Nyt tag med spær - Se priser og typer af tagspær
- Opdateret
-
Byggesagkyndig
Kuno Bonne
- Artiklen kan indeholde reklamer - Se mere
Et stærkt tag begynder med en solid spærkonstruktion. Når du planlægger en større tagrenovering, tænker du måske først på tagsten, tegl eller tagpap. Men selve fundamentet for taget er dine tagspær.
Spærene fungerer som tagets skelet og fordeler vægten af belægning, sne og vindtryk sikkert ned på husets ydervægge. Derfor er det afgørende, at de har den rigtige størrelse og styrke. I værste fald kan et forkert dimensioneret eller beskadiget spær føre til alvorlige konstruktionsproblemer.
Du skal især være opmærksom på spærene, hvis du opdager råd, eller hvis du overvejer at skifte fra et let tag som eternit til et tungt tegltag.
Det samme gælder, hvis du ønsker loft til kip eller vil udnytte loftet til ekstra boligkvadratmeter. I disse situationer er det nødvendigt at vurdere, om spærene kan klare belastningen, eller om de skal udskiftes eller forstærkes.
I denne artikel får du klar besked om, hvad tagspær er, hvorfor de er vigtige, hvilke typer der findes, hvad et nyt tag med spær koster, samt praktiske råd til dimensionering, vedligeholdelse og forberedelse af dit projekt.
Få 3 gratis tilbud på et nyt tag med spær
Ønsker du gratis rådgivning og 3 tilbud på montering af nyt tag med spær, anbefaler vi, at du udfylder formularen hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.
- Landsdækkende service med hurtigt svar
- +650.000 udførte opgaver med høj trustscore
- 100% uforpligtende med gratis rådgivning
Hvad er spær?
Tagspær er de bærende bjælker, der udgør tagets skelet og giver det både form og stabilitet. De er skråtstillet og fordeler tagets vægt sikkert ned til husets vægge og fundament.
Spærene skal kunne klare belastningen fra tagbelægningen, uanset om det er tunge teglsten eller lettere materialer som eternit eller tagplader.
Derudover skal de modstå belastninger fra vind og sne uden at bøje eller at blive deforme.
Korrekt dimensionerede og monterede spær er afgørende for et solidt og holdbart tag.
Hvis spærene ikke er stærke nok, eller hvis de bliver angrebet af fugt, råd eller svamp, risikerer man, at taget bliver ustabilt eller endda kollapser. Derfor er det vigtigt at vælge den rigtige type spær fra starten og sikre, at de monteres korrekt.
Valget af spærtype påvirker også mulighederne for at udnytte loftsrummet. Visse spærtyper giver mulighed for at indrette tagetagen til beboelse eller skabe åbne rum med loft til kip, mens andre typer er bedst egnet til lofter, som ikke skal bruges.
Spærvalget bestemmer også, hvor stejl taghældningen kan være, og har dermed stor betydning for husets endelige udseende.
Hvad koster et nyt tag med spær?
Et realistisk budget for en gennemsnitlig tagudskiftning (med nye spær og nyt tag) vil ofte ligge i størrelsesordenen 1.700-2.800 kr. pr. m² alt inklusive, afhængigt af valg og forhold.
Prisen for nye tagspær afhænger af flere forhold ud over materialevalg. Tagets hældning og kompleksitet spiller en stor rolle – jo flere vinkler, kviste og ovenlysvinduer, desto mere arbejde kræver det at tilpasse spærene.
Arbejdsløn varierer også afhængigt af, hvor i landet projektet udføres. Derudover kan adgangsforhold og behovet for stillads eller kran påvirke prisen, især hvis det er nødvendigt at løfte spærene på plads.
Mange vælger også at få lavet ekstraarbejder, som nye tagrender eller isolering, når taget alligevel skal skiftes, og det øger naturligt prisen.
De fleste vælger færdigfremstillede spær, som produceres præcist på fabrik og hurtigt kan monteres.
