Tagaltan – Se priser, typer og regler før du bygger
- Opdateret
-
Byggesagkyndig
Kuno Bonne
- Artiklen kan indeholde reklamer - Se mere
Drømmer du om at åbne taget og træde ud på din egen tagaltan med frit udsyn til himlen? En tagaltan giver dig et unikt uderum øverst i boligen, masser af dagslys og en formidabel udsigt.
Det er ikke uden grund, at mange betragter tagaltanen som “altanernes Rolls-Royce”, da man har fri himmel over sig, optimal sol på altanen og ingen naboer på etagen ovenover.
Men hvad koster det egentlig at få etableret en tagaltan, hvilke muligheder og altantyper findes der, og hvad skal du være opmærksom på inden projektet går i gang?
I denne artikel får du svar på dine spørgsmål om tagaltan pris, et overblik over forskellige tagaltan-typer, samt vigtige regler og overvejelser du bør have styr på, før du realiserer drømmen om en altan i taget.
Få gratis rådgivning og 3 tilbud på tagaltan
Ønsker du gratis rådgivning og 3 uforpligtende tilbud på en ny tagaltan, anbefaler vi, at du udfylder formularen hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk. Gælder både parcelhusejere eller lejlighedsforeninger.
- Landsdækkende service med hurtigt svar
- +650.000 udførte opgaver med høj trustscore
- 100% uforpligtende med gratis rådgivning
Hvad koster en tagaltan?
Prisen på en tagaltan afhænger af en række faktorer, da hver løsning skal tilpasses den konkrete bygning og ønsker. En tagaltan er generelt dyrere end en traditionel facadealtan, fordi installationen er mere kompleks og tidskrævende.
Som tommelfingerregel ligger prisen for en tagaltan typisk i omegnen af 50.000 – 300.000 kr. (inkl. moms) for et færdigt projekt.
Denne højere omkostning skyldes bl.a., at der kræves flere arbejdstimer og specialtilpasninger under monteringen, ligesom taget skal ombygges og forstærkes for at integrere altanen.
Det brede prisspænd skyldes den markante forskel på, om du vælger en innovativ tagaltan fra VELUX eller Fakro, som på få sekunder forvandler et ovenlysvindue til en lille altan – eller en stor, specialtilpasset altan med vanskelige adgangsforhold.
Nedenfor ser du de aktuelle prisniveauer for de mest almindelige løsninger (inkl. moms og montering).
| Løsning | Totalpris | Hvad er med i prisen? |
|---|---|---|
| Tagaltan-vindue (mini-altan) - VELUX Cabrio® | Fra 50.000 kr. | Vindueselement med gelænder, inddækning og montering |
| Tagaltan-vindue (mini-altan) - FAKRO Galeria | Fra 50.000 kr. | Vindueselement, inddækning og tømrerarbejde |
| Kompakt tagaltan (ca. 1,5 × 3 m, indeliggende/let udhængende) | ≈ 150.000 kr. | Stålramme, altandør, tømrer- og blikarbejde, mindre stillads |
| Mellem til stor tagaltan (4-8 m², ofte udhængende) | ≈ 200.000 - 300.000 kr. | Skræddersyet stålkonstruktion, kranløft, fuld entreprise |
| Løsning | Totalpris |
|---|---|
| Tagaltan-vindue (mini-altan) - VELUX Cabrio® | Fra 50.000 kr. |
| Tagaltan-vindue (mini-altan) - FAKRO Galeria | Fra 50.000 kr. |
| Kompakt tagaltan (ca. 1,5 × 3 m, indeliggende/let udhængende) | ≈ 150.000 kr. |
| Mellem til stor tagaltan (4-8 m², ofte udhængende) | ≈ 200.000 - 300.000 kr. |
Mini-tagaltanerne fra Velux og Fakro er de billigste, hvor du får “stå-ud-i-taget”-oplevelsen fra ca. 50.000 kr.
En mindre, klassisk tagaltan lander omkring 150.000 kr.
En større, udkraget eller specialdesignet løsning ender typisk i spændet 200.000 – 300.000 kr.
