Rensning og maling af tag - Beregn pris & se dine muligheder
- Opdateret
- Byggesagkyndig Kuno Bonne
- Artiklen kan indeholde reklamer - Se mere
Tagmaling er en populær løsning for boligejere, der ønsker at give deres tag et æstetisk løft og forlænge dets visuelle levetid.
Det kan være en effektiv måde at opfriske udseendet på både betontage, eternittage og ståltage som Decra.
Det er dog vigtigt at huske, at tagmaling primært har en kosmetisk effekt og ikke forlænger tagets faktiske levetid.
Inden du vælger at male dit tag, bør det altid vurderes af en fagmand for at sikre, at det er i god stand og egnet til behandling.
I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan det foregår, hvilke tagtyper der kan males, priser, holdbarhed og gode råd til farvevalg.
Overblik over indhold
ToggleFå 3 gratis tilbud på maling af tag
Ønsker du gratis rådgivning og 3 tilbud på tagmling, anbefaler vi, at du udfylder formularen hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.
- Landsdækkende service med hurtigt svar
- +650.000 udførte opgaver med høj trustscore
- 100% uforpligtende med gratis rådgivning
Hvad koster det at få malet tag?
Vores erfaring er, at en tagmaling koster fra 125 kr. til 300 kr. pr. m². Prisen på rens og maling af tag varierer afhængigt af opgavens omfang, tagets areal, hældning, og kompleksitet. Nogle tagtyper er også dyrere at få malet end andre.
For et almindeligt et-plans parcelhus med et tagareal på 130 m² skal du forvente en pris på mellem 17.000-23.000 kr. inkl. moms. Det inkluderer typisk et eftersyn, rens, algebehandling og tagmaling – men ikke eventuelle reparationer af taget.
Prisoversigt for maling af tag per m2
Taghældning | Pris pr. m² |
---|---|
Under 30° | 125-200 kr. |
Over 30° | 200-300 kr. |
Beregn pris på maling af tag
Samlet pris: 0 kr.
Tagdækning.dk’s prisberegner er baseret på data fra flere firmaer i Danmark. Det er estimater med en usikkerhed på op til 30%. For at få de mest nøjagtige priser, kan du udfylde formularen for maling af tag hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.
Hvad afhænger prisen på rensning og maling af taget af?
Der er flere faktorer som påvirker prisen på tagmaling:
- Typen af tagbelægning: Det er ofte billigere at få malet betontage end eternittage, fordi betontagsten har en glattere og mere robust overflade, der kræver mindre forarbejde og behandling. Eternittage, især ældre med asbest, kan være mere porøse og skrøbelige, hvilket gør arbejdet mere tidskrævende og dyrere.
- Tagarealet: Større tage kræver mere tagmaling og arbejdskraft, hvilket øger prisen.
- Tagets form og kompleksitet: Har taget mange vinkler, skotrender, ovenlys, kviste eller gennembrydninger, kan det gøre projektet væsentligt dyrere end et almindeligt sadeltag.
- Taghældningen: Prisen stiger markant ved taghældninger over 30°, da arbejdet kræver ekstra sikkerhedsforanstaltninger som stillads eller lift.
- Beliggenheden: Hvor i landet du bor og hvor let det er at arbejde på grunden.
- Ejendommens højde: Højden fra jorden til taget spiller en rolle. Flere etager kræver nemlig et større stillads.
- Tagets tilstand: Er der skader på taget, vil det øge omkostningerne. Disse udbedres typisk efter aftale inden arbejdet begynder.
Hvordan foregår maling af tag?
Et typisk forløb for maling af et tag starter med et tageftersyn, hvor taget inspiceres og de skader der evt. må være på tagsten- eller plader udbedres.
Lofter afdækkes med plast for at forhindre skader ved vandindtrængen.
Herefter bliver taget renset, får algebehandling og kan afsluttes med grunder samt to lag tagmaling. Det er ikke alle tagtyper der egnet til maling og den optimale periode er fra april til september på grund af vejret.
Du kan læse mere om de 4 trin i processen herunder.
1) Tageftersyn
En tagmaling starter altid med en gennemgang af taget for revner, eller brud og de skader der evt. må være på tagsten- eller plader udbedres efter aftale.At få styr på skaderne i tide kan spare dig for endnu dyrere reparationer i fremtiden.