Priserne på færdige spær afhænger af typen – fx koster gitterspær ca 1.100 kr. pr. stk., mens hanebåndsspær ligger tættere på 2.000 kr. pr. stk.
Ved specialløsninger eller unikke tagkonstruktioner kan det være nødvendigt at få spærene bygget manuelt på stedet, men det er som regel dyrere og mere tidskrævende. Færdigspær gør det muligt at få taget hurtigt lukket igen, ofte på én dag.
En konkret pris kan altså ikke angives uden at kende detaljerne og omfanget. Det kræver at du indhenter tilbud og få tagdækkere ud til en nærmere besigtigelse.
Hvornår bør tagspær udskiftes?
Tagspær holder normalt lige så længe som selve huset, hvis de er godt beskyttet mod fugt og råd. Der findes dog situationer, hvor du skal overveje at få spærene udskiftet eller forstærket.
Typisk er det nødvendigt at skifte spær, hvis du opdager tydelige tegn på råd, svamp eller insektangreb. Rådne eller svækkede spær kan give alvorlige skader på taget og husets øvrige konstruktion. Tegn på dette kan være mørke fugtpletter, muglugt eller træ, som føles blødt og smuldrende.
Det kan også være aktuelt at udskifte spærene, hvis du ønsker at ændre tagets konstruktion, f.eks. ved at skifte fra et let tag som eternit eller tagpap til et tungere tegltag. Tungere tagbelægning kræver kraftigere spær, og derfor skal konstruktionen enten forstærkes eller udskiftes helt.
Ønsker du at indrette loftsrummet til beboelse eller skabe loft til kip, kræver det ofte ændringer i spærkonstruktionen. Her kan eksisterende spær blive fjernet eller ombygget, og nye kraftigere spær monteres for at sikre tagets stabilitet.
Hvis du er usikker på spærrenes tilstand eller styrke, bør du få foretaget en professionel vurdering af en tømrer eller bygningsrådgiver, inden du starter projektet.
Hvilke spær typer findes der?
Der eksisterer flere forskellige spærtyper, som hver har deres karakteristika og anvendelsesområder. Valget af spærtype afhænger bl.a. af, om man ønsker loftsrum/beboelse, hvilken taghældning man sigter efter, samt spændvidden (husets bredde).
Her gennemgås de mest almindelige typer: gitterspær, hanebåndsspær, saksespær og bjælkespær – samt hvad de hver især egner sig til.
Gitterspær (trekantspær)
Gitterspær er en af de mest anvendte spærtyper i moderne byggeri, især til huse uden udnyttet loft.
Et gitterspær består af en trekantet ramme med indvendige trækstænger/diagonaler, der danner et gitterværk.
Denne konstruktion er selvbærende fra ydervæg til ydervæg. Gitterspærene hviler kun på husets ydermure og kræver ingen understøttelse af skillevægge eller søjler.
Gitterspær giver stor konstruktionsfrihed, fordi de kan laves i mange hældninger (typisk ca. 15°-50° taghældning) og spænde over ret store bredder (ofte op til ~20 meter).
Ulempen ved gitterspær er, at det tætte gitter af træstykker fylder loftrummet, så man ikke kan udnytte loftet til ophold eller opbevaring. Der er ganske enkelt ikke gulvplads pga. de mange diagonaler. Mange 1-plans parcelhuse fra 1960’erne har lave gitterspær med ~20-25° hældning, hvor der ikke er ståhøjde på loftet.
Det er dog muligt at ændre gitterspær-konstruktioner til loft til kip, hvis man ønsker loftet åbnet op, men det kræver indgreb og forstærkninger, da man fjerner den vandrette loftsbjælke.
Generelt anvendes gitterspær, hvor man ikke har brug for loftsrum, og de er kendt for at være en økonomisk fordelagtig løsning (lav pris pr. spær og hurtig montering).