Disse faktorer påvirker tagaltan prisen:
- Størrelse og design: En større tagaltan med plads til møbler kræver flere materialer og flere arbejdstimer, hvilket øger prisen. Kompleksitet i design (f.eks. speciallavet rækværk, unikke vinkler eller integrerede bænke) vil også gøre projektet dyrere.
- Type af tagaltan: Indeliggende tagaltaner, der ligger inden for tagfladen, kan have en anden prisstruktur end udhængende tagaltaner, der rager udenfor tagkanten. Udhængende konstruktioner kan kræve ekstra forstærkning og afstivning, hvilket kan øge omkostningerne.
- Tagkonstruktion og kvist: Bygningens eksisterende tagforhold spiller ind. Hvis der allerede er en kvist eller en egnet åbning, som kan udnyttes til altanen, kan det reducere prisen. Skal der derimod laves et helt nyt udbrud i taget, med omfattende tømrer- og murerarbejde, stiger omkostningerne tilsvarende.
- Materialer: Tagaltaner udføres som regel i stål for at sikre en stærk men let konstruktion. Valg af materialer til altanbunden og værn kan påvirke prisen – f.eks. er hærdet glasværn ofte dyrere end et simpelt stålværn, og en træbund i hårdttræ dyrere end en standard gitterbund.
- Adgangsforhold og antal altaner: Projekter i etageejendomme kan kræve stillads eller kran, hvilket øger prisen. Hvis flere altaner udføres samtidig (f.eks. flere lejligheder i ejendommen får altan), kan prisen pr. altan blive lavere, da håndværkerne kan arbejde mere effektivt på ét samlet projekt. Omvendt kan en enkeltstående tagaltan på 5. sal i en tæt byzone være relativt dyr pga. sværere adgang og bymæssige udfordringer.
- Byggetilladelse og rådgivning: Udgifter til arkitekttegninger, ingeniørberegninger og kommunens byggesagsgebyr bør medregnes. Typisk løber disse omkostninger op i 5.000 - 15.000 kr. alt efter projektets kompleksitet (herunder gebyrer, tegninger, statiske beregninger m.v.)
Prisen kan desuden variere efter landsdel. Eksempelvis ligger priserne ofte højere i Storkøbenhavn end tilsvarende projekter i Jylland eller på Fyn.
Husk også at indregne en buffer i budgettet til uforudsete udgifter – fx hvis tagkonstruktionen skal forstærkes ekstra, eller der skal laves forbedret vandisolering undervejs.
Hvad er en tagaltan, og hvorfor vælge en?
En tagaltan er populært sagt en altan i taget – altså en altan, der er integreret i bygningens tagkonstruktion frem for at være påbygget facaden.
Tagaltanen monteres typisk i et skråt tag og skaber en åbning fra øverste etage eller loftsrum ud til et lille terrasseareal. Det kan f.eks. være i en tagetage på en byejendom eller på et hus med udnyttet loft.
Fra boligens inderside ligner det en stor tagkvist med altandør, som giver adgang til det fri øverst oppe.
Tagaltanen kræver, at en del af tagfladen brydes op og bygges om til altan. Det er et mere indgribende indgreb end en almindelig facadealtan, da spær, tagbelægning og evt. loftsrum skal tilpasses den nye altanåbning.
Til gengæld opnår man et unikt uderum højt til vejrs med maksimal himmeludsigt og masser af lys. En tagaltan kan fylde rummet med dagslys og give panoramaudsigt over omgivelserne.
Samtidig udnyttes tagarealet optimalt, og boligen får tilført en eksklusiv kvalitet, som også kan øge værdien ved et salg.
Materialer
Tagaltaner udføres næsten altid i metal, typisk stål, da materialet er både stærkt, relativt let og formbart. En stålaltan belaster taget mindre end fx en betonløsning, og stål kan tilpasses præcist til tagets form.
Dermed kan konstruktionen laves robust uden at blive unødigt tung for bygningen. Overfladen kan fx galvaniseres eller males, så altanen kræver minimal vedligeholdelse og kan holde i mange år under vind og vejr.
Typer af tagaltaner: indeliggende vs. udhængende
Tagaltaner kan udformes på to hovedmåder: indeliggende (også kaldet indbygget eller tilbagetrukket tagaltan) og udhængende (også kaldet udkraget eller fremspringende tagaltan).