2) Tagrensning
Når først taget er gennemgået og efterspændt, foretages der en tagrens med en højtryksrenser eller rensekasse for at fjerne enhver form for snavs, alger, mos og løse partikler.Det er en hård behandling af taget, der efterlader tagets porer blottede og modtagelige for skadelig fugt
Det er årsagen til, at man altid efterbehandler taget med en algebehandling og eller en tagmaling, der lukker for porerne.
3) Algebehandling
Efter rensningen af taget, skylles det efter med vand. Herefter foretages en algebehandling af taget.Det udføres typisk fra jorden ved hjælp af en taglanse eller teleskoplanse, hvor et algemiddel sprøjtes på taget for at fjerne og modvirke algevækst.
Behandlingen anvender miljøgodkendte midler og følger retningslinjer for opsamling eller bortledning af spildevand for at beskytte miljøet. Du vil typisk kunne se tydelige forandringer på dit tag 2-3 uger efter.
4) Tagmaling
Før malerarbejdet afdækkes udluftninger, inddækninger og skotrender, samt områder inden for sprøjtestøvs rækkevidde med plast eller presenning.Herefter starter malerarbejdet. Typisk anvendes et lag grunder først, hvorefter der sprøjtemales to lag tagmaling. Kanter vil ofte blive taget med malerpensel eller en rulle.
Hele processen fra inspektion til maling tager typisk 2 dage. Malingen er et par uger om at tørre. Det er mest optimalt at få malet sit tag fra april til september, da vejret helst skal være tørt og ikke for koldt.
Hvor lang tid tager maling af tag?
Hele processen med maling af tag strækker sig typisk over to dage. Rengøring og klargøring tager normalt en dag, mens grundbehandling og selve malingen også udføres på en enkelt dag.
Efterfølgende skal man forvente, at malingen er et par uger om at tørre og hærde helt.
Kan det betale sig at male taget?
Tagmaling kan give dit gamle tag et friskere udseende og udskyde behovet for et dyrt tagskifte i flere år.
Det løfter husets æstetik og skaber en glat overflade, som gør det lettere for regn og sne at glide af.
Ofte indebærer processen også en imprægnering, der forhindrer fugt i at trænge ind i tagsten eller tagplader, hvilket gør det sværere for alger og andre vækster at få fodfæste.
Det er dog kun en god løsning, hvis taget er i rimelig stand.
Har tagkonstruktionen alvorlige skader, eller er tagsten og plader ødelagte, er maling ikke tilstrækkeligt. Derfor bør en fagmand altid gennemgå taget for at vurdere, om maling er en holdbar løsning, eller om det er nødvendigt med et nyt tag.
Vores anbefaling
Generelt frarådes det at male tage, der er over 40 år gamle, da det ofte vil være mere hensigtsmæssigt at skifte taget helt.
Tagrens og maling forlænger ikke tagets levetid
Overfladebehandlede tage som ståltage, eternittage og betontage påvirkes naturligt af vejr og vind, hvilket med tiden kan få deres farve og glans til at falme
Dette fører ofte til, at boligejere ønsker en opfriskning for at genskabe tagets oprindelige udseende.
Men selvom det kan give taget et æstetisk løft, har rens og maling ingen dokumenteret effekt på tagets levetid eller funktionalitet.
For de fleste overfladebehandlede tage er vedligeholdelse af overfladen ikke nødvendig for at bevare tagets holdbarhed.
En rens og maling kan være en god løsning, hvis taget er sundt, tæt og stadig har mange år tilbage, men det bør udelukkende ses som en kosmetisk forbedring.
Branchen anerkender generelt, at rensning og maling alene forbedrer udseendet og ikke styrker eller forlænger tagets levetid, uanset hvad enkelte firmaer måtte påstå.
Hvilke tagtyper kan males?
Ikke alle tage egner sig til at blive malet. Betontage (cementtagsten) er velegnede og opnår et flot og holdbart resultat.
Da cement ikke er vandtæt, forsegler maling overfladen og beskytter mod fugt. Med tiden slides malingen af vejr og alger, og genmaling anbefales efter 20-25 år.
Eternittage (bølgeplader) kan også males med gode resultater, især ældre plader med asbest.
Dog er visse typer af bølgeplader, som B5-plader og plader fra 1984-2001, ikke egnede, da de mangler holdbarhed og kan udskille salpeter. B6- og B7-plader med silikone er heller ikke velegnede, da malingen ikke binder.