Hanebåndsspær (A-spær)
Hanebåndsspær kaldes populært A-spær fordi formen ligner et A. Denne type har en vandret bjælke højt oppe mellem de skrå spær – selve hanebåndet – som afstiver spærene mod hinanden.
Hanebåndsspær bruges typisk, når man ønsker at udnytte tagetagen til beboelse eller opbevaring.
Konstruktionen giver et forholdsvis frit og højt loftsrum under tagryggen, da hanebåndet placeres et stykke nede fra toppen.
Taghældningen er som regel stejlere for hanebåndsspær end for gitterspær – ofte omkring 35°-55°.
Spærene kan her typisk spænde ca. 6-7 m frit mellem ydermurene uden understøtning (bredden af almindelige huse). Fordelen er, at loftsrummet bliver rummeligt nok til at indrette værelser eller lignende.
Mange ældre huse (f.eks. villaer fra før 1960) har hanebåndsspær med 40-45° taghældning og udnyttet loft. Hanebåndet begrænser dog rumhøjden midt på loftet, så det skal placeres tilstrækkeligt højt til at man kan gå under det.
I nogle tilfælde kan man forstærke konstruktionen og fjerne hanebåndet for at få loft til kip, men det kræver beregninger og typisk montering af en kraftig bjælke i kip (kipbjælke) for at overtage hanebåndets rolle.
Hanebåndsspær laves i dag ofte også som præfabrikerede enheder, leveret med færdigt bjælkelag/tagfod og eventuelt skunkstolper, hvis der skal være små lodrette vægge i siderne af loftsrummet.
Visuelt kan fritliggende hanebånd også give karakter – nogle lader dem stå synlige i det færdige rum som en del af loftets udseende (eventuelt malet eller i råt træ).
Saksespær
Saksespær (også kaldet saksedrager) ligner i opbygning gitterspær, men med den vigtige forskel, at spærfoden (den nederste ramme) ikke er vandret, men skråner opad mod midten – som en saks der er åbnet halvt.
Indvendigt danner saksespær dermed et skråt loft, der følger taghældningen delvist. Man får større fri rumhøjde i midten end med gitterspær, men der er stadig ikke et egentligt loftrum til ophold (loftet følger underside af spærene).
Saksespær er nyttige, hvis man ønsker loft til kip eller højere loftshøjde i et hus, men hvor normale hanebåndsspær ikke kan bruges (fx hvis husets spændvidde er større, eller man vil undgå hanebånd).
Taghældningen for saksespær ligger typisk omkring 20°-45°, og det indvendige loft får da en hældning der er cirka 10-15° mindre end tagets hældning. Det vil sige, hvis taget er fx 30°, vil loftet under saksespær måske hælde ~15-20°.
Spærene kan laves relativt brede – op til ca. 12-17 m spænd alt efter konstruktion. Man ser saksespær anvendt i huse, hvor man ønsker noget af den rumfornemmelse, et kip-loft giver, men hvor der alligevel skal være en lille loftshældning.
Saksespær er også velegnede i bygninger med halvvalm eller valmtag (tagflader der skråner til alle sider), da den indvendige saksekonstruktion kan tilpasses disse tagformer.
Prisen for saksespær er lidt højere end gitterspær pga. ekstra træ og vinkler, men de er stadig rimeligt enkle at fabrikere og montere.
Bjælkespær (fladtags- eller kipspær)
Bjælkespær er i princippet en tagkonstruktion bestående af relativt kraftige bjælker uden trekantsform.
Ofte indgår en kiprem (en gennemgående ås/bjælke langs tagryggen) som øverste støttepunkt for spærene, mens spærenderne hviler på en spærfod/bundrem ved tagfoden.
Bjælkespær adskiller sig fra ovenstående typer ved ikke at danne en trekant; de bruges især i to situationer: flade tage og åbne loftskonstruktioner.