Forskellen ligger i, hvordan altanen placerer sig i forhold til tagfladen og facaden:
Indeliggende tagaltan
Her holdes altanens bund og yderkant inden for bygningens ydermure. Tagaltanen er altså bygget ind i tagkonstruktionen, så den ikke rager udenfor facadelinjen.
Denne type tagaltan kan minde om en lille tagterrasse, idet den er omgivet af tagflader eller kviste på siderne.
Set udefra vil en indeliggende altan ofte ligne en stor kvist – altanen er “skåret ud” af taget.
Fordelen er, at altanen ikke ændrer bygningens silhuet markant mod gaden.
Faktisk kræver mange kommuner, at tagaltaner mod gadesiden udføres som indeliggende, da de syner mindre.
Indeliggende løsninger integreres pænt i taget og kan være lettere at få godkendt i visse tilfælde. Til gengæld er det brugbare altanareal ofte lidt mindre end ved en udhængende altan, da en del af altanens gulv befinder sig inde i tagrummet.
Udhængende tagaltan
Her strækker altanens bund sig uden for tagfladens kant, typisk ud over tagrenden.
Det betyder, at altanen rager frem ligesom en almindelig facadealtan, blot på taget.
Fordelen ved en udhængende (udkraget) tagaltan er, at man kan få et større frirum. Altanen kan laves dybere og bredere, da den ikke er begrænset af tagets udskæring.
Mange foretrækker derfor en udhængende altan for at få mest mulig plads udendørs.
Ulempen er, at denne type konstruktion er mere synlig udefra og i nogle tilfælde sværere at få byggetilladelse til. Faktisk tillader flere kommuner slet ikke udhængende tagaltaner mod gadeniveau, og selv på en gårdside kan der stilles krav om, at udhænget ikke må være for stort.
En udkraget altan kræver desuden at den fæstnes solidt til tagets spær eller andre bærende dele, ofte med stålbjælker, hvilket gør projektet teknisk krævende og dyrt.
Det er værd at bemærke, at der kan være særlige krav for begge typer. I nogle tilfælde kan myndighederne kræve, at man bevarer en del af den oprindelige tagflade omkring altanen.
Det kan betyde, at selv en udhængende altan skal have en lille gangbro eller opkant – altså at altangulvet ikke flugter 100% med lejlighedens gulv, men måske ligger et trin oppe, så tagrende og murkrone ikke gennembrydes fuldstændigt.
På Frederiksberg stilles der f.eks. krav om, at udkragningen på en tagaltan mod gården skal være mindre end på de underliggende facadealtaner.
Disse restriktioner kan variere, så det er vigtigt at undersøge lokalplan og kommunale retningslinjer tidligt i forløbet.
Altan-vinduer som billigere alternativ
At bygge en fuld tagaltan er en omfattende affære, som både kræver byggetilladelse, en større ombygning af taget og en betragtelig investering.
For dem, der gerne vil lukke mere lys og luft ind i tagetagen og få lidt “altan-fornemmelse” uden det helt store indgreb, findes der heldigvis nogle smarte alternativer: tagaltan-vinduer fra firmaer som Velux og Fakro.
Disse produkter, kendt som f.eks. VELUX Cabrio® og FAKRO Galeria, er innovative ovenlysvinduer, der kan åbnes op og forvandles til en mini-altan.
Et tagaltan-vindue består grundlæggende af to dele: En øverste del, der åbner som et stort tophængt tagvindue, og en nederste del, der vipper op/ned og danner en lille brystning.
Når begge dele slås op, fremkommer en lille altan i tagfladen med indbygget gelænder på siderne.
Man kan altså fysisk træde ud i tagrummet og stå oprejst i åbningen. Når vinduet lukkes, forsvinder gelænderet og alt ser ud som et normalt ovenlysvindue – en elegant løsning.
Velux Cabrio tagaltan
Velux’ kendte tagaltan-vindue hedder Cabrio (model GDL). Det åbner på få sekunder og giver panoramaudsigt samt et ekstra pusterum i din bolig.
