Tagterrasse på fladt/skråt tag -
Se priser & regler før du bygger
- Opdateret
-
Byggesagkyndig
Kuno Bonne
- Artiklen kan indeholde reklamer - Se mere
Drømmer du om en tagterrasse, hvor du kan nyde solen og udsigten fra toppen af dit hus? En tagterrasse giver dig et ekstra uderum, øger boligens værdi og kan udnytte ubenyttede tagarealer optimalt.
Men hvad koster en tagterrasse egentlig, hvilke muligheder findes der, og hvad skal du være opmærksom på, inden du går i gang?
I denne artikel får du svar på alle spørgsmål omkring tagterrasse pris, inspiration til opbygning og materialevalg, samt vigtige regler og overvejelser, du skal have styr på, før du realiserer din drøm om en tagterrasse.
Få gratis rådgivning og 3 tilbud på tagterrasse
Ønsker du gratis rådgivning og 3 uforpligtende tilbud på en ny tagterrasse, anbefaler vi, at du udfylder formularen hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.
- Landsdækkende service med hurtigt svar
- +650.000 udførte opgaver med høj trustscore
- 100% uforpligtende med gratis rådgivning
Hvad koster en tagterrasse?
Prisen på en tagterrasse afhænger af flere faktorer som størrelse, materialevalg og design. Som tommelfingerregel kan en tagterrasse koste alt fra ca. 30.000 kr. og op til +100.000 kr. alt efter projektets omfang.
For eksempel koster en 30 m² tagterrasse på fladt tag (1. sal) med flisebelægning omkring 50.000 kr. inkl. moms og montering.
Prisen vil variere, om du bor i Jylland, Fyn eller på Sjælland. Prisen vil være højere på Sjælland og særligt i Københavnsområdet.
Der er flere faktorer som påvirker prisen på en tagterrasse:
- Størrelse: En større tagterrasse kræver flere materialer og flere arbejdstimer, hvilket øger prisen.
- Materialer: Valg af materiale til terrassebelægning og rækværk har stor indflydelse. F.eks. koster eksklusive hårdtræsorter eller specialfliser mere end trykimprægneret træ eller standardfliser. (Se mere om materialer længere nede.
- Design og kompleksitet: En enkel, firkantet terrasse er billigere end en med specialfremstillede detaljer, trapper mellem niveauer eller indbyggede bænke. Jo mere kompleks konstruktionen er, desto højere bliver omkostningerne.
- Adgang og konstruktion: Skal der etableres en udgang via en dør eller trappe op til terrassen, vil det øge prisen. Især hvis tagterrassen skal tilgås fra flere boliger (f.eks. i en etageejendom) og kræver trappetårn eller elevator, vil omkostningerne stige.
- Byggetilladelse og rådgivning: Udgifter til arkitekt/ingeniørtegninger og kommunal byggetilladelse bør medregnes. Disse kan typisk løbe op i 5.000 – 15.000 kr. afhængigt af projektets kompleksitet (gebyrer, tegninger, statiske beregninger m.v.).
Det er altid en god idé at indhente flere tilbud fra entreprenører for at få et præcist billede af prisen for netop dit projekt. På den måde kan du sammenligne og eventuelt forhandle dig frem til en bedre tagterrasse pris.
Husk også at afsætte lidt luft i budgettet til uforudsete udgifter – fx ekstra forstærkning af tagkonstruktionen eller forbedret vandisolering, hvis det viser sig nødvendigt undervejs.
Hvad er en tagterrasse, og hvorfor overveje at få en?
En tagterrasse er, som navnet antyder, en terrasse beliggende oven på bygningens tag. Det kan være på et hus med fladt tag eller indbygget i taget på en ejendom med hældning.
Tagterrassen fungerer som et ekstra udendørs opholdsrum, hvor man kan opholde sig under åben himmel i højden.
En af de store fordele ved en tagterrasse er, at man får masser af sollys og en god udsigt – ofte langt bedre end i en have i jordplan.
Man “løftes” op over omgivelserne og kan nyde solen i flere af dagens timer samt måske en panoramaudsigt over kvarteret eller byen.
For beboere i tætte byområder kan en tagterrasse fungere som en lille oase, der giver nogle af de kvaliteter, en have ellers ville – fx mulighed for udendørs grill, afslapning og grønt miljø, selvom man ikke har jord omkring boligen.
