Nyt undertag - Priser, levetid & hjælp til den rette løsning
- Opdateret
-
Byggesagkyndig
Kuno Bonne
- Artiklen kan indeholde reklamer - Se mere
Undertaget spiller en afgørende rolle i tagkonstruktionen, selvom det ofte overses. Det beskytter mod fugt, forlænger tagets levetid og sikrer en tæt konstruktion.
Da mange tagbelægninger ikke er fuldstændig vandtætte, er et solidt undertag nødvendigt – især ved åbne tagtyper som vingetegl. Desto mere ”åben” tagbelægningen er, desto vigtigere er det med et undertag.
Der findes to primære typer: faste undertage af tagpap på brædder eller krydsfiner samt membranbaserede banevarer. Holdbarheden varierer fra 5 til 100 år, afhængigt af materialet.
Det er vigtigt at vælge en løsning, der passer til tagets levetid, da undertaget kun kan udskiftes ved at fjerne tagbelægningen. Billigere undertage af lavere kvalitet kan have en kortere levetid end selve tagmaterialet, hvilket kan føre til dyre reparationer før tid.
I det følgende gennemgår vi de forskellige undertagstyper, deres fordele og ulemper samt, hvordan du vælger den bedste løsning til dit tag.
Få 3 gratis tilbud på nyt undertag
Ønsker du gratis rådgivning og 3 tilbud på udskiftning af undertag, anbefaler vi, at du udfylder formularen hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.
- Landsdækkende service med hurtigt svar
- +650.000 udførte opgaver med høj trustscore
- 100% uforpligtende med gratis rådgivning
Hvad koster et nyt undertag?
Baseret på vores erfaring, koster et nyt undertag typisk 200-600 kr. pr. m², inkl. moms og montering.
Prisen afhænger af undertagets type – fra billige banevarer til dyrere faste undertage med tagpap. Jo mere holdbart materialet er, desto højere er prisen.
En anden vigtig faktor er, om der er tale om en udskiftning af et gammelt, ødelagt undertag, eller om det nye undertag monteres som en del af en samlet tagudskiftning.
Den samlede pris for nyt tag inkl. undertag ligger typisk mellem 800-2.200 kr. pr. m², afhængigt af materialevalg og tagkonstruktion.
Prisen på et nyt undertag afhænger af flere faktorer. Tagets areal og kompleksitet påvirker ligeledes prisen – stejle tage, kviste, ovenlysvinduer, skotrender og gennembrydninger kræver mere arbejde.
Arbejdskraft og adgangsforhold kan også have betydning, da svært tilgængelige tage kan kræve ekstra udstyr som stillads eller lift.
Hvis der findes skader i konstruktionen, som råd eller svamp, kan det medføre yderligere omkostninger. Endelig kan både materialer og arbejdskraft variere i pris afhængigt af geografisk placering.
Derfor kan en konkret pris ikke angives uden at kende detaljerne og omfanget.
Hvad er et undertag, og hvilken funktion har det?
Tidligere undertage var faste, ellers blev tegltage typisk tætnet ved understrygning, hvor mørtel blev påført mellem tagstenene for at forhindre vandindtrængning.
Denne metode var både tidskrævende og krævede løbende vedligeholdelse. Derfor begyndte man i 1970’erne at anvende undertage som en mere effektiv og holdbar løsning til at sikre tagets tæthed.
Et undertag er en sekundær vandafvisende barriere, der ligger mellem tagbelægningen og tagets bærende konstruktion. Det kan enten være et fast undertag eller et banevare-undertag.
I de senere år har materialerne til banevare-undertage gennemgået en væsentlig udvikling. Tidligere blev de ofte fremstillet af enkle plastfolier, men moderne løsninger anvender flerlagsmembraner med armering og diffusionsåbne egenskaber.
Dette forbedrer både styrken og evnen til at håndtere fugt, hvilket har gjort dem til et mere konkurrencedygtigt alternativ til faste undertage.