Øverste del åbner udad i 45°, nederste del folder op til lodret og skaber en lille balkon med integreret rækværk.
Indvendigt fremstår den som et hvidmalet vinduesparti med 3-lags energiruder.
En Velux Cabrio tagaltan kan monteres i skråtage med hældning ca. 35-53° og fås i forskellige bredder (typisk omkring 114 cm bred).
Prisen for selve produktet ligger typisk omkring 25.000 kr., og inklusive montering fås en Velux tagaltan-løsning fra ca. 50.000 kr. alt i alt.
Det er altså langt billigere og enklere end at konstruere en fuld tagaltan fra bunden. Til gengæld får man selvfølgelig kun ståplads for 1-2 personer og ingen egentlig gulvplads udenfor – men følelsen af at kunne “træde ud” i det fri er der stadig.
Fakro Galeria tagaltan
En lignende løsning tilbydes af Fakro under navnet Galeria. Konceptet er det samme: et stort tagvindue, der kan åbnes op til en lille altan.
Fakro fremhæver, at Galeria-vinduet er “det perfekte alternativ til en kvist eller en altan, men mere enkelt og langt billigere”.
Designet er brugervenligt med gelændere, der automatisk folder ud med vinduet og forsvinder ind i rammen, når man lukker.
Fakro Galeria kan monteres i tage med 40-55° hældning. Prisen for selve Fakro-vinduet ligger også i størrelsesordenen 15.000-20.000 kr. afhængig af størrelse og model (f.eks. P2 vs. P5 variant), og med montering vil totalprisen typisk være fra 50.000 kr.
Begge ovennævnte tagaltan-vinduer kræver stadig professionel montering af en tømrer for at sikre tæt inddækning og korrekt integration i taget.
Men byggetilladelse er som udgangspunkt ikke lige så omfattende, fordi man ikke etablerer en egentlig altanplatform uden på bygningen. Ofte vil udskiftning af et eksisterende stort ovenlysvindue til et altan-vindue kunne ske relativt smertefrit.
Hvis du har et mindre budget eller bor et sted, hvor en traditionel tagaltan ikke kan lade sig gøre, kan Velux Cabrio eller Fakro Galeria være en genial løsning for at få lys, luft og lidt altanliv ind i boligen.
Alternative løsninger til tagaltan
En fuld tagaltan er ikke altid mulig – budget, lokalplan eller statik kan spænde ben. Heldigvis findes der tre stærke alternativer: altankvist, fransk altan og mansardaltan.
Altankvisten ligger inde i tagfladen og giver et lille, læfyldt uderum. Den franske altan er en fuldhøj dør med værn; masser af lys og luft, men ingen gulvplads.
Mansardaltanen placeres i mansardetagen og fungerer som en facadealtan øverst på huset. Fælles for dem er mere dagslys og bedre udluftning – og med altankvist og mansardaltan får du også reel opholdsplads.
Herunder gennemgår vi fordele, ulemper og hvornår hver løsning er den rigtige.
Mansardaltan
Hvis din bygning har en høj brystning eller en mansardtag-konstruktion, kan en alternativ løsning være en mansardaltan.
En mansardaltan ligner en almindelig altan monteret på øverste etage af bygningen, hvor altandøren bryder gennem murkronen i toppen af facaden.
Forskellen på en tagaltan og en mansardaltan er, at mansardaltanen ikke er integreret oppe i selve tagkonstruktionen, men derimod fastgjort i murværket (ofte via udvekslinger i øverste etageadskillelse) lige under tagskægget.
Fordelen ved mansardaltanen er, at man som regel kan have gulvniveau plant med indendørsgulvet (ingen trin), da den monteres ved gulvet på kvistens bund. Det kan gøre den nemmere at udføre rent konstruktionsmæssigt.
Ulempen er, at man skal fjerne en del af gesimsen/murværket øverst på bygningen for at etablere altanen, hvilket ofte er svært at få tilladelse til i ældre ejendomme.
Mansardaltaner er altså en slags mellemting – de regnes typisk som facadealtaner, ikke tagaltaner, i byggesagsbehandlingen. Har man mulighed for en mansardaltan, kan det være en god løsning, men ofte vil en indeliggende tagaltan være det, myndighederne foretrækker på klassiske byhuse.