En veludført tagterrasse kan også øge boligens værdi og udnytte kvadratmeterne bedre. Har man f.eks. et fladt garagetag eller et ubrugt tagareal, kan en terrasse gøre dette til værdifuldt opholdsareal. Det er så populært en løsning, at mange arkitekter i dag tænker tagterrasser ind allerede ved design af nye huse.
Der er også udfordringer ved tagterrasser. De ligger udsat for vind og vejr – højden kan betyde mere blæst og indkig fra naboer. Man bør derfor overveje læhegn eller afskærmning for privatliv.
På flade tage skal man desuden være opmærksom på vandafledning, da en helt plan bund kan give risiko for vandpytter og fugtskader, hvis ikke terrassen konstrueres med korrekt fald eller dræn.
Endelig skal man sikre sig, at selve tagkonstruktionen kan bære den ekstra vægt fra terrassen og personer – i ældre huse kan det kræve forstærkning af spær eller bjælkelag, hvilket er en vigtig del af planlægningsfasen (mere om dette senere under opbygning).
Inspiration: Før og efter tagterrasse
Fra et trist og ubrugt skråt tag på en tilbygning til en smuk og hyggelig tagterrasse beklædt med elegant Jatoba-træ – dette projekt viser, hvordan man kan omdanne en kedelig tagflade til en fantastisk oase med masser af lys, luft og udsigt.
Et perfekt eksempel på, hvordan selv helt almindelige parcelhuse kan få nyt liv ved at udnytte ubrugte tagarealer til attraktive uderum. Mulighederne er mange – lige fra træbeklædning og glasværn til overdækning og grønne planter – og resultatet bliver en markant opgradering af boligen og livskvaliteten.
Foto kredit: soelyst104
Tagterrasse på fladt eller skråt tag
Tagterrasser kan udformes forskelligt alt efter om taget er fladt eller har hældning. De fleste tagterrasser udføres på flade tage, da man her har et vandret areal at indrette terrassen på – ofte på et tag belagt med tagpap eller foliemembran.
Har huset derimod et skråt tag, taler man typisk om en tagaltan frem for en egentlig tagterrasse.
Kort sagt forskellen på de to, at altaner er mindre og hænger på siden af bygningen, mens tagterrasser er større opholdsarealer oven på bygningen.
Flade tage muliggør store tagterrasser med loungeområde, grillplads mv., mens skrå tage typisk kun rummer plads til en altanløsning for at få lys, luft og udkig.
Begge dele kan være fantastiske tilføjelser til boligen – valget afhænger af husets arkitektur og hvad der praktisk kan lade sig gøre.
Tagterrasse på fladt tag med tagpap
Dette er den klassiske tagterrasse, hvor taget i forvejen er plant (fx et garage- eller funkistag).
Tagterrassen bygges ovenpå det eksisterende tag og kræver et solidt underlag samt vandtæt membran under belægningen.
Fordelen ved et fladt tag er, at man ofte kan udnytte et stort sammenhængende areal – fx hele garagetaget eller hele taget på en udbygning. Det giver god plads til møbler, plantekasser m.m.
Eksempelvis ser man mange byhuse eller lejlighedskomplekser i byerne med fælles tagterrasser på det flade tag. Udfordringen er at sikre korrekt afvanding af regnvand, da et fladt tagterrassedæk skal have enten et lille fald mod afløb eller dræn, så vand ikke samler sig.
Tagterrasse på skråt tag (tagaltan)
På et skråt tag er det sjældent muligt at etablere en stor, åben terrasse.
I stedet bygger man typisk en mindre tagaltan eller altankvist, som en mindre altan integreres i tagfladen.
En tagaltan er som regel et mere omfattende projekt end en tagterrasse på et fladt tag.
Det kræver nemlig udskæring i taget, opbygning af kvist, specialfremstillede døre eller vinduer samt avancerede inddækninger.
Selvom en tagaltan ofte er mindre i størrelse, betyder kompleksiteten, at den samlede projektpris normalt bliver højere end for en tilsvarende stor tagterrasse på et fladt tag. Til gengæld får du en unik og hyggelig løsning med en helt særlig udsigt.