I dag anvendes primært moderne plastbaserede membraner og tagpap til undertage, da de både er lettere at arbejde med og har bedre holdbarhed end tidligere materialer.
Undertaget er en essentiel del af tagkonstruktionen, og det er vigtigt at vælge en løsning, der matcher levetiden på selve tagbelægningen.
Video: Sådan vælger du et sikkert undertag
Hvilken type undertag skal du vælge?
Det første undertagstype var det faste undertag med tagpap på brædder, men i dag findes der mange flere muligheder. Moderne undertage fås også som pladematerialer, plastfolier og fiberduge, der enten kan være diffusionsåbne eller diffusionslukkede.
Valget af undertag bør ikke baseres på pris alene, men derimod på den tagbelægning, det skal understøtte. Et forkert valg kan blive en dyr fejltagelse. Hvis du fx vælger teglsten med en levetid på 60-100 år, nytter det ikke at lægge et undertag, der kun holder 15-20 år.
Når undertaget svigter, skal hele tagbelægningen pilles ned, hvilket kan være en omfattende og kostbar opgave. For at sikre en holdbar løsning bør du vælge et undertag, der matcher tagets levetid.
For at gøre det lettere at finde det rette undertag findes der en uvildig klassifikation af undertagsmaterialer. Organisationen DUKO (Dampspærre- og Undertagsklassifikationsordning ApS) har inddelt undertage i fire anvendelsesklasser, afhængigt af hvor store krav, der stilles til undertaget.
På deres hjemmeside duko.dk kan du bruge et interaktivt værktøj til at finde den rigtige undertagsløsning til dit tagprojekt.
Undertaget spiller en afgørende rolle i tagets tæthed og holdbarhed. Mange fejl i nybyggeri og renoveringer skyldes forkerte valg af materialer eller dårlig udførelse. Derfor er det vigtigt at vælge rigtigt fra starten og sikre, at undertaget både er holdbart og korrekt monteret.
Selvom du hyrer en tagdækker, er det godt selv at vide, hvad det koster i længden, hvis du vælger en alt for billig løsning.
Fast undertag med tagpap
Et fast undertag med tagpap er den mest holdbare og sikre undertagsløsning.
Det består af brædder, krydsfiner eller OSB-plader, der dækkes af et eller to lag svejset tagpap.
Denne konstruktion skaber et solidt og tæt underlag, der ikke kun beskytter mod fugt, men også afstiver tagkonstruktionen.
Et fast undertag er diffusionstæt, hvilket betyder, at det kun kan anvendes i en ventileret tagkonstruktion, da forkert ventilation kan føre til fugtophobning og skimmel, særligt hvis der anvendes krydsfinér.
Levetiden afhænger af opbygningen – ét lag tagpap holder typisk 40-80 år, mens to lag kan strække sig til 50-100 år. På grund af den lange holdbarhed anbefales denne løsning især til vingetegl og andre åbne tagbelægninger, der har en tilsvarende levetid.
Selvom faste undertage er dyrere og kræver mere arbejde at montere, får du en konstruktion, der er ekstremt robust, tæt og kan holde til, at man går på det under byggeriet.
Ulempen er prisen – et fast undertag koster typisk 250 kr. mere pr. m² end de billigste banevarer. Derudover kræver det mere plads på grund af den ekstra indbygningshøjde og indebærer en risiko for fugtproblemer, hvis ventilationen ikke er korrekt. Hvis det monteres rigtigt, er et fast undertag dog den bedste investering til tage med lang levetid.
Pladeundertag
Et pladeundertag – også kaldet middelfast undertag – består af tynde træfiberplader, der lægges overlappende direkte oven på spærene.
Før i tiden brugte man også gips- og træplader, men i dag er træfiberplader (masonit eller huntonit) den mest anvendte løsning.
Overfladen er vandafvisende, mens undersiden kan absorbere fugt, som derefter ventileres væk gennem oversiden.
Det gør denne undertagstype diffusionsåben, så den kan bruges i både ventilerede og uventilerede tagkonstruktioner.