Altankvist - lille uderum integreret i taget
En altankvist er en udbygning af taget med altandør og et lille repos inden for tagfladen. Du får et rigtigt, men kompakt udeareal med læ fra tagfladerne.
Løsningen passer godt i huse med eksisterende kviste eller i områder, hvor udhængende altaner ikke tillades mod gaden.
Fordelen er et egentlig opholdsareal, bedre rumhøjde inde og et udtryk, der ofte glider lettere igennem i bevaringsværdige miljøer.
Ulempen er begrænset plads og et større indgreb i spær og inddækninger end ved en fransk altan. Byggetilladelse er påkrævet, og der gælder almindelige krav til rækværk, afvanding og tæthed.
Fransk altan (dørkvist) – maksimal luft, minimal konstruktion
En fransk altan er en fuldhøj dør i gavl eller kvist med værn foran – uden altanplads.
Den åbner rummet, giver lys og god udluftning, men ingen egentlig opholdsflade. Den er typisk den enkleste og billigste vej til “altan-fornemmelsen”, fordi vægt og indgreb i tagkonstruktionen er begrænset.
Den kræver stadig byggetilladelse i etageejendomme og skal opfylde krav til værnhøjde og sikkerhed. Velegnet, når budgettet er stramt, lokalplanen er stram, eller statikken gør en altankvist/tagaltan vanskelig.
Hvad skal du vælge?
Vil du kunne sidde ude, så vælg altankvist (eller en egentlig tagaltan). Vil du primært have lys og luft til lav kompleksitet, så vælg fransk altan (eller altanvinduer integreret i ovenlysvinduer).
Har du stramme lokalplaner mod gadesiden, glider altankvist eller fransk altan ofte lettere igennem end udhængende løsninger. Har du stramt budget, er fransk altan og altan-vinduer typisk billigst, altankvist ligger midt imellem, og en fuld tagaltan er dyrest.
Processen fra idé til færdig tagaltan
At gå fra drøm til virkelighed med en tagaltan kræver planlægning og tålmodighed. Her gennemgår vi kort processen og de vigtigste skridt fra den første idé til altanen står færdig:
1) Forberedelse og indledende undersøgelser
Start med at vurdere dine muligheder og behov. Kig på loftsrummet, er der plads og højde nok til en altandør? Hvordan er taghældningen og konstruktionen?
Tal gerne med en bygningskyndig eller altanspecialist tidligt i forløbet. Hvis du bor i en ejer- eller andelslejlighed, skal du også lufte idéen for bestyrelsen og evt. dine medejere/naboer for at sikre opbakning.
I enfamiliehuse bør du tjekke lokalplanen for området og evt. deklarationer, der kan påvirke mulighederne.
2) Idéfasen og skitser
Få lavet nogle skitser eller visualiseringer af, hvordan en tagaltan kunne se ud på din bygning. Her kan en arkitekt eller altanfirma hjælpe.
Det handler om at beslutte placering (f.eks. midt på taget eller mellem to kviste), størrelse på altanen, og om det skal være en indeliggende eller udhængende løsning.
Samtidig skal man overveje adgangen indefra – skal der laves en ny døråbning, eller kan et eksisterende vindue laves om til altandør?
En professionel kan også vurdere, om tagets spær skal forstærkes, og hvor det er mest hensigtsmæssigt at lave udskæringen mellem spærene.
3) Tilbud og valg af leverandør
Kontakt flere specialiserede firmaer for at få tilbud på opgaven. Nogle altanfirmaer har erfaring med tagaltaner, mens andre generelle tømrer-/tagfirmaer også kan udføre arbejdet.
Ved at indhente fx 3 forskellige tilbud får du både en prisindikering og indblik i forskellige løsningsforslag. Gennemgå tilbuddene nøje – inkluderer de alt (stålaltan, altandør, inddækninger, evt. kranleje, oprydning, mv.)?
Det kan være en fordel at vælge en totalentreprenør, der koordinerer både tømrer, murer, smed osv., så du ikke selv skal stå for styring af flere faggrupper.