En tagaltan er ideel til huse med loftsrum og skrå vægge, hvor pladsen er begrænset, men hvor man stadig ønsker adgang til et hyggeligt udendørs område med udsigt. Velux’ specialdesignede tagaltan- og tagterrassemoduler kan også være gode løsninger her, hvor man kan etablere en lille, funktionel altan med minimal ombygning.
Velux tagterrasse
En VELUX tagterrasse er en specialløsning, der gør det muligt at etablere en lille terrasse på et skråt tag.
Løsningen består af to dele: et stort tophængt ovenlysvindue øverst og et lodret dør-element nederst.
Når begge dele åbnes, opstår en døråbning fra gulv til loft med direkte adgang til tagterrassen.
Selve terrasseplatformen og gelænderet bygges separat af en håndværker.
Alternativt tilbyder VELUX også en CABRIO tagaltan, hvor vinduet foldes ud til en mini-altan med integreret gelænder.
Begge løsninger er oplagte til at skabe lys, luft og udgang på huse med skrå tage uden store ombygninger. Prisen starter fra ca. 30.000 kr. inkl. montering for et VELUX tagterrasse-modul, ekskl. terrassegulvet.
Tagterrasse opbygning og materialevalg
Når man skal bygge en tagterrasse, er der en række konstruktionsmæssige hensyn og materialevalg, der skal på plads.
Opbygningen af en tagterrasse starter med underlaget: Taget skal kunne bære terrassen og samtidig være vandtæt.
Typisk lægger man et forstærkende lag eller ramme oven på det eksisterende tag (f.eks. trykfordelende plader eller strøer), så tagpappen eller tagmembranen beskyttes.
Denne underkonstruktion sikrer også, at terrassen får en jævn overflade og ofte et lille fald mod et afløb, så regnvand kan ledes væk.
Terrassens dæk (gulv)
De mest populære valg til selve terrassebelægningen er træ, kompositbrædder eller fliser. Hvert materiale har sine fordele og ulemper:
Træterrasse
Træ føles varmt og behageligt at gå på og giver et naturligt udtryk. Det er også relativt nemt at arbejde med for håndværkerne, hvilket kan gøre opbygningen hurtigere.
Ulempen er, at træ kræver løbende vedligeholdelse (rengøring, algefjerning og træbeskyttelse/olie) for at bevare holdbarhed og udseende.
Trykimprægneret fyr eller lærk er billigere træsorter, mens hårdttræ som teak, ipé eller jajobi er dyrere men også mere holdbare.
Vær opmærksom på, at træ kan blive glat i regnvejr, så overvej skridsikre overflader eller behandling. Levetiden for en træbelægning er typisk kortere end for fliser, måske 10-20 år afhængigt af vedligehold.
Kompositbrædder
Komposit er et blandingsmateriale af træfibre og plast. Det ligner træ men er næsten vedligeholdelsesfrit og meget holdbart. Kompositterrasser rådner ikke og er resistente over for fugt og skadedyr.
De skal ikke males eller olieres, kun almindelig rengøring. Prisen er ofte højere end standardtræ, men til gengæld får man en længere levetid og mindre arbejde med vedligehold.
Komposit kan blive varmt i solskin (ligesom træ), så vælg evt. en lysere farve, hvis terrassen er meget soludsat.
Fliser eller sten
Fliser (f.eks. betonfliser, keramiske fliser eller natursten) er et populært valg, især på større tagterrasser og på betontage.
De lægges typisk på justerbare flisebærere oven på tagmembranen, så der er luft under til afvanding. En tagterrasse på tagpap med fliser kan give et meget robust og planksikkert underlag.
Sten og fliser har lav vedligeholdelse – de skal blot rengøres og evt. algebehandles – og de har lang levetid. En fordel er også, at fliser akkummulerer varme fra solen om dagen og afgiver den, hvilket kan gøre aftenerne lune på terrassen.
Ulempen ved fliser er vægten (kræver en stærk tagkonstruktion) samt at de kan være hårde at falde på, hvis uheldet er ude.
Uanset materiale skal underlaget under terrassen sørge for god dræning. Ofte vil man se, at vandet kan løbe mellem brædderne eller ned i fugerne mellem fliserne, hvorefter det løber på tagpappet hen mod et afløb.
Det er afgørende at undgå vandansamlinger for at beskytte bygningen mod fugtskader.