Levetiden for et træfiberundertag ligger på 30-50 år, hvilket gør det velegnet til tegl, betontagsten, skifertage og profilerede metalplader såsom zinktage.
Selvom det er en fleksibel løsning, har det nogle begrænsninger. Pladerne er ikke trådsikre, så man kan ikke gå på dem under montering. De er heller ikke en del af tagets afstivning, så spærene skal afstives forsvarligt med skrålægter eller vindtrækbånd inden montering.
Fordelen ved pladeundertage er deres diffusionsåbenhed og brede anvendelsesmuligheder. De er dog sværere at tilpasse, hvilket gør dem mindre egnede til tage med komplicerede udformninger. Selvom de er mere prisvenlige end faste undertage, kræver korrekt montering og ventilation stadig stor præcision for at sikre en holdbar løsning.
Undertag af banevarer
Et undertag af banevarer – også kaldet let undertag – består af en membran, der købes i ruller og monteres direkte på spærene.
Det fås i forskellige kvaliteter, fra tynde plastfolier og fiberdug til kraftigere armerede løsninger af plast eller bitumenbaseret tagpap.
Den tynde udgave har en forventet levetid på 5-20 år, mens de kraftigere varianter kan holde 10-30 år.
Vælger man en kombination af oliebehandlede træfiberplader og banevarer af bitumen, kan levetiden strækkes til 40-60 år.
Undertag af banevarer kan være enten diffusionstætte eller diffusionsåbne
De er dog ikke en del af tagets bærende konstruktion, så spærene skal afstives korrekt. Banevare-undertage anvendes typisk under betontagsten, tegl, skifer og lette tagdækninger, hvor der ønskes en billig og fleksibel løsning.
Den store fordel ved banevarer er, at de er lette at håndtere og nemme at tilpasse, især ved rørgennemføringer og tagvinduer. De er også billige og kræver mindre plads i tagkonstruktionen, da de har en lav indbygningshøjde. Til gengæld har de kortere levetid end faste undertage, og forkert montering kan forkorte levetiden yderligere.
En af ulemperne er, at banematerialet kan larme ved kraftig vind, hvis det ikke er spændt ordentligt op. Det er heller ikke trådsikkert, hvilket betyder, at man ikke kan gå på det under byggeriet. Selvom det er en økonomisk løsning, stiller den høje krav til korrekt montering for at sikre en stabil og holdbar tagkonstruktion.
Skal du vælge et diffusionstæt eller diffusionsåbent undertag?
Undertage inddeles i to hovedkategorier: diffusionstætte og diffusionsåbne undertage. Forskellen ligger i, hvorvidt materialet kan slippe fugt igennem eller ej, og valget afhænger af tagkonstruktionens ventilation.
Diffusionsåbent undertag
Et diffusionsåbent undertag fungerer som en åndbar membran. Det tillader fugt i dampform at passere igennem, men forhindrer vand i væskeform i at trænge ind.
På den måde kan fugt fra tagkonstruktionen ventileres væk, hvilket gør denne undertagstype ideel til uventilerede tagkonstruktioner, hvor der ikke er en luftspalte mellem isoleringen og undertaget.
For at denne løsning fungerer optimalt, kræver det dog, at konstruktionen er helt tæt indvendigt – fx med en korrekt udført dampspærre på isoleringens varme side.
Diffusionstæt undertag
Et diffusionstæt undertag fungerer som en fuldstændig tæt barriere – lidt ligesom regntøj. Det forhindrer både vand og damp i at trænge igennem, hvilket betyder, at ventilation under undertaget er nødvendig for at undgå fugtproblemer.
Ved denne type undertag skal der være en ventilationsspalte på minimum 50 mm i gennemsnit, men da undertage af banevarer eller bløde plader hænger ned mellem spærene, skal der ofte projekteres med en ventilationsspalte på mindst 70 mm.
Uanset om undertaget er diffusionstæt eller diffusionsåbent, skal der altid monteres en afstandsliste oven på spærene. Den sikrer, at der er luftcirkulation mellem undertaget og tagbelægningen, så fugt og nedbør kan bortledes effektivt. Ifølge DUKO, skal afstandslisten være minimum 25 mm tyk for at sikre tilstrækkelig ventilation.