Ved fladt tag (eller meget lav taghældning, fx < 10°) kan man have bjælker der spænder fra væg til væg uden at danne en trekant. Disse bjælker fungerer både som loftsbjælker indvendigt og tagunderlag udvendigt.
Bjælkespær til flade tage dimensioneres typisk kraftigere, da de skal bære tagkonstruktionen over en lang spændvidde uden støtte på midten (medmindre man har indvendige søjler eller bærende skillevægge).
De kan fremstilles som massive træbjælker, eller som moderne I-bjælker/Posi-Joist, alt efter spænd og belastning. Bjælkespær egner sig til carporte, udestuer og nyere huse med flade eller ensidige taghældninger. I praksis kan man se bjælkespær som et bjælkelag, der fungerer som spær.
I forbindelse med loft til kip i et hus bruges bjælkespær også ofte. Her vil man have åben rum til kip uden vandrette hanebånd, og løsningen er at montere en kraftig bjælke i tagryggen (kiprem), som understøttes af nogle få lodrette stolper eller skillevægge, og så have bjælkespær fra kipremmen og ned til ydervæggene.
På den måde får man en åben katedralagtig loftkonstruktion. Bjælkespær kan således skabe en meget rummelig loftsoplevelse, men kræver grundige beregninger, da al belastning skal bæres af kipåsen og føres korrekt ned.
Bjælkespær anvendes som nævnt primært i fladtagsløsninger (eller meget svag hældning) samt ved specielle arkitektoniske ønsker om åbent rum. De er konstruktivt mere udfordrende ved lange spænd (kræver ofte flere understøtninger under kipbjælken ved større huse) og ses derfor oftest i relativt små eller specialiserede bygninger.
Andre typer af spær
Der findes også andre spærtyper som f.eks. halvspær/halvbåndsspær til ensidige tage, mansardspær til mansardtag (to-delte hældninger) og trempelspær til huse med lodrette trempler/knævægge for ekstra loftshøjde. Disse er dog mere specialiserede. Fx anvendes halvbåndsspær til tage med ensidigt fald (pulpettag) og kan spænde ca. 3-12 m ved 10-45° taghældning.
Trempelspær bruges mest i ældre villaer/landhuse for at hæve tagfladen og give bedre plads på 1. sal.
Mansardspær kombinerer elementer fra flere typer for at lave en knækket taghældning. I denne artikel holder vi fokus på de fire hovedtyper, som de fleste private tagprojekter involverer.
Tagspær dimensioner
Når tagspær skal dimensioneres, handler det om at finde den rette størrelse, afstand og styrke, så taget kan bære både tagbelægning, sne og vind.
Dimensioneringen tager udgangspunkt i flere faktorer som tagets spændvidde (afstanden mellem ydervæggene), taghældning, materialernes vægt, sne- og vindlast.
Jo tungere tag og større spændvidde, desto kraftigere spær er der brug for. Eksempelvis kræver et tungt tegltag kraftigere spær end et let tag af tagpap eller stålplader.
Typiske spærdimensioner i danske parcelhuse er 45×145 mm, 45×170 mm eller 45×195 mm, afhængigt af spændvidden.
Afstanden mellem spærene er normalt omkring 1 meter, men kan variere lidt efter tagpladernes mål.
Hvis man øger afstanden mellem spærene, skal hver spær være tilsvarende stærkere for at bære taget.
Det anbefales altid, at du lader en ingeniør eller spærproducent beregne dimensionerne, da det er afgørende for tagets sikkerhed. Du bør aldrig selv prøve at vurdere eller gætte dig frem til spærenes dimensioner.
Der findes hjælpemidler som spændviddetabeller fra spærfabrikkerne, der angiver hvad en given spærdimension kan klare. Fx udgiver Palsgaard Spær sådanne tabeller til orientering af tømrere/arkitekter her.
Små detaljer betyder meget, f.eks. hvordan spærene vendes, da træet ofte har en svag bue.
Tommelfingerreglen er at vende den buede side opad, så spærret retter sig under belastning frem for at bøje nedad.