Rækværk og værn
Af sikkerhedshensyn skal enhver tagterrasse afskærmes med et solidt rækværk eller værn rundt om kanten. Rækværket kan udføres i forskellige materialer – fx træ, metal eller glas.
Mange vælger en glasværn-løsning for at bevare udsigten, mens andre foretrækker et klassisk træværn eller stålgitter af hensyn til husets stil. Det vigtigste er, at rækværket lever op til bygningsreglementets krav (minimumshøjde og afstand mellem balustre – se næste afsnit om regler).
Designmæssigt kan man f.eks. have lodrette balustre (klassisk altan-look), vandrette wires eller helt tætte paneler afhængigt af, om man ønsker læ og afskærmning eller mest muligt gennemsyn.
Overdækning og læ
Nogle ønsker en del af tagterrassen overdækket, så man kan sidde i skygge eller i læ for dug og regn. Overdækning kan være alt fra en markise eller sejl, som kan rulles ud, til en fast pergola eller et lille halvtag.
Bemærk dog, at en fast overdækning (tag over terrassen) kan udløse særlige regler – fx må en overdækning maksimalt dække 5% af grundens areal for at blive betragtet som en “åben terrasse”.
En overdækket tagterrasse kan nemlig i nogle tilfælde blive betragtet som en ekstra bygningsetage af myndighederne. Sørg derfor for at tjekke lokalplan og bygningsreglement, hvis du planlægger fast tag eller pergola over terrassen (mere om dette nedenfor).
Ofte vil en fleksibel løsning som parasoller eller markiser være lettest og fritage én fra ekstra tilladelser. Men et overdækket hjørne kan forlænge sæsonen for brug af terrassen betydeligt og give skygge på de varmeste sommerdage, så det er bestemt værd at overveje behovet for læ og overdækning i designfasen.
Processen fra idé til færdig tagterrasse
At gå fra drømmen om en tagterrasse til at stå med den færdige, solbeskinnede oase kræver god planlægning. Her får du et indblik i, hvordan byggeriet typisk foregår, fra planlægning til det færdige resultat.
1) Idé og indledende undersøgelser
Start med at afklare dine ønsker og behov til størrelse, placering og materialer. Søg inspiration online og undersøg lokalplanens regler. Overvej også dit budget, så du ved, hvad der er realistisk.
2) Indhentning af rådgivning og tilbud
Allerede nu bør du kontakte professionelle tømrere, entreprenører eller bygningsrådgivere. De hjælper med at afklare, hvad der er muligt, giver råd om konstruktion og udarbejder et realistisk budget. Indhent gerne tilbud fra flere firmaer for at sammenligne priser og løsninger.
3) Tegninger og ansøgning om byggetilladelse
Når du har valgt en samarbejdspartner, udarbejdes de nødvendige tegninger til byggetilladelsen. Typisk hjælper din rådgiver eller håndværker dig med at udarbejde og indsende ansøgningen til kommunen. Kommunens behandlingstid kan variere fra få uger til flere måneder.
4) Godkendelse og planlægning af byggeriet
Når byggetilladelsen er godkendt, planlægges byggeprocessen i detaljer. Materialer bestilles, og tidsplanen lægges fast. Samtidig aftales praktiske detaljer som adgangsveje og evt. opstilling af stillads.
5) Selve byggeriet går i gang
Arbejdet starter typisk med at forstærke tagkonstruktionen (hvis nødvendigt). Dernæst etableres adgang til terrassen, underkonstruktion lægges, terrassegulvet monteres, og rækværk sættes op. Arbejdet tager typisk nogle uger afhængigt af projektets størrelse og kompleksitet.
6)Afslutning
Når byggeriet er færdigt, gennemgår du projektet med håndværkerne, evt. småfejl udbedres, og projektet færdigmeldes til kommunen. Derefter kan du tage din nye tagterrasse i brug.
Regler og byggetilladelse for tagterrasser
I Danmark er der klare regler for, hvordan en tagterrasse må udformes, og man skal næsten altid have byggetilladelse fra kommunen, før man går i gang. Her er nogle af de vigtigste regler og krav at kende:
Afstand til skel
For enfamiliehuse gælder det generelt, at en tagterrasse ikke må placeres nærmere end 2,5 meter fra naboskel. Det vil sige, at hvis din tagterrasse er hævet op over terræn (hvilket den jo er, når den er på taget), skal kanten af terrassen holde denne afstand.