Valget mellem diffusionstæt og diffusionsåbent undertag afhænger af den konkrete tagkonstruktion. Diffusionsåbne undertage giver fleksibilitet i uventilerede konstruktioner, mens diffusionstætte undertage kræver korrekt projektering af ventilationen for at undgå ophobning af fugt.
Hvilke tagbelægninger kræver undertag?
Tagbelægninger opdeles i åbne og lukkede typer. Ved åbne tagbelægninger er et undertag nødvendigt for at forhindre, at vand og sne trænger gennem taget og ind i bygningen.
Jo lavere taghældningen er, desto større er risikoen for, at nedbør og kondens ikke ledes effektivt væk. Dette stiller højere krav til undertaget på tage med lav hældning, da det skal sikre en tæt og holdbar løsning.
| Tagtype | Undertag | Ingen undertag | Specielt underlag |
|---|---|---|---|
| Ståltag | ✓* | ||
| Bølgeeternit | ✓ | ||
| Eternitskifer | ✓* | ||
| Tagpap | ✓ | ||
| Tegltag | ✓ | ||
| Betontag | ✓* | ||
| Naturskifer | ✓ | ||
| Solcelletag | ✓ | ||
| Stråtag | ✓ | ||
| Sedumtag | ✓ | ||
| Zinktag | ✓ |
| Tagtype | Krav til undertag |
|---|---|
| Ståltag | Undertag* |
| Bølgeeternit | Ingen undertag |
| Eternitskifer | Undertag* |
| Tagpap | Specielt underlag |
| Tegltag | Undertag |
| Betontag | Undertag* |
| Naturskifer | Undertag |
| Solcelletag | Undertag |
| Stråtag | Ingen undertag |
| Sedumtag | Ingen undertag |
| Zinktag | Specielt underlag |
*Nogle betontage kan lægges uden undertag.
*Nogle ståltage kan lægges uden undertag, hvis taghældningen er over 12°.
*Eternitskifer kan lægges uden undertag, hvis taghældningen er over 34°.
Forventet levetid på undertage
- Tynde banevarer: 5-20 år
- Kraftigere banevarer: 10-30 år
- Banevarer af bitumen og oliebehandlede træfiberplader: 40-60 år
- Træfiberundertage: 30-50 år
- Faste undertage med ét lag tagpap: 40-80 år
- Faste undertage med to lag tagpap: 50-100 år
Levetiden på et undertag afhænger af flere faktorer: taghældning, tagbelægning, ventilation, materialets kvalitet og korrekt montering.
Taghældning og belægning spiller en stor rolle. Flade tage eller åbne tagbelægninger som vingetegl udsætter undertaget for mere fugt og slid, mens stejle tage og tætte belægninger som tagpap giver bedre beskyttelse.
Ventilation er afgørende – dårlig luftcirkulation skaber kondens, der kan nedbryde undertaget indefra. Materialets kvalitet varierer, hvor faste undertage holder længst, mens tynde banevarer slides hurtigere.
Korrekt montering er vigtigst af alt. Dårlige samlinger, manglende overlap og fejl i fastgørelse kan føre til utætheder, der reducerer levetiden markant.
Den forventede levetid er kun vejledende. Når en byggesagkyndig, i en tilstandsrapport, vurderer restlevetiden ud fra et tabelopslag baseret på undertagets type, alder og hvorvidt tagdækningen er åben eller lukket.
Men hvis undertaget stadig er tæt og uden synlige skader, er der ingen grund til at skifte det, selvom det har overskredet sin teoretiske levetid eller har fået en rød anmærkning i tilstandsrapporten.
Udskiftning og reparation af undertag
Mange boligejere oplever, at deres tagbelægning stadig har mange gode år tilbage, mens undertaget allerede er nedslidt og ødelagt på grund af dets kortere levetid.