4) Byggetilladelse
Inden der må bygges, skal der foreligge en godkendt byggetilladelse fra kommunen. Det ansøges der om via Byg & Miljø portalen eller direkte til kommunen, typisk af din entreprenør eller rådgiver på dine vegne.
Ansøgningen skal som minimum indeholde tegninger af den påtænkte altan (plan, snit og facadetegning der viser altanens udformning), en statisk beregning eller redegørelse for konstruktionen, samt beskrivelse af materialer og udseende.
Selve behandlingstiden varierer fra kommune til kommune, men forvent omkring 8-12 ugers sagsbehandlingstid i mange tilfælde – så vær ude i god tid. Kommunen vil vurdere projektet ift. bygningsreglementet og lokalplanen.
I en etageejendom skal du som nævnt også have foreningens accept og evt. generalforsamlingens godkendelse på plads, inden ansøgningen sendes (mere om regler nedenfor). Når byggetilladelsen foreligger, kan projektet for alvor skydes i gang.
5) Udførelse af byggeriet
Inden byggeholdet går i gang, opsættes der som regel stillads op til taget for at lette arbejdet og af sikkerhedshensyn. Herefter vil håndværkerne skære hul i taget det planlagte sted.
Tagsten eller tagbelægning fjernes, og der laves en udveksling i spærkonstruktionen (dvs. nogle spær skæres over og nye tværgående bjælker monteres for at skabe en åbning).
Hvis der skal etableres en ny kvist eller altanbunden i stål, monteres denne nu. For en større tagaltan vil smeden levere en stålramme, som kranes på plads og fastgøres til de bærende dele af tagkonstruktionen.
Tømrerne sørger for at integrere altanen med den eksisterende tagkonstruktion – inkl. at montere en altandør (eller dobbeltdør) i åbningen ind til boligen. Rundt om altanen etableres der inddækninger (blikarbejde) som sikrer, at overgangen mellem altan og tag er vandtæt. Dette trin er meget vigtigt for at undgå fremtidige lækager.
Indvendigt skal der måske laves lidt afsluttende arbejde – fx gipsbeklædning rundt om den nye døråbning, malerarbejde osv. Udvendigt monteres altanens rækværk, hvis det ikke allerede er en del af altanmodulet.
Alt efter altanens kompleksitet tager selve byggefasen typisk et par uger til en måneds tid. For et projekt i en etageejendom kan der gå længere tid, især hvis flere altaner bygges i forlængelse af hinanden.
6)Afslutning og ibrugtagning
Når altanen er færdigmonteret, skal kommunen ofte foretage en slutftersyn eller have indsendt dokumentation for, at altanen er bygget i henhold til tilladelsen. Dette kan f.eks. indebære fotos og evt. en erklæring fra en byggesagkyndig.
Når altanen er godkendt og klar, kan du endelig indrette den og tage den i brug.
Fra idéens spire til færdig altan skal du regne med, at der godt kan gå ½-1 år, når man medregner designfase, ventetid på tilladelser og selve byggeprocessen.
Til gengæld får du et unikt uderum, der højst sandsynligt vil føles som alle pengene og besværet værd, når du først sidder deroppe og kigger ud over omgivelserne.
Regler og byggetilladelse for tagaltaner
En tagaltan kræver altid byggetilladelse. Ansøgningen går via Byg & Miljø, og kommunen vurderer projektet efter Bygningsreglementet, lokalplaner og eventuelle servitutter. Afgørelsen handler både om teknik og om, hvordan løsningen passer til husets arkitektur.
Bor du i en ejer- eller andelsforening, skal projektet først godkendes internt – typisk af bestyrelsen og på en generalforsamling. I lejeboliger kræves udlejers skriftlige samtykke. I parcelhuse er nabosamtykke sjældent påkrævet, men kommunen kan sende sagen i nabohøring, hvis altanen kan påvirke naboernes indblik eller lysforhold.
Lokalplanen sætter ofte den praktiske ramme. I mange byområder må tagaltaner kun placeres mod gården og udføres som indeliggende, så de påvirker gadefacaden mindst muligt. Kommunen kan stille krav til materialer, farver, værn og størrelse – og du må være indstillet på justeringer undervejs for at få tilladelsen i hus.