Vær også opmærksom på, at spærene skal kunne rumme isolering og ventilation. Moderne tage kræver ofte mere end 300 mm isolering, og der skal være plads til en ventilationsspalte, der holder konstruktionen tør.
En artikel fra Teknologisk Institut påpeger, at tørt træ i princippet kan holde evigt. Det betyder: hvis spærtræet holdes under ca. 18-20% fugtindhold, vil trænedbrydende svampe ikke kunne udvikle sig. Korrekt dimensionering handler derfor også om at konstruere taget, så spærene holdes tørre (via undertag, ventilation m.m.).
Spærkonstruktioner og tagtyper
Tagrender spiller en vigtig rolle i at beskytte huset mod fugtskader, men som alt andet har de en begrænset levetid. På et tidspunkt vil slid, vejrpåvirkninger og materialets aldring gøre det nødvendigt at udskifte dem.
Det kan være en gradvis proces eller en pludselig nødvendighed, afhængigt af tagrendens tilstand og påvirkninger fra omgivelserne.
Sadeltag (tag med rejsning)
Det klassiske sadeltag med to skrå tagflader (og evt. gavltrekanter) er meget udbredt i Danmark.
Her bruges typisk enten gitterspær eller hanebåndsspær afhængigt af, om man ønsker loftsrum.
Et sadeltag med lav hældning og uden udnyttet loft vil ofte blive bygget med gitterspær, mens et stejlt sadeltag med beboet loft som regel har hanebåndsspær.
Fordelen ved sadeltag er effektiv vandafledning – regn ledes hurtigt væk, og sne glider ned, hvilket mindsker risikoen for utætheder i forhold til flade tage. De fleste tagmaterialer (tegl, betonsten, eternit etc.) er også beregnet til hældende tage.
En særlig variant er valmtag, hvor tagfladerne også skråner ned over gavlene. Her kombineres spærtyperne ofte – fx kan midtersektionen være gitterspær, mens enderne afsluttes med skrå valmspær/skråspær.
En valmkonstruktion er mere kompleks pga. vinklerne, men giver et vindstabilt tag (ingen lodrette gavle). For spærvalget betyder valmtag, at yderste spærfag skal speciallaves som valmspær, men de indre kan være standardtyper.
Mansardtag er en anden tagtype med rejsning, hvor den nederste del af taget er meget stejl og øverste del lavere hældning. Det kræver en kombination af spærtyper (mansardspær) og er mest aktuelt ved klassiske villaer. Til gengæld får man næsten fuld ståhøjde på 1. sal med mansard.
Generelt gælder for tage med rejsning, at man skal tage højde for hældningskrav til tagmaterialet (fx kræver tegl mindst 20° hældning, medmindre undertag anvendes) og for lokale regler (fx lokalplaner kan diktere taghældning og udseende). Spærkonstruktionen må tilpasses disse forhold.
Fladt tag
Et fladt tag (defineret som tag med meget lav hældning, typisk under 10°) stiller andre krav.
Her er der som oftest intet traditionelt loftrum. Tagkonstruktionen består af bjælker/bjælkespær eller et betondæk, som danner både loft og tag.
Træspær til flade tage udføres ofte som et vandret bjælkelag med let fald indbygget (fald kan laves ved at kile på lægter eller ved selve spærets dimension).
Bjælkespær er oplagte til flade tage, da de kan lave et næsten plant spænd. Alternativt anvendes præfabrikerede elementer eller I-bjælker (letvægtsdrager i træ).
Fordelen ved flade tage er bl.a., at de kan give bygningen et moderne udtryk og evt. udnyttes som tagterrasse eller til solceller. De er også konstruktivt simple i den forstand, at man ikke har rejst spær, som skal afstives med hanebånd osv. Men udfordringen er vand, der kan samle sig, hvis ikke man sørger for korrekt fald til tagbrønde eller tagrender.