Det stiller dem over for en udfordring: Skal hele taget udskiftes, eller findes der en billigere løsning? Mange ønsker at undgå de store omkostninger ved en komplet tagrenovering og overvejer, om det er muligt kun at skifte undertaget eller nøjes med en reparation.
I det følgende gennemgår vi mulighederne og deres fordele og ulemper.
Tegn på at undertaget skal skiftes
Hvis du har adgang til loftsrummet, kan du selv inspicere tagets underside for tegn på skader og utætheder.
Huller eller revner i undertaget kan føre til alvorlige fugtskader i tagkonstruktionen.
Et utæt undertag kan resultere i råd og skimmelsvamp, da vand ikke længere ledes væk korrekt.
Kig efter fugtskjolder på indersiden af tagbelægning, lægter og på gulvet.
Monteringsfejl og utilstrækkelig ventilation ved tagdækning er desværre ikke unormalt. Disse fejl kan typisk ske ved undertaget omkring samlinger og gennemføringer. Det skaber nogle åbninger, hvor vand og fugt kan trænge igennem til tagkonstruktionen.
Dårlig ventilation kan også skabe problemer, da stillestående fugtig luft i tagrummet kan føre til kondens og øget risiko for skimmelvækst. Hvis du oplever en muggen lugt eller ser kondens og svamp på undertagets inderside, men der ikke er revner eller huller, er det ofte et tegn på manglende ventilation frem for et utæt tag.
Manglende luftcirkulation kan forværre eksisterende fugtproblemer og bør afhjælpes ved at sikre tilstrækkelig udluftning med ventilationsstudser .
Montering af undertag indefra, kan man skifte undertag uden at skifte tag?
Mange boligejere håber på en løsning, hvor undertaget kan skiftes indefra, uden at taget skal af. Teknisk set kan det lade sig gøre, men der er ingen garanti for, at det bliver tæt.
For at et undertag skal fungere optimalt, skal det monteres oppefra, hvilket kræver, at hele tagbelægningen fjernes.
Et undertag skal ligge oven på spærene, og oven på det skal der monteres afstandslister og lægter, før tagstenene lægges. Det hele er en lagdelt konstruktion, hvor undertaget kun fungerer korrekt, hvis det monteres oppefra og spændes rigtigt fast.
Derfor skal tagbelægning, lægter og undertagslister pilles ned udefra, før man kan lægge et nyt undertag. Der findes ingen genveje til at lægge et nyt undertag indefra eller uden at fjerne tagstenene.
Hvis taget alligevel skal af, kan man i nogle tilfælde genbruge de gamle tegl, hvis de er i god stand. Det kræver dog, at nedtagningen sker forsigtigt for at undgå skader på tagstenene – en proces, der kan tage mere end dobbelt så lang tid som en almindelig tagudskiftning. Derfor kan det i mange tilfælde bedre betale sig at montere et nyt tag samtidig.
Derudover skal man være opmærksom på, at nye taglægter skal overholde de lovpligtige T1-mærkede dimensioner, hvilket kan betyde, at hele konstruktionen skal tilpasses. Samtidig gælder bygningsreglementets krav til efterisolering, hvis taget skiftes.
Er reparation af undertag indefra en holdbar løsning?
Om reparation af undertaget indefra er en holdbar løsning afhænger af skadens omfang og hvor tæt tagbelægningen er.
Hvis undertaget har mindre skader, men der ikke er tegn på fugtindtrængning i tagkonstruktionen, kan det være værd at overveje, om en udskiftning overhovedet er nødvendig lige nu.
En grundig gennemgang af en fagperson kan afgøre, om skaderne kræver handling med det samme.
Man kan forsøge med midlertidige lappeløsninger såsom speciel undertagstape. Men en af de største udfordringer ved reparation af undertag er, at der sjældent findes et “reparationssæt”, der passer præcist til det eksisterende undertag.
Derfor vil en egentlig udskiftning ofte være den eneste holdbare løsning. Alternativt kan understrygning af tagstenene være en mulighed, hvis tagbelægningen er tegl- eller betontagsten i god stand.