I sommerhusområder er kravet typisk endnu større, nemlig 5 meter til skel (BR18 §179). Reglen skal beskytte naboers privatliv og forhindre, at man laver opholdsarealer klos op ad hinandens haver.
I tætbebyggede områder eller rækkehuse kan der være specifikke lokale bestemmelser – tjek altid lokalplanen for kvarteret.
Højde og værn (sikkerhed)
Tagterrassen skal omgives af et sikkert værn/rækværk for at forhindre fald. Bygningsreglementet kræver som minimum omkring 1,0 meters rækværkshøjde for tagterrasser og altaner. Åbninger i rækværket må højst være 12 cm brede, så et barn ikke kan smutte igennem eller hovedet kan komme i klemme (BR18 §58 – §60).
Desuden må konstruktionen ikke være let klatrebar – fx frarådes vandrette sprosser eller andet, der kan bruges som stigetrin. Rækværket skal med andre ord være børnesikret og robust for at forebygge ulykker.
Hvis man vælger glasværn, skal glasset være lamineret/hærdet sikkerhedsglas, og hele værnet skal kunne modstå en vis påkørsel (menneskepåvirkning).
Bebyggelsesprocent
Et stort plus er, at åbne tagterrasser ikke medregnes i bebyggelsesprocenten (det bebyggede areal) for grunden. Det vil sige, at selv hvis dit hus allerede opfylder maksimal bebyggelse ifølge lokalplanen, kan du godt tilføje en tagterrasse, da den ikke tæller som et nyt beboelsesareal (arealvejledning til BBR 2.1).
Bemærk dog, at dette kun gælder for åbne tagterrasser. Hvis du overdækker terrassen med et fast tag (helt eller delvist), kan den overdækkede del blive betragtet som en bygningsudvidelse.
Som nævnt må en overdækning højst udgøre 5% af grundens areal for at ses som en mindre tilbygning – ellers kan det påvirke bebyggelsesprocenten eller kræve dispensation.
Byggetilladelse
At etablere en tagterrasse kræver byggetilladelse i de fleste tilfælde. Kommunen skal godkende projektet ud fra byggetekniske og planmæssige hensyn. Når du søger om tilladelse, skal du indsende tegninger, der viser tagterrassens placering og udformning på huset, samt beskrivelse af materialer og rækværk.
Kommunen vurderer bl.a. om tagterrassen kan give væsentlige gener for naboerne (f.eks. indbliksgener, BR18 §188), og om den overholder alle afstands- og højderegler.
For tagterrasser på etageejendomme vil kommunen også se på brandredningsforhold (adgangsvej, flugtvej) og om bygningen kan bære den nye belastning (BR18 §340 – §357). Det er vigtigt ikke at påbegynde byggeriet, før tilladelsen er i hus – ulovligt opførte tagterrasser kan ende med krav om lovliggørelse eller i værste fald krav om at fjerne dem igen.
Når projektet er færdigt, skal det færdigmeldes, og kommunen opdaterer BBR-ejermeddelelsen med den nye tagterrasse (som et areal under “åbne terrasser”).
Lokalplan og grundejerforening
Ud over bygningsreglementets generelle krav kan der være lokalplaner eller servitutter, der specifikt forholder sig til tagterrasser i dit område. Nogle steder kan tagterrasser være forbudt eller kræve naboernes samtykke.
Især i etageejendomme skal man sikre sig, at ejer- eller andelsforeningen godkender projektet (hvis det f.eks. er fælles tag man vil bruge). Tag altid en dialog med eventuelle naboer, som kan blive påvirket, inden du søger – det kan spare tid, da kommunen ofte indhenter naboernes bemærkninger under sagsbehandlingen.
Kort sagt: Sæt dig grundigt ind i reglerne, og få professionel hjælp til ansøgningen om byggetilladelse. Det øger chancen for en glat proces og et projekt uden lovmæssige knaster.
Få 3 gratis tilbud på tagdækning
Ønsker du gratis rådgivning og 3 tilbud på din tagopgave, anbefaler vi, at du udfylder formularen hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.
- Landsdækkende service med hurtigt svar
- +650.000 udførte opgaver med høj trustscore
- 100% uforpligtende med gratis rådgivning