Teknisk skal tagaltanen opfylde bygningsreglementets sikkerhedskrav. Rækværket skal som minimum være 1,0 meter højt, og åbninger i værnet må højst være 89 mm. Konstruktionen dimensioneres typisk til 2-3 kN/m² nyttelast plus vind- og snelast.
En ingeniør dokumenterer bæreevne og eventuelle forstærkninger af spær og inddækninger. Løsningen må ikke forringe brandforhold, og en tagaltan fungerer som udgangspunkt ikke som flugtvej.
I bykommuner som København og Frederiksberg findes særskilte altanretningslinjer. Her prioriteres en rolig og harmonisk facade, og tagaltaner tillades oftest kun mod gården.
Krav om linjeføring kan gælde, men der gives jævnligt dispensation for tagaltaner, fordi de konstruktivt ikke altid kan placeres over underliggende altaner. Tjek gerne, om der allerede er godkendte tagaltaner i nabolaget – præcedens gør processen lettere.
Det kan betale sig at få hjælp af en arkitekt/ingeniør eller et altanfirma med myndighedserfaring. De kender kravene, kan udforme tegningsmaterialet korrekt og føre dialogen med kommunen, så din sag glider hurtigere gennem systemet.
Få 3 gratis tilbud på tagaltan
Som det fremgår, er en tagaltan et større projekt – både praktisk og økonomisk. Derfor kan det betale sig at gøre sit hjemmearbejde og indhente flere tilbud, før man beslutter sig for en leverandør.
Vi anbefaler altid at kontakte mindst tre forskellige firmaer for at få 3 tilbud på opgaven. På den måde kan du sammenligne priser, tidsplaner og ikke mindst de løsninger, de foreslår, inden du træffer dit valg.
Når du indhenter tilbud, så sørg for at beskrive dit projekt så præcist som muligt: Ønsket størrelse og type tagaltan, hvilket materiale rækværket skal være i, om der er let adgang til taget, og om tilbuddet skal inkludere alt (altandør, maling, oprydning etc.). Jo mere detaljeret beskrivelse, jo mere præcise tilbud får du tilbage.
Gratis rådgivning: Mange altanfirmaer tilbyder at komme ud på et gratis konsulentbesøg, hvor de besigtiger din ejendom og kommer med rådgivning om mulighederne. Dette kan være utroligt værdifuldt, især hvis du er i tvivl om hvad der kan lade sig gøre. Tag gerne imod sådan et møde fra et par forskellige leverandører – det giver dig både ideer og en fornemmelse af deres ekspertise.
Tilbudsprocessen er uforpligtende, så benyt dig af den. Det kan fx gøres via en tilbudstjeneste som 3byggetilbud.dk, hvor du med ét klik kan sende din opgave i udbud og få tre tilbud retur fra kvalificerede firmaer. Disse tjenester er gratis at bruge og sikrer hurtig kontakt.
Alternativt kan du selv researche lokale firmaer med erfaring i tagaltaner og kontakte dem enkeltvis. Når du har modtaget dine tilbud, så læs dem grundigt igennem. Stil spørgsmål, hvis noget er uklart, og prøv eventuelt at forhandle en smule – nogle gange kan man få inkluderet ekstra ydelser eller en skarpere pris, hvis man har konkurrerende tilbud at henvise til.
Vigtigst af alt: vælg et kompetent og erfaren firma, der har lavet tagaltaner før. Kig efter referencer eller cases på tagaltaner, de har udført. Kvalitet og tryghed i processen er mindst lige så vigtigt som prisen, når det gælder så stor en investering i din bolig.
Med de rette eksperter på opgaven og grundig sammenligning af tilbud er du godt på vej mod at få den optimale tagaltan-løsning – til den bedste pris. Rigtig god fornøjelse med projektet!
Få 3 gratis tilbud på tagdækning
Ønsker du gratis rådgivning og 3 tilbud på din tagopgave, anbefaler vi, at du udfylder formularen hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.
- Landsdækkende service med hurtigt svar
- +650.000 udførte opgaver med høj trustscore
- 100% uforpligtende med gratis rådgivning