Understrygning indebærer, at man skærer undertaget væk og påfører en bitumenbaseret fugemasse på undersiden af tagstenene for at forhindre vandindtrængning.
Denne metode kan være en god og holdbar løsning, hvis det er muligt at komme til hele undersiden af taget. En understrygning koster typisk 150-250 kr. pr. m² og kan forlænge tagets levetid med 15-20 år, hvilket gør det til en økonomisk fordelagtig løsning frem for en fuld tagudskiftning.
Dog er understrygning ikke altid en god investering. Hvis tagbelægningen eller træværket i konstruktionen (spær og lægter) er i dårlig stand, kan det være spild af penge at udbedre én del af taget, mens resten stadig er nedslidt.
For den bedste rådgivning til din situation anbefaler vi, at du får en tagdækker ud og foretage et tageftersyn.
Hvis du vælger at få professionel hjælp, anbefales det altid at indhente flere tilbud for at få den bedste pris. Undersøgelser viser, at man typisk kan spare 10-20 %, hvis man ikke blot accepterer det første tilbud, man modtager.
Regler og krav til undertag
Der findes ingen specifikke lovkrav til undertage, men Bygningsreglementet (BR18) stiller krav om, at tagbeklædninger skal være sikret mod fugtskader.
For tagtyper som tegl og betontagsten betyder det ofte, at et undertag er nødvendigt. Derudover skal undertage monteres i overensstemmelse med producentens anvisninger og god branchepraksis.
For at sikre en holdbar løsning bør man følge anbefalinger fra certificeringsordninger som DUKO (Dampspærre- og Undertagsklassifikationsordning ApS). De vigtigste krav og retningslinjer handler om ventilation, styrke, levetid, brandsikring og korrekt montering.
Bygningsreglementets krav
Bygningsreglementet stiller ikke specifikke krav til, hvilken type undertag der skal anvendes, men det stiller krav til bygningens holdbarhed, fugtsikring og brandsikkerhed. Det betyder, at undertaget skal være monteret korrekt, så det beskytter konstruktionen mod nedbør, kondens og fugtophobning.
Hvis undertaget udskiftes som en del af en større tagrenovering, kan det også udløse krav om efterisolering af loftet for at opfylde gældende energikrav. Hvis dette ikke kan betale sig, kan man søge dispensation via en rentabilitetsberegning.
DUKO-klassificering af undertage
DUKO er en frivillig certificeringsordning, der klassificerer undertage efter deres anvendelsesområde og holdbarhed. Der findes fire anvendelsesklasser, afhængigt af hvor udsat taget er for vejr og slid. DUKO giver en objektiv vurdering af undertagenes kvalitet og anbefalinger til korrekt montering.
Krav til ventilation
For at forhindre fugtskader skal undertaget være korrekt ventileret. Diffusionstætte undertage kræver en ventilationsspalte på minimum 50 mm, mens diffusionsåbne undertage kan monteres tættere på isoleringen.
Der skal altid være en afstandsliste på minimum 25 mm mellem undertaget og lægterne for at sikre luftcirkulation og bortledning af nedbør.
Korrekt montering og styrkekrav
Undertage skal monteres efter producentens anvisninger. Forkert montage kan føre til utætheder, fugtproblemer og forkortet levetid. Taglægterne skal være T1-mærkede, hvilket betyder, at de overholder kravene til styrke og holdbarhed.
Selvom der ikke findes ét specifikt lovkrav om, hvilken type undertag man skal vælge, er det afgørende at følge Bygningsreglementet, DUKO’s anbefalinger og producentens monteringsvejledning. Korrekt valg og installation af undertaget sikrer et tæt, ventileret og langtidsholdbart tag.
Få 3 gratis tilbud på tagdækning
Ønsker du gratis rådgivning og 3 tilbud på din tagopgave, anbefaler vi, at du udfylder formularen hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.
- Landsdækkende service med hurtigt svar
- +650.000 udførte opgaver med høj trustscore
- 100% uforpligtende med gratis rådgivning