En vigtig pointe, hvis man overvejer at udskifte et fladt tag med et nyt tag med spær (altså bygge rejsning på): Et hældende tag reducerer risikoen for vandproblemer betydeligt.
Det er blevet populært i nogle ældre etplanshuse med fladt tag at eftermontere et let tag med hældning ovenpå – netop for at få bedre afvanding og mulighed for isolering.
Fordelene ved at ændre fra fladt tag til rejst tag inkluderer: mindre risiko for utætheder, mulighed for at efterisolere det gamle tag samtidigt, samt at man kan få et loftrum til opbevaring eller beboelse hvis konstruktionen laves med hanebåndsspær.
Dog skal man være opmærksom på, at husets facadeændring kræver byggetilladelse og at tagkonstruktionen skal fastgøres forsvarligt til den eksisterende bygning.
I dag bygges flade tage typisk som “varme tage” (uden ventileret hulrum) med dampspærre, isolering og tagmembran.
Hvis man benytter træspær til et fladt tag, skal man sikre, at der ikke ophobes fugt i konstruktionen – fx ved at dampspærren er intakt og at alt træ er beskyttet af tagpap eller folie, da flade tage er mere følsomme overfor selv små utætheder.
Levetid og vedligeholdelse af tagspær
En af de store fordele ved tagspær af træ er, at de kan have en meget lang levetid, hvis de holdes tørre og sunde. Træ er et holdbart materiale i et beskyttet miljø: Ifølge Teknologisk Institut kan træ i tør tilstand i princippet holde evigt uden at nedbrydes.
Der er eksempler på flere hundrede år gamle tagkonstruktioner af træbjælker, som stadig er intakte.
Den vigtigste faktor for spærrets holdbarhed er fugt. Hvis træet får lov at blive for fugtigt (over ca. 20% træfugt), kan trænedbrydende svampe og råd udvikle sig. Omvendt, holdes spærene tørre, vil de ikke blive nedbrudt biologisk.
I praksis betyder det, at vedligeholdelsen af tagspær primært handler om at holde taget tæt og ventileret.
Man skal sørge for, at tagbelægning og undertag er intakte, så der ikke trænger vand ind til spærene.
Ligeledes skal tagkonstruktionen være ventileret (fx via ventilationsspalter ved tagfod og kip), så eventuel kondensfugt kan tørre ud.
Selve træspærene kræver ikke meget direkte vedligehold, da de er skjult i konstruktionen.
I modsætning til udvendige bygningsdele som træværk på facade, er spær ikke udsat for sol og regn, hvis taget er tæt.
Derfor skal man ikke fx male eller behandle dem løbende (faktisk bør man undgå at male indvendige tagspær, da det kan forsegle fugt inde i træet – trætjære eller brandimprægnering kan dog forekomme, hvis krævet).
Det vigtigste er løbende inspektion. Et par gange om året eller ved kraftigt vejr bør man tjekke taget for utætheder. Det kan gøres ved at kigge på loftet for fugtpletter eller skimmel og udefra kontrollere tagfladen for skader.
Ser man tegn på, at vand er trængt ind (misfarvninger, muglugte på loftet), skal man hurtigst muligt udbedre årsagen – fx en utæt inddækning omkring en skorsten eller en defekt tagsten.
LÆS OGSÅ: Utæt tag – hvad gør jeg?
Hvor længe kan man regne med, at tagspærene holder?
Hvis de ovenstående forhold er opfyldt (god tæthed, ingen skadedyrsangreb, ordentlig ventilation), så overgår spærrets levetid som regel selve tagbelægningens.
Et tegltag har fx en levetid på 60-100 år, cementtagsten 50 år, og man vil ofte kunne genbruge spærkonstruktionen igennem flere tagudskiftninger.
Mange huse fra 1960’erne og 70’erne har stadig de originale spær, selvom tagbelægningen måske er skiftet ud en eller to gange.