Decra tage er en undtagelse blandt ståltage og kan males, da deres ru overflade sikrer god vedhæftning. Resultaterne er flotte og holdbare.
Tagbelægninger som almindelige ståltage, tegltage og skiffereternit anbefales ikke til maling, da de enten ikke binder malingen eller risikerer at tage skade under arbejdet.
Er du i tvivl, om dit tag kan males, så kontakt en fagmand for at få professionel rådgivning.
Vær ekstra opmærksom, hvis du har et eternittag med asbest
Hvis du overvejer at få renset et eternittag fra før 1988, skal du være opmærksom på, at det kan indeholde asbest.
Et asbesttag er ikke farligt, så længe det er intakt og forbliver urørt. Det er muligt at rense og male disse tage, men der er strenge regler og skal håndteres af professionelle fagfolk.
Mekanisk rensning af asbestholdige tage skal ske efter miljølovgivningen og med specielle maskiner, der forhindrer spredning af asbestfibre i luft og afløb.
Metoden kan dog være hård ved taget og skade dets tætningsmateriale og gøre pladerne utætte. Du bør derfor overveje tagets resterende levetid, før du beslutter dig for en rensning.
Mange firmaer maler desuden ikke længere tage med asbest.
Valg af farver til tagmaling
Farvevalget til tagmaling har stor betydning for både udseendet og vedligeholdelsen. Det anbefales at vælge en farve, der ligger tæt på tagets oprindelige nuance. Det giver et mere ensartet resultat og minimerer risikoen for, at små afskalninger med tiden afslører den gamle farve.
Hvis der vælges en helt ny farve, skal du være opmærksom på, at den oprindelige farve kan blive synlig ved underkanter og overlap efter 6-8 år..
Til tagmaling anvendes typisk en diffusionsåben, halvblank akrylmaling, der er vejrbestandig, lysægte og sikrer en alkalifast overflade. Dette sikrer en holdbar løsning, der kan modstå påvirkninger fra vind og vejr.
Det er vigtigt, at taget først grundes med en forankringsgrunder, som hjælper malingen med at hæfte og beskytter overfladen. Derefter påføres to lag maling for det bedste resultat.
Når det kommer til farvevalg, er der mange muligheder inden for de mest almindelige tagfarver, såsom sort, antracit og forskellige nuancer af rød og brun.
Specialfarver kan også vælges, hvis der er specifikke æstetiske behov. Populære farver inkluderer blandt andet klassisk sort, antracitgrå og teglrød, som passer godt til både eternit- og cementtage.
Visualisér dit tag med forskellige farver
Med Nowocoats konfigurator kan du uploade et billede af dit hus og se, hvordan det vil se ud med forskellige tagfarver.
Dette værktøj hjælper dig med at finde den farve, der passer bedst til dit hjem.
Sådan gør du:
- Sørg for at have et billede af dit hus i jpg-format på din computer.
- Klik på knappen for at åbne værktøjet.
- Brug en skærm, der er mindst 1260 pixels bred, for den bedste oplevelse.
- Følg vejledningen for at eksperimentere med farverne.
Med dette visualiseringsværktøj kan du nemt få et indtryk af, hvordan dit tag vil tage sig ud efter maling.
Hvor længe holder en tagmaling?
Holdbarheden af en tagmaling afhænger af både materialet og vedligeholdelsen. Generelt kan du forvente, at effekten holder 10-15 år.
For at forlænge holdbarheden anbefales det at vedligeholde taget med en årlig algebehandling.
Hvis du vælger et firma til opgaven, bør du være opmærksom på deres garanti. Seriøse firmaer tilbyder typisk 5-10 års garanti, men denne dækker som regel kun arbejdets kvalitet og eventuelle krakeleringer i malingen – ikke utætheder, der kan opstå senere.
Det er derfor vigtigt at sikre, at taget er i god stand, inden det males, for at opnå det bedste og mest holdbare resultat.
Få 3 gratis tilbud på din tagopgave
Ønsker du gratis rådgivning og 3 tilbud på din tagopgave, anbefaler vi, at du udfylder formularen hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.
- Landsdækkende service med hurtigt svar
- +650.000 udførte opgaver med høj trustscore
- 100% uforpligtende med gratis rådgivning