRO, som bliver forhandlet i Danmark.
Tag en snak med din håndværker omkring mulighederne, det er ham som køber vinduerne ind og har erfaring at dele med dig.
I de næste afsnit vil vi guide dig til, hvilke overvejelser du selv kan gøre dig, så du er godt rustet til sparring med en fagmand omkring dine ønsker og muligheder.
Overvejelser ved valg af den rette ovenlysløsning
Lysindfald og placering af tagvinduer
Når det gælder placering af ovenlysvinduer så er der tre ting man skal være bevidst om.
Tagets hældning, orienteringen med verdenshjørnerne og de omgivende beplantninger og bygninger.
Tagets hældning påvirker, hvordan vinduerne skal monteres. Ved en lav hældning skal vinduerne placeres højere oppe for at sikre tilstrækkeligt lys.
Generelt får du mere lys ind, desto højere dine vinduer er placeret. Kvaliteten af lyset kommer derfor også an på, hvor højt til loftet der er i rummet.
Vær bevidst om, hvilken type af lysindfald du ønsker. Mere lys er er ikke nødvendigvis bedre, tænk over at lysindfaldet skal matche rummets aktivitetsniveau.
Høje eller højt placerede vinduer fordeler for eksempel lyset blødt jævnt og langt ind i rummet, imens mindre vinduer giver et mere direkte, hårdere og koncentreret lys omkring vinduet.
Når du vælger nye tagvinduer, skal du overveje, hvor lyset kommer fra og hvilken stemning du ønsker.
Nordvendte rum får ikke direkte sollys, men i stedet et nedtonet dagslys. Sydvendte rum nyder godt af varmt lys hele dagen, men kan kræve lysdæmpende løsninger midt på dagen.
Østvendte rum får morgenlyset, ideelt for morgenmennesker, mens vestvendte rum får det smukke aftenlys, især nyttigt i de sene eftermiddagstimer.
Vinduesstørrelse og glasareal
Tagvinduer fås i en lang række forskellige standardstørrelser både i bredde og højde.
Ovenlysvinduets bredde bestemmes af afstanden mellem spærene i tagkonstruktionen, hvor vinduet skal indbygges.
I huse med en tagkonstruktion af bjælkespær er montering af ovenlysvinduer relativt ukompliceret, da loftet følger spærhældningen.
For tage med gitterspærkonstruktioner kræver installationen en lysskakt, fordi loftet er vandret.
Lysskakten, som normalt er en trækonstruktion beklædt med gips, forbinder loftet med ovenlysvinduet og leder lys ned i rummet.
Denne skal også isoleres og forsynes med dampspærre som resten af loftet.
Størrelsen og placeringen af vinduet skal tage hensyn til både lysindfaldet i rummet og udsynet.
Ifølge bygningsreglementet BR18 skal en bolig være velbelyst og have et vinduesglasareal svarende til 10 % af rummets gulvareal. Er rummet derfor 20 m² bør glasarealet af ruderne i rummet derfor udgøre minimum 2 m².
Type af rude, funktioner og glasareal
Ruden på et tagvindue er typisk en energitermorude (kaldes også for lavenergirude), som fås med forskellige egenskaber og funktioner, ligesom facadevinduer. Her er isoleringen bedre end ved de traditionelle termoruder.
Ud over forbedret isolering kan disse ruder inkludere funktioner som støjdæmpning, hærdet glas, anti-dug og UV-filter.
Dette giver dig mulighed for at tilpasse vinduets egenskaber efter dine specifikke behov og præferencer,
Rammens materiale
De fleste standard vinduer har en ramme af træ, som enten er behandlet med klar lak, malet eller behandlet med vedligeholdelsesfri plastoverflade.
De har normalt en udvendig beklædning af aluminium, men det kan også være af zink eller kobber.
Gardiner og solafskærmning
Overvej indvendige gardiner til styring af lysindfald og udvendige solgardiner eller rulleskodder for varmebeskyttelse og
evt. mørklægning.
Betjening og funktionalitet
Tagvinduer fås typisk med både manuel, elektrisk eller solcelledrevet betjening.
Er dine ovenlysvinduer placeret højt uden for rækkevide, så vil det være praktisk at vælge fjernbetjent elektrisk åben og luk funktion. Det fås både som en el- eller solcelledrevet løsning.
Det er også muligt at kombinere den elektriske åbning og lukning med smart home styring, der gør det muligt at styre solafskærmningen og den udvendige markise, programmere udluftningen, regnsensoren og andre funktioner.
Regler og tilladelser
Normalt kræver montering af ovenlysvinduer ikke byggetilladelse, men der kan være undtagelser som servitutter eller lokalplaner, der påvirker dit projekt.
Desuden skal Bygningsreglementet naturligvis overholdes, herunder eventuelle krav om redningsåbninger i opholdsrum.
Få 3 gratis tilbud på ovenlysvinduer
Ønsker du gratis rådgivning og 3 tilbud på nye tagvinduer, anbefaler vi, at du udfylder formularen hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.
- Landsdækkende service med hurtigt svar
- +650.000 udførte opgaver med høj trustscore
- 100% uforpligtende med gratis rådgivning
Hvad synes du om vores guide?
Klik på antal stjerner for at bedømme den
Gennemsnitlig bedømmelse 5 / 5. Antal bedømmelser 1
Ingen bedømmelser endnu! Vær den første til at give feedback