Spær udskiftes normalt kun, hvis der er konkrete problemer: omfattende fugtskader, angreb af råd eller træsvamp, eller hvis man ønsker at ændre tagets form/udnyttelse.
En tommelfingerregel er, at hvis taget har været udsat for længevarende utætheder med deraf følgende skimmel eller råd, bør spærene medudskiftes ved renovering.
Men er spærene sunde, er der ingen grund til at skifte dem blot fordi man lægger ny tagbelægning.
Vedligeholdelsestips
Udover at holde taget tæt og ventileret, kan man:
- Forebyg skadedyr: Sørg for tæt tagfod, så fx fugle ikke kan komme ind og bygge rede på loftet (deres efterladenskaber kan tiltrække insekter). Hold også øje med borebiller (træorm); ser man små rundhullede borehuller i træet og boremel, kan det være nødvendigt at få det behandlet.
- Undgå opbevaring af fugtige materialer på loftet: Tørre tøj eller brandtræ på loftet kan øge fugtniveauet. Loftet bør holdes nogenlunde tørt og ventileret.
- Reager hurtigt på tegn på problemer:Hvis et spær er blevet mørkt, blødt eller revnet, bør en fagmand vurdere det. Revner i spær kan forstærkes med påboltede planker eller stålplader, hvis nødvendigt (det er en specialopgave). Angreb af ægte hussvamp eller anden alvorlig råd kræver professionel udbedring og typisk udskiftning af det angrebne træ.
Tagspær er altså stort set vedligeholdelsesfrie, så længe tagkonstruktionen fungerer efter hensigten. Deres levetid kan være meget lang under gode forhold.
Fokus bør derfor være på at vedligeholde taget som helhed: rense tagrender, udbedre små utætheder, sikre ventilation – alt sammen for at beskytte de bærende spær, så de kan holde lige så længe som huset står.
7 ting du bør være opmærksom på inden projektstart
Inden man sætter et projekt med nyt tag og spær i gang, er der en række vigtige punkter at overveje.
Hvis du har disse syv punkter med i dine overvejelser og forberedelser, står du stærkere, når projektet går i gang. Det reducerer risikoen for ærgerlige overraskelser og giver et bedre slutresultat.
Nedenfor er 7 centrale ting, du som boligejer bør være opmærksom på, før du går i gang:
1) Byggetilladelse og regler
Undersøg om projektet kræver byggetilladelse. Hvis du ændrer tagets konstruktion væsentligt, fx forhøjer tagryggen, ændrer hældningen eller indretter loft til beboelse, skal kommunen typisk godkende det. At inddrage et loftrum til beboelse kræver eksplicit tilladelse fra kommunen.
Tjek lokalplanen for krav til tagets udformning (hældning, materialer, højde). Det er dit ansvar som husejer at sørge for, at alle lovkrav overholdes, inden håndværkerne går i gang.
2) Husets bæreevne og statik
Få klarlagt de bærende konstruktioner i huset. Kan ydervæggene og evt. fundament bære et tungere tag, hvis du skifter fra let tag (fx eternit) til tungt tag (tegl)? Omvendt, hvis du gør taget lettere, skal spærene måske forankres ekstra for at modstå stormløft.
Involver en ingeniør eller bygningskonstruktør tidligt for at lave statiske beregninger på de nye spær. Dette sikrer, at dimensionerne er korrekte, og det er i mange tilfælde en forudsætning for at få byggetilladelse. Lad være med at antage, at “det gamle har holdt, så nyt skal nok gå” – få det dokumenteret.
3) Tagets design og funktion
Gør dig klart, hvad du ønsker af det nye tag. Skal der være et udnyttet loftsrum eller førstesal? Ønsker du loft til kip i nogle rum? Skal der være udhæng eller måske slet intet udhæng for et skarpt, moderne look? Disse valg påvirker spærkonstruktionen.
Allerede inden projektering bør du have overvejet spørgsmål som: Skal tagrummet udnyttes? Skal taget have en bestemt hældning eller trempel (lodret skunkvæg)? Skal der være kviste eller ovenlysvinduer?
Svarene på disse spørgsmål er med til at afgøre, om du f.eks. skal bruge hanebåndsspær eller gitterspær, om der skal indbygges en kipbjælke, osv.
At afklare dine behov og ønsker på forhånd gør dialogen med håndværker/ingeniør lettere og resultatet bedre.
4) Valg af tagbelægning
Beslut tidligt hvilket tagmateriale du vil have, da det påvirker både udseende, pris og konstruktion. Som nævnt vejer forskellige tagtyper forskelligt og har forskellig levetid.
Et tungt tegltag stiller større krav til spærene end et let ståltag. Omvendt har et ståltag kortere levetid. Undersøg fordele og ulemper ved de mulige materialer til dit hus.
Overvej også undertagstype (f.eks. en diffusionsåben membran vs. faste plader) – det kan afhænge af hældning og spærtype.
Tagvalg kan også påvirke, om der skal laves koldt eller varmt tag (ventileret/ikke ventileret). Sørg for spærdimensioneringen tager højde for det valgte materiale.
5) Plan for vejr og tidsplan
Et tagprojekt betyder, at huset på et tidspunkt står delvist ubeskyttet. Planlæg derfor arbejdet til en periode med stabilt vejr, hvis muligt (sommer/efterår).
Hav en plan for at afdække taget midlertidigt med presenninger, hvis der kommer regn undervejs. Dygtige håndværkere er vant til dette og sørger typisk for det som en del af arbejdet.
Aftal også en realistisk tidsplan med håndværkerne: hvor lang tid forventes afmontering, opsætning af spær og lægning af nyt tag at tage?
Et typisk forløb for et almindeligt hus kan være: 1-2 dage til nedtagning af gammelt tag, 1 dag til montering af nye spær (med et hold på 3-4 mand), og dernæst 1-2 uger til at lægge undertag, tagbelægning, tagrender osv. – alt afhængig af husets størrelse og kompleksitet.
Sørg for at du eller byggelederen følger op på fremdriften, så taget ikke står åbent længere end højst nødvendigt.
6) Økonomi og buffer
Få lagt et budget for projektet, inkl. alle poster (også stillads, evt. leje af toilet til håndværkere, el-forbrug, oprydning).
Hav en buffer på måske 10-15% til uforudsete udgifter. Det sker, at man undervejs opdager råd i en rem, der skal skiftes, eller vælger at tilkøbe ekstra isolering alligevel – derfor er det klogt at have lidt ekstra midler afsat.
Tænk også over den fremtidige besparelse: Et velisoleret nyt tag kan reducere varmeregningen betragteligt, så en del af udgiften kan “tjenes hjem” over årene i form af energibesparelse.
7) Bolig situation under byggeriet
Overvej hvordan I som familie håndterer byggeperioden. Kan I blive boende i huset mens taget skiftes? Ofte ja, men der vil være støv, støj og perioder hvor loftsrum er kolde/åbne. Sørg for at afdække møbler og ting mod støv, og måske flytte værdifulde genstande væk.
Snak med håndværkerne om adgang. De skal måske gennem boligen for at komme på loftet. Aftal arbejdstider, så I ved hvornår der evt. er mest larm.
I nogle tilfælde vælger folk at midlertidigt genhuse sig (f.eks. leje et sommerhus i en uge), hvis et stort projekt står på, men det er sjældent nødvendigt ved almindelige tagudskiftninger, da det går hurtigt med at få det tæt igen.
Få 3 gratis tilbud på tagdækning
Ønsker du gratis rådgivning og 3 tilbud på din tagopgave, anbefaler vi, at du udfylder formularen hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.
- Landsdækkende service med hurtigt svar
- +650.000 udførte opgaver med høj trustscore
- 100% uforpligtende med gratis rådgivning
